Tag-arkiv: produkttester

Zoomer Dino (+giveaway)

Når man som Bassi på 4,5 år er meget betaget af dinoer er det svært ikke at blive begejstret, når man bliver tilbudt at teste Zoomer Dino.

imageHan jublede og glæden var stor da den ankom, den blev nærmest flået ud af æsken!

image

Efter 15 minutters udforskende leg –drenge på 4,5 år læser jo ikke manualer– måtte Dinoen dog lægges til ro ved Fars computer. Den måtte med andre ord lades op. Opladningen sker via et medfølgende USB-kabel og i et hjem med småbørn, hvor IPads og smartphones for længst har vundet over laptops og stationære computere, så er dén løsning ikke ideel. Det havde været perfekt, om der havde været er ganske almindeligt strømstik til stikkontakten -men måske vi bare er lidt for forvænt…

image

Efter en times tid var Zoomer Dino klar til leg igen og vi havde imellemtiden fået læst i manualen og set lidt forskellige youtube-videoer med den berømte Dino.
Videoerne var klart det mest effektive for den 4 årige, der ihærdigt forsøgte at få den frække og temperamentsfulde dino til at lystre.
Dinoens øjne skifter farve efter hvilket humør den er i. En funktion, der for så vidt er smart nok, men lidt dog lidt svær for et børnehavebarn at huske på, særligt mens legen er godt igang. To farver hang dog ved; de røde øjne, der betyder den er sur og de grønne øjne, som betyder den er sød -ifølge Bassi selv.

image

Med lidt hjælp -fra Far- fandt han ud af funktionerne og snart var lillesøster også med i legen.
Zoomer Dino fes rundt på stuegulvet efterfulgt af to hvinende unger der trods bevidstheden om at den havde en tænd/sluk-knap, alligevel blev skræmte når den kom for tæt med på med sine vrede røde øjne.
Inden længe opdagede de funktionen ved at hive den i halen; et vredesudbrud og dét fik også de firbenede hundetøser på banen!

Man kan roligt sige, at Dino er blevet testet af hele familien – og vores konklusion er klar; den er et sjovt stykke legetøj!

imageI får nu mulighed for at vinde jeres helt egen Zoomer Dino -hvem ved måske du kender en dinofan du ønsker at glæde juleaften?

For at deltage skal du blot følge bloggen via Bloglovin’ og derefter skrive en kommentar til dette indlæg -husk at holde øje med om du bliver den heldige.

Vinderen trækkes d. 15. November og offentliggøres her på bloggen.
OBS!: Har jeg ikke hørt fra vinderen senest d. 18. November trækkes der en ny.

Dette indlæg indeholder et test-produkt og præmien er sponsoreret.

Super Nova – når baby sover….

… i et andet rum! Herhjemme dyrker vi samsovning, ikke moderen og faderen vel at mærke, men Mor og datter. Jo. du læste rigtigt. Og nej, jeg fortæller det ikke for at starte en debat om emnet for jeg ved, at der er lige så mange meninger om emnet, som vi er mødre (og fædre) i det ganske land. Så den lader vi ligge.

Tilbage til det, jeg ville frem til ved at røbe at jeg sover sammen med min datter. Vi har klaret os længe uden brug af babyalarm herhjemme – i hvert fald ved Bella. Årsagen er, at den har været mere eller mindre overflødig, for lillepigen har været en vaskeægte sofaprinsesse lige siden hun blev født. En tryghedsnarkoman, der sov som en sten, hvis bare hun lå ved min side – og jeg sover som oftest på sofaen grundet mit helbred. Mine fysiske udfordringer har gjort, at det er vanskeligt for mig at komme ned af trappen om morgenen og da vores soveværelse ligger på 1. salen har det været ganske naturligt -med begge børn- at jeg sover i stuen indtil de har nået den alder, hvor de selv kan komme op og ned af trappen kun ved at holde Mor (eller Far) i hånden.  Jeg er ganske enkelt bange for at falde med dem i favnen pga. manglende kontrol over min krop efter jeg har hvilet eller sovet.

IMG_1733

Da jeg via Testfamilien.dk blev spurgt om jeg havde lyst til at teste babyalarmer for Super Nova blev det en oplagt mulighed for at ændre lidt på sovevanerne herhjemme, og det har været en bragende succes!

image

Jeg sover stadig i stuen, og Bella kommer stadig over til mig i nattens løb – men har nu lært at sove ALENE i sin barnevogn, hvor vi dagligt har brugt babyalarmerne. Trygheden ved at kunne høre hende har gjort at hun ikke længere står i stuen og sover, men hun ligger i et rum for sig selv -uden at have mig ved sin side. I hvertfald indtil midnat, hvor hun som oftest vågner op og derefter kommer over til mig blot for straks at sove videre. Det fungerer fantastisk for os begge, og med mit ofte manglende energiniveau og overskud, så er det en løsning vi begge kan forene os med. -og jo, selvfølgelig er det også smadderhyggeligt stadig at kunne ligge med min mindste i favnen♥

Her beskrivelsen af alarmen fra producenten selv:

Ingen pulserende stråling – ingen risiko for at eksponere dit barn for skadelig stråling.Vælg din personlige kanal enkelt blandt 128 muligheder med NOVAs Digital Information Chanel System (DICS) – giver maksimal beskyttelse mod forstyrrelser fra andre babyalarmer. Avanceret teknologi giver lang battertid op til 35 timer – dobbelt af de fleste mærker. LCD display viser alle sikkerhedsfunktioner og batteriniveau. Sleep timer viser hvor længe dit barn har sovet. Rækkevidde op til 800m i fri sigt, afhængig af lokale forhold

  • Varsler med lyd og lys hvis rækkevidden overskrides
  • Forældreenheden viser batterinivauet for begge apparaterne og varsler med lyd og lys for svagt batteri
  • Viser temperaturen fra barnets omgivelser (-20º  til 45º C). Temperaturalarm med valgfri nedre og øvre grænse..
  • Varsler om lyd fra barnet i display og med vibrator. 
  • VOX – Lydaktiveret overvågning med justerbar følsomhed
  • Natlys i babyenheden
  • Tastaturlås
  • Li-ion genopladeligt batteri i begge enheder
  • Intelligent hurtigladning
  • Batteri-backup sikrer forbindelsen mellem apparaterne ved strømbrud
  • Touch panel – brugervenlig
  • Plug & Play
  • Ny og kompakt model udviklet for nordisk livsstil blandt dagens forældre
  • Indhold: Babyenhed, Forældreenhed, Li-ion batteri x 2, håndstrop x 2, adapter x 2, manual, hurtigstart.

De lever til fulde op til deres egen beskrivelse af babyalarmerne! -jeg er meget begejstret for den klare lyd, der blandt andet gjorde muligt at smuglytte på en fræk 4-årig, der ikke mente lillesøster skulle sove mere:

11357844_815136261900839_29942725_n
“Hej min lille skatterpige, er du vågen nu? -Bellaaa, sover du? Du skal altså vågne nu, du har sovet MEGET længe og du kan sove når du bliver gammel” -der lyder lidt knagen og knirken fra den gamle Silvercross, Bella rører på sig og er tydeligvis vågnet….
“Åh, godmorgen min lille putte-lutter, har du sovet godt? Hvor var det godt at du kunne vågne nu, men vi siger ikke til Mor at jeg har vækket dig, vel? Skal storebror lige komme op i barnevognen og putte med dig?”
-og lige dér turde moderen ikke længere at stå i køkkenet og lytte gennem babyalarmen og da Bassi hørte jeg var på vej ud til dem lød det: “Så, skynd dig at sove igen, Bella -nu kommer Mor!”

 

Alle vores tests og anmeldelser på testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier: Lege/nytteværdi, holdbarhed, pris og kvalitet. Vi bruger 5 ratings, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG.

NYTTEVÆRDI:
Alle småbørnsforældre bør have t sæt  babyalarmer. Trygheden ved at kunne høre barnet når det sover middagslur i haven er uundværlig. Særligt for en hønemor som mig! At der så tilmed er temperaturmåler på alarmerne fra Baby Nova er en kæmpe bonus. De fleste ved, hvor varmt der lynhurtigt kan blive i en barnevogn og jeg ser det som en ekstra tryghed at kunne holde øje med hvor varmt lillepigen har det, da hun  – ligesom sin storebror- er et ret varmt barnt, der lynhurtigt for det alt for varmt.
De får derfor karakteren: MEGET GOD

HOLDBARHED: Alarmer virker robuste i deres design, og har da også modstået en tur på gulvet i et uopmærksomt øjeblik, hvor Bella fik fingre i dem. De er på genopladelige li-ion batterier. hvilket betyder at de holder godt på strømmen og vi har erfaret at de snildt kan bruges op mod 30+ timer.
De får derfor karakteren: MEGET GOD

PRIS:
Prisen er hvad man kan forvente af babyalarmer af den høje kvalitet som disse har. Hvis man lægger vægt påIKKE at udsætte sit barn for pulserende stråling er Super Nova D8 uden tvivl det helt rigtige valg – og de er hver en krone værd!
De får derfor karakteren: MEGET GOD

KVALITET:
Som tidligere nævnt virker de meget robuste i designet, og har uden den mindste skramme klaret en tur på gulvet herhjemme. LCD displayet med touch-funktion viser samtlige af alarmens funktioner og vha. en sleeptimerfunktion er det muligt at se, hvor længe barnet har sovet. Det er også muligt at lydtilpasse efter eget ønske, og så er det sågår muligt at sætte den på lydløs, så den blot vibrerer hvis barnet giver lyd fra sig. Jeg er meget begejstret, for Super Nova D8 modellen, og der er virkelig sket en udvikling, både funktionsmæssigt og designmæssigt siden vi første gang havde Super Nova babyalrmer herhjemme, hvilket er 4,5 år siden.
De får derfor karakteren: MEGET GOD

Dette indlæg er bragt i samarbejde med testfamilien.dk

 

Bundgaard

b1

Bella har den seneste tid haft til opgave at teste sandaler fra Bundgaard -en ret (for)nem opgave, når man som Bella er 14 mdr og ELSKER at suse derudad!

Små babyfusser skal ikke tage til takke med hvad som helst. Det er vigtigt at de får en god start, det er trods alt dem, der skal bære de små poder resten af livet og tager man ikke dette seriøst kan det få alvorlige konsekvenser. Min Mor sværgede til Bundgaard da jeg var barn, så det er langtfra et helt ukendt mærke for mig og med Bellas test af sandaler tør jeg godt allerede nu røbe, at det bestemt ikke er sidste gang mine unger stikker fusserne i et par Bundgaard!

b2

Alle vores tests og anmeldelser på testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier: Lege/nytteværdi, holdbarhed, pris og kvalitet. Vi bruger 5 ratings, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG.

NYTTEVÆRDI:
Man kan måske diskutere, hvor stor nytteværdien er for sandaler med den sommer vi har haft her i landet – indtil nu. Men der er ingen tvivl om at sandaler er et MUSTHAVE til små børnefusser. En dag med høj sol i et par tætlukkede sko er no-go særligt for børn, der har en alder, hvor de ikke selv kan fortælle når fødderne er ved at koge over. Herhjemme er sandalerne også blevet brugt med tynde strømper eller strømpebukser på de knap så solrige dage – og jeg må sige at vi ikke kunne have været dem foruden!
De får derfor karakteren: MEGET GOD

HOLDBARHED:
Jeg var lidt skeptisk ved at skulle teste et par bronzefarvede sandaler på Bella, bedst som hun rigtig var begyndt at gå. Spørgsmålet meldte sig; ville de ikke hurtigt få skrammer og se slidte ud? Min skepsis blev gjort til skamme, for holdbarheden er helt i top! Man kan på ingen måde se, at de er blevet testet af et barn, der stadig er ret ny i “den gående verden”.

PRIS:
Prisen er yderst rimelig, og sammenlignet med kvaliteten vil jeg faktisk vurdere den til at være en af de bedste på markedet. Hvis man er på udkig efter kvalitet til rimelige penge bør man bestemt kigge en ekstra gang på Bundgaards fine kollektion af sommersandaler.
De får derfor karakteren: MEGET GOD

KVALITET:
Pris og kvalitet hænger ofte sammen, og vælger man Bundgaard må jeg sige at man virkelig får god kvalitet for pengene! Læderet bærer på ingen måde præg af brug. Heller ikke på trods af den bronzefarvede udgave. Og støtten, som jo er så vigtigt for de små babyfødder, er helt fantastisk.

Dette indlæg er bragt i samarbejde med testfamilien.dk

b8

 

Weleda

WELEDA

Via Testfamilien.dk har min mand og jeg den seneste tid testet produkter for Weleda.

Min mand fik til opgave at teste shaving cream og aktiv-dusch og jeg selv har testet dagcreme, natcreme og bodylotion fra Weledas “Wild Rose”-serie.

IMG_0653

Lad mig starte med at fortælle lidt om hvilken hudtype både min mand og jeg har, for vi er faktisk ret ens på det område.
Vi har begge siden barndommen haft utrolig sart hud, og har begge altid skulle passe på med at bruge parfumerede produkter.
Marco reagerer med udslæt og kløe, og jeg selv reagerer med voldsomt tør hud hvis jeg bruger produkter min hud ikke bryder sig om.

Marco har været ganske tilfreds med de to produkter han har testet. Han har altid været ret begejstret for Biotherms shaving cream, men da den desværre er udgået har han siden afprøvet forskellige producenter, for at finde en der kan leve op til den, der nu ikke længere er på markedet.
Weledas shaving cream har fungeret upåklageligt, duften er dog ikke helt så ungdommelig som den kunne have været – desværre – og det samme gør sig gældende for duschen.

I øjeblikket vasker vi op i hånden – en længere historie, hvorfor – og det betyder at mine hænder er særligt udsatte. Det varme sæbevand og de hyppige daglige afvaskning af hænderne har udtørret dem fuldstændigt. Faktisk så meget at de sprækker. Her har jeg brug for allergivenlige alternativer. Wild Rose serien har en karakteristisk duft af roser, og for at være ærlig så gør rosenduft sig bare bedst på blomster – i min næse, i hvert fald.

IMG_0656

Udover plejeprodukterne har vi testet Økologisk Havtornsaft.
Havtornsaft er sprængfyldt med C-vitamin og kan klart anbefales som vitaminboost – det siges at havtornsaft og danskvand skulle smage som Tuborg Squash, det har vi dog ikke fået afprøvet herhjemme endnu.

Alle vores tests og anmeldelser på testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier: Lege/nytteværdi, holdbarhed, pris og kvalitet. Vi bruger 5 ratings, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG.

NYTTEVÆRDI:
Shaving cream og dusch er noget de fleste mænd bruger, ligesom ansigtscreme og bodylotion er noget langt de fleste kvinder bruger. Vitamin og kosttilskud er også mere og mere brugt og popper ofte op i medierne i de mørke vintermåneder. Produkterne må derfor siges at være ganske nyttige og let omsættelige på markedet.
De får derfor karakteren: MEGET GOD

HOLDBARHED:
Shaving cream, dusch og havtornsaften har levet fuldt ud op til det forventede – at duftene på plejeprodukterne så ikke lige falder i den bedste jord, hos hverken min mand eller jeg, er jo en smagssag og helt op til den enkelte. Holdbarheden på cremerne i forhold til at tilføre huden fugt har for mit vedkommende ikke være tilfredsstillende og jeg ser mig derfor nødsaget til at afgive en anden karakter.
Havtornsaft, shaving cream og dusch får karakteren: MEGET GOD Bodylotion, dag- og nat-creme får karakteren: MINDRE GOD

PRIS:
Prisen på produkterne er i den høje ende, og til sammenligning med lignende produkter på markedet er de, set med mine øjne, lidt for høje.
De får derfor karakteren: MIDDEL

KVALITET:
Pris og kvalitet hænger ofte sammen, og hvad angår Weledas herreserie må det siges at være sandt. Hvad angår Wild Rose serien kunne duften godt gøres mere indbydende og produkterne tilføre huden mere fugt end hvad tilfældet er. Æskerne derimod udstråler at der er tale om et produkter i den højere prisende – produkter, der uden tvivl har faste kunder i den ældre generation.

Dette indlæg er bragt i samarbejde med testfamilien.dk

Test af Egg Helmet

 

egg1

EGG HELMET – Multi Sport Hjelmen, der for sportsverdenen er hvad Royal Copenhagen er for de danske middagsborde. Hjelmen, der dukker op flere og flere steder rundt omkring i landet. Hjelmen, der har et hav af stylingsmuligheder…. Det er svært at skjule min begejstring, for jeg har længe haft et godt øje til den fantastiske hjelm!
Da jeg så fik muligheden for at lade min søn teste hjelmen for Northsport.dk via Testfamilien.dk jublede jeg – jeg var spændt på om den kunne leve op til mine MEGET høje forventninger, og selvfølgelig også spændt på hvad min søn ville sige til at skulle skifte sin nuværende hjelm ud med en ny. Det der med forandringer falder ikke altid i god jord hos den 4 årige…

Men han blev glad, virkelig glad! Han fik selv lov at vælge hvilken type skin det skulle være og valget faldt selvfølgelig på det med flammer  og udbrød;

egg2

Som det nok allerede kan fornemmes på mit testresultat blev jeg ikke skuffet – tværtimod! Jeg blev kun endnu mere begejstret da hjelmen blev modtaget og forstår nu virkelig, hvorfor der er så meget hype omkring hjelmen fra Egg Helmet!
Den nye cykel, som Bastian fik til sin 4 års fødselsdag i januar, er endnu ikke taget i brug, desværre. Den passer ellers perfekt til den superseje hjelm! Men som førnævnt er Bastian sjældent glad for forandringer i de daglige rutiner. Han er godt tilfreds med sin “blå cykel” og vil helst vente med at tage den nye i brug indtil hans muskler og ben er blevet lidt større – som han selv udtrykker det – thøhø 😀

 

IMG_0391

Egg Helmet er udviklet og produceret i Holland. Den har et ekstra lag i forhold til andre hjelme på markedet – kaldet EVA comfort core. Dette er en ”hjelm i hjelmen”, som giver en hidtil uset sikkerhed i forhold til andre hjelme på markedet. Den er desuden godkendt til både cykel, rampe, rulleskøjter, skateboard, ski- og . Dette betyder, at dyrker man flere sportsgrene har man med Egg Helmet kun brug for én hjelm. Du kan læse mere om hjelmen HER

IMG_0381-Horn og flammer kræver solbriller – man er vel rock ‘n roll!”

Alle vores tests og anmeldelser på testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier: Lege/nytteværdi, holdbarhed, pris og kvalitet. Vi bruger 5 ratings, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG.

NYTTEVÆRDI:
It’s better to be safe than sorry – og alle forældre bør investere i en cykelhjelm til deres små poder! Den beskytter vores guld og modellen fra Egg Helmet kan styles så den kan lokkes på selv de mest protesterende unger, uanset om de er 4 eller 12 år.
Den får derfor karakteren: MEGET GOD

HOLDBARHED:
Selve hjelmen er lavet i et kraftigt plastmateriale og virker meget robust. Det skin man trækker udenpå, og som fås i et væld af varianter, er lavet i et strækbart materiale, der tåler en våd klud. På Bastians hjelm tilvalgte vi ADD ON Horn, men disse voldte os lidt problemer i forhold til monteringen. Jeg tænker dette kan løses, hvis man vælger at prikke hul gennem det skin de skal monteres udenpå – dette ville den 4 årige dog ikke uden videre tillade, så vi bruger nu hjelmen uden hornene.
På trods af problemerne med hornene, som der jo er en løsning på, får hjelmen karakteren: MEGET GOD

PRIS:
Prisen er i den lidt høje ende, men dog alligevel tilsvarende andre populære hjelme på markedet. Det, der får Egg Helmet til at skille sig ud fra mængden og som kan forsvare prisen er de mange variationsmuligheder i designet, den supernemme lukkemekanisme og luftpuderne indeni. Sidstnævnte gør det muligt at få hjelmen til at slutte helt tæt til barnets hoved.
Den får derfor karakteren: MEGET GOD

KVALITET:
Egg Helmet er kram – intet mindre! Jeg vil til hver en tid anbefale folk at investere i en. Man skal dog være opmærksom på størrelsen af barnets hoved og følge guiden, der er at finde på hjemmesiden.
Den får derfor karakteren: MEGET GOD

Dette indlæg er bragt i samarbejde med Testfamilien.dk

UPDATE! Efter at leverandøren af EGG Helmet har læst min anmeldelse har de bedt mig gøre opmærksom på, at tilbehøret (i dette tilfælde hornene) monteres bedst ved at dreje igennem overtrækket og samtidig presse hårdt. Tilbehøret er designet til at det skal kunne falde af, da dette er et krav i forbindelse med sikkerhedsgodkendelsen af hjelmen. Sidstnævnte har jeg som tester ikke været opmærksom på, da jeg troede de skulle sidde HELT fast.

Anmeldelse af Jox

Jox er en serie til børneværelset, og indeholder alt lige fra opbevaringsæsker til gardiner. Serien er lavet i grafiske prints og fås i både en blå og en lyserød udgave.
Da vi renoverede Bastians værelse havde jeg kig på den fine lampe, og selvom vi endte med at beholde den gamle har jeg stadig ikke helt sluppet tanken om den…
-måske den lyserøde variant ender på Bellas kommende værelse!

IMG_0430

Bassi har via testfamilien.dk skulle anmelde et sæt opbevaringsæsker for lekmer.dk, og valgte selv, at æskerne skulle bruges som opbevaring for yndlingslegetøjet,
nemlig hans elskede samling af biler og fly fra Disney’s velkendte tegnefilm.

IMG_0420

Sættet består af 3 æsker i 3 forskellige størrelser og farver.
Den store æske med lyseblåt og hvidt print måler 20 x 21 cm, den mellemste med grønt og hvidt print måler 15,5 x 18,5 cm og den lille med lysegråt og hvidt print måler 9,5 x 12,5 cm.

Som en rigtig fin detalje har hvert låg en syning langs kanten og et hul i midten. Hullet gør det nemt for små børnefingre at åbne dem, ligesom de gør det muligt at se hvad der gemmer sig nede i æsken.

Bassi har brugt æskerne i sin leg og det, der fungerer fantastisk som opbevaring når man ikke leger, fungerer altså også fantastisk som parkeringshuse når den 4 årige leger -og hvilken fiks funktion hullet i toppen her har haft; Vupti! -og væk var bilen!
Den detalje har moderen også været begejstret over, da det gør oprydningen efter end leg lidt sjovere for den 4 årige.

Alle vores tests og anmeldelser på testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier: Lege/nytteværdi, holdbarhed, pris og kvalitet. Vi bruger 5 ratinger, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG.

NYTTEVÆRDI:
Gode opbevaringsmuligheder er nøgleordet for en orden på børneværelset.
De får derfor karakteren: MEGET GOD

HOLDBARHED:
Æskerne er lavet i kraftig pap og tåler derfor lidt hårdhændet behandling, hvilket er forventeligt på et børneværelse. Dette tåler de uden problemer.
De får derfor karakteren: MEGET GOD

PRIS:
Prisen er i den lidt høje ende, med tanke på, hvad der ellers findes af opbevaringsmuligheder på markedet, men dette opvejes af den gode kvalitet og det lækre design.
De får derfor karakteren: GOD

KVALITET:
Som nævnt ovenfor er æskerne lavet i kraftigt pap og tåler derfor lidt hårdhændet behandling. Syningerne langs kanterne og detaljen med hullet i låget gør, at man ikke er i tvivl om at der er tale om et produkt af høj kvalitet.
De får derfor karakteren: MEGET GOD

Dette indlæg er bragt i samarbejde med Testfamilien.dk 

 

 

bObles til babyer?

IMG_0258

Da Bassi kom til verden i 2011 anede jeg ikke hvad bObles var.
Her 4 år senere er jeg blevet klogere, og vi har nu vores egen lille samling af de fantastiske tumledyr!
Men kan babyer overhovedet have glæde af bObles? -svaret er ja!

IMG_0297

bObles har netop lanceret nye lækre farvekombinationer, og som en tidlig fødselsdagsgave har vi valgt at lade Bella teste en af de nye multi pink elefanter for bObles og hun elsker den allerede!
-og det samme gør storebror på 4 år.
Elefanten har mange funktionsmuligheder; den kan bruges som gynge, eller som vippe med hjælp fra en kylling, der passer perfekt i fordybningen på elefantens mave. Den kan bruges  som støtte når de små skal lære at sidde selv, som træningsredskab når de små skal lære at stå selv, som siddeplads (både med og uden vippefunktion) og så er den helt fantastisk til at træne og udfordre balancen!

IMG_0341

IMG_0345Her bruger Bella elefanten som støtte til at komme op at stå – størrelsen og vægten på elefanten gør den utrolig stabil og der er ingen fare for at den vælter.

IMG_0307Det var en meget begejstret 10 måneders baby, der kastede sig over det nye tumledyr!

Hvis du endnu ikke har kendskab til de mange funktioner, eller ønsker du blot inspiration til, hvordan dine børn kan få glæde af bObles kan jeg varmt anbefale dig at tage et kig på deres hjemmeside, hvor det er muligt at downloade et hæfte, der hedder “Den glade udvikling”.
Du finder hæftet HER

Dette indlæg er bragt i samarbejde med bObles

Test af SCUD Powerbank

Som en del af Testfamililien.dk har min mand den seneste tid haft til opgave at teste en Powerbank. Jeg giver derfor min mand ordet og lader ham dele sin erfaring med Powerbanken:

Vi kender alle problemet med at telefonen, kameraet eller Ipad’en løber tør for strøm -oftest på tidspunkter, hvor man er på farten og ikke er i nærheden af en stikkontakt.

Powerbank

Det problem kan løses, hvis man anskaffer sig en Powerbank.
En powerbank er en form for transportabel strømforsyning, der ved hjælp af et USB-kabel gør det muligt at oplade sine elektronikprodukter.
Hvis man vel at mærke husker at få opladet selve Powerbanken. Opladerfunktionen på denne Powerbank fungerer fint, det kræver dog, at man har en computer der er tilsluttet strøm. Dette i sig selv gør, at jeg ikke vil kunne foretrække denne Powerbank fremfor andre på markedet.
Det er ganske ikke enkelt ikke tilfredsstillende, at så dyr et produkt kun kan genoplades via en computer og da vi allerede er i besiddelse af en Powerbank herhjemme som vi har kunne sammenligne med, er jeg ikke videre imponeret.

Alle vores tests på testfamilien.dk vil blive bedømt ud fra følgende kriterier: Lege/nytteværdi, holdbarhed, pris og kvalitet. Og vi bruger 5 ratinger, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG.

NYTTEVÆRDI:
Powerbanken virker efter hensigten, og er under testperioden herhjemme blevet brugt til at oplade både kamera, Iphones og Ipad. Den er lille og handy og fylder dermed ikke meget i håndbagagen. Men som nævnt ovenfor kan den kun oplades via en computer, og dette trækker karakteren gevaldigt ned.
Den får derfor karakteren: MINDRE GOD

HOLDBARHED:
Powerbanken holder godt på strømmen og kan uden problemer bruges til flere produkter på en fuld opladning. Vi har dog ikke afprøvet at lade alle vores enheder løbe HELT tør for strøm før den er blevet tilsluttet så et eksakt timetal kan vi ikke sætte på. Når den har skulle oplade Iphones har vi oplevet at tiden for opladning forlænges kontra en opladning direkte i en stikkontakt.
Den får karakteren: GOD

PRIS:
Prisen hænger ikke helt sammen med ydelsen. Det er forventeligt at en Powerbank i dén prisklasse kan lidt mere end de andre Powerbanks på markedet. Dette er ikke tilfældet, og fidusen forsvinder lidt når man skal have en computer ved hånden for at genoplade den.
Den får derfor karakteren: MINDRE GOD

KVALITET:
Powerbanken fra Scud er udført i sort plastik, og som en lækker detalje rent visuelt har producenten valgt at præge overfladen så den fremstår lidt mere eksklusiv i forhold til tilsvarende produkter på markedet.
Kvaliten virker til at være i top og den får derfor karakteren: MEGET GOD

 Dette indlæg er bragt i samarbejde med Testfamilien.dk