Tag-arkiv: reklame

Klar parat skolestart!

IMG_1794[Indeholder reklame] På mandag starter et nyt kapitel i vores lille familie – Bassi bliver skolebarn! Det er stort, spændende og skræmmende – lidt for stort, lidt for spændende og lidt for skræmmende for min 6 årige, der er en følsom og tænksom dreng…  Men han glæder sig og det seneste år har han da også jævnligt talt om, hvor fedt det ville blive at skulle starte i skole. Nu er tiden kommet og selvom han er en smule skræmt ved tanken om “nu er det nu”, så har han sommerfugle i maven og rent fagligt, så er han også mere end klar; han er det man vist roligt kan kalde videbegærlig, min lille Spørge-Jørgen <3

Med en skolestart forude har der også været en masse praktisk, der skulle styr på og der må skoletasken og penalhuset jo i den grad siges, at være noget af det allervigtigste af have styr på! Heldigvis har vi da også haft styr på den del siden før sommerferien med hjælp fra danske JEVA. Bassi har prøvet mange forskellige tasker i løbet af det sidste halve år og selvom der var mange fine og fantastiske modeller, der fristede så var forældrene ikke i tvivl, da de erfarede hvilken model, der kunne leve op til kravene om letvægt, fri for giftstoffer, god pasform og selvfølgelig også lækkert design… Det kunne kun være en JEVA, og det blev det!

BPA, phthalater og pvc?

Hos JEVA er de meget seriøse omkring at alle deres  produkter er 100% fri for alle skadelige stoffer. Derfor kan man være helt tryg når man køber en JEVA skoletaske eller rygsæk, for
i stedet for at bruge de minimumsværdier der er tilladt så er alle JEVA s produkter 100% fri for ALLE skadelige stoffer.

Et af de skadelige stoffer der lige nu er meget fokus på, er fluorstoffer, også kaldet fluorforbindelser – Dette er JEVA´s metervarer også 100% fri for. Fluorstoffer bruges til at gøre produkter vand og fedtafvisende, og findes i mange ting, lige fra mademballage til produkter til børn og det er derfor meget vigtigt for JEVA, at lade os som forbrugere vide, at JEVA’s metervarer til skoletasker og rygsække IKKE indeholder fluorstoffer.

Med sådan en info i sig selv, så er jeg som Mor jo allerede solgt! -og heldigvis går deres design og funktionalitet hånd i hånd med deres vision om produkter, der er 100% fri for skadelig stoffer!

IMG_1119// Første skoledags outfit!
Bukserne er fra Name It købt hos Smartkidz.dk, T-shirt fra TheNew.dk, Sneakers fra Adidas, Tørklæde fra Smallrags og hørebøffer fra Flying Tiger. Bassi er SÅ glad og tilfreds!

En anden bonus ved JEVA er, at deres penalhuse kan købes med “fyld” – og nej, det er ikke bare billigt bras, der er puttet i for at “snyde” kunden til at tro at man med et snuptag kan slå ti fluer med et smæk…! Nej, der er skamt tænkt på -og ikke mindst kræset for- indholdet; Både blyanter OG farveblyanter er nemlig ergonomisk udført, så det er nemmere for børnene at lære at holde korrekt på skriveredskaberne fra start -en detalje jeg er VILD med! Derudover indeholder penalhuset også et viskelæder, en lineal og en blyantspidser – så som forælder behøver man faktisk ikke bruge en formue på at fylde penalhuset op efter det er købt, det har JEVA allerede sørget for at gøre for os!

IMG_1793// Samtlige dele i penalhuset er blevet navnemærket med hjemmelavede labels -et tip jeg spottede på Instagram, men grundet tidspres med leveringen af mærkaterne, så valgte jeg at istedet den hjemmegjorte metode; Klæbefolie og permanentmarker – det virker upåklageligt og som bonus er prisen en ganske anden!
De fantastiske kort fra Shufflebook er blevet flittigt brugt herhjemme den seneste tid -de er jo perfekte til at kigge efter hvordan man laver de perfekte bogstaver!

Skoletasken vi valgte til Bassi er den model, der hedder Beginners Combo og den er – ligesom alle de andre modeller – ergonomisk udført med foamback, hvilket betyder den har puder, der støtter de helt rigtige steder på barnets ryg. Brystremmen foran og de forede skulderremme er med til at sørge for den optimale bærekomfort og jeg kan tydeligt se, hvor godt den sidder på ryggen af ham -han har da også allerede har insisteret på SELV at cykle med den på ryggen, hver dag! I børnehaven havde han både en taske fra Fjällräven og en Eastpak -begge i små børnevenlige størrelser- men de kommer virkelig til kort ved siden JEVA’s ergonomiske udførelse! Udover det gennemtænkte ergonomiske design, så er det tydeligt at fornemme at JEVA er et firma med mange år på bagen, for der er vitterligt tænkt på ALT!

Her er hvad JEVA selv skriver om tasken:

“BEGINNERS har et stort, isoleret rum til maden til den lange skoledag – selve madkassen følger selvfølgelig med, ligesom drikkedunken der sidder i sin holder på siden af tasken.
Her er ikke sparet på reflekserne som er fordelt, så barnet er synligt fra alle sider.
I låget sidder gymnastikposen, som er aftagelig og bruges som separat rygsæk med indstillelige remme. Når gymnastikposen er i brug, hænger den let og fint foran på tasken, og der er stadig fri adgang til alle taskens rum, hvilket giver en super funktionel taske. Lad gymnastikposen blive hjemme når barnet ikke skal bruge den, så har du pladsen i låget som et ekstra rum.
I hovedrummet i BEGINNERS finder du en polstret tabletlomme, som er hævet fra bunden, så tablet’en ikke rammer bunden, når den puttes i tasken – rummet kan også bruges som almindelig rumdeler.
På remmene finder du et bredt elastik, der kan bruges til at sikre, at remmene ikke kan forlade den valgte indstilling, når tasken stilles på gulvet – samtidig kan de bruges til at ”samle” overskydende rem op, når barnet er ude at cykle.
Skriv barnets navn, adresse og telefonnummer i låget på tasken.”

IMG_1792// Der øves flittigt med de nye skriveredskaber på værelset -tænk at man kan elske et penalhus SÅ meget! Lille menneske mit, du bliver så stor!

Dette indlæg er lavet i samarbejde med JEVA
-ord og billeder er som altid mine egne.