Tag-arkiv: Weekend

Weekendbilleder

Vi har haft en fantastisk weekend, -til trods for at vi fredag stod op til en feberramt lille mus, der måtte blive hjemme fra dagplejen:

imageFredag aften toppede sygdommen og det viste sig at være falsk strubehoste, som Bella desværre har haft flere gange før. Det gode ved netop dén sygdom er, at det altid er værst på førstedagen og at det forholdsvis hurtigt bliver godt igen -men det er så væmmeligt mens det står på.

imageLørdag morgen var der allerede en tydelig bedring og i løbet af dagen aftog feberen mere og mere. Jeg besluttede mig derfor for at trille en lille tur i den nyindkøbte barnevogn med Bella -ikke at vi mangler firehjulede håndskubs-køretøjer her på matriklen, tsk tsk 🙈 -men denne er helt uden for den kategori jeg typisk forelsker mig i, for den er indkøbt udelukkende af praktiske årsager og bestemt ikke for udseendets skyld -mit hjerte vil altid banke for de gamle retrovogne, de ER bare de smukkeste! -desværre passe liggemålet bare ikke til mit lange hyl af en Frk. Flødekind.

imageFrosten bed i kinderne, solen tittede frem og jeg blev atter mindet om, hvor fantastisk det er at bo blandt åbne marker med så meget nærliggende skov omkring -det er ren terapi for tankerne og jeg ELSKER det!

imageLørdag aften fik jeg bagt en kaloriebombe i form af en chokoladekage -den 4 årige har snart fødselsdag og har ønsket sig en dinokage “af den kødædende slags MED chokolade” og jeg, der på ingen måde er på hjemmebane i køkkenet, måtte derfor lige teste hvordan mine køkkenkundskaber (eller mangel på samme thøhø) ville tage sig ud med den 4 åriges ideer og ønsker… I mangel af bedre (ja ja, jeg havde lige glemt en vigtig detalje i forberedelserne; at sørge for at alle ingredienser var tilgængelige – typisk mig!) måtte jeg skrive navnet i mørk chokolade – ikke optimalt når bogstaverne skulle ligge en brun “mudderpøl” af smørcreme….

imageWell, øvelse gør mester, håber jeg da! -og der er heldigvis over en uge til jeg skal præstere at levere “den svedigste dinokage” så jeg er fortrøstningfuld og glæder mig over at kagen blev godkendt bortset fra at Bassi mente at jeg da godt kunne have lavet et dinoskelet i chokolade også! Nå ja, selvfølgelig da! Den dreng har virkelig store tanker og stor tillid til sin Mors kundskaber på kagefronten!