Tag-arkiv: Mit liv som Mor

Ungernes oase

Bloggen har stået stille. Længe. Den fik en spontan ferie og jeg har ærlig talt nydt ikke at skænke den en tanke.

Hverdagens trummerum, den evindelige træthed samt smerterne, gør det umuligt for mig at køre en blog på samme vilkår som jeg gjorde for år tilbage.

Det har jeg accepteret. Tror jeg.

Overskuddet mangler, alt for ofte. Der må fortsat prioriteres og kategoriseres og selvom jeg ihærdigt øver mig, så har jeg endnu ikke helt hverken lært, eller accepteret, dén del. At jeg ikke kan alt det jeg gerne vil, og at livet primært leves på matriklen. Nogle dage for nedrullede gardiner -andre dage med mod på at få realiseret nogle af de mange drømme og tanker, der fra tid til anden flyver rundt inde i mit hoved.

Tidligt på sommeren var mine unger så heldige, at vinde et legehus i en konkurrence afholdt af Mamawise.dk præmien var sponsoreret af Jollyroom.dk. Det pustede liv i drømmen om en lille oase i haven til ungerne og da legehuset var velankommet, fik jeg for første gang i lang tid gjort brug af mine skills som handywoman. Legehuset blev samlet og ungerne var ellevilde!image // En følelse af sejr – H E L L  Y E A H !

image// To glade unger!

Efter en rum tid stod det dog klart, at der måtte laves en terrasse. Den idé var manden ikke helt med på, da vi i forvejen har mere end nok af igangværende projekter herhjemme. Han ved, at jeg kan meget selv men han ved også, at jeg er ret så begrænset rent fysisk og hurtigt bliver udmattet. Han gav grønt lys for at der kom en træterasse i haven, men var også ret klar i spyttet; “Det bliver DIT projekt, jeg rører ikke en finger før jeg er færdig med alt det andet!”

Da der skulle shoppes til projektet på trælasten var han dog med og i fællesskab fik vi hentet alle de nødvendige materialer -en dum begynderfejl gjorde, at jeg fik et mindre chok, da der skulle betales og jeg har nu lært at man skal huske at kigge på andet end meterprisen, når man regner ud hvad projektet løber op i rent prismæssigt 🙈😆

Well, jeg kastede mig ud i projektet. Legehuset blev skilt ad igen og takket være google fandt jeg frem til hvordan jeg bedst fik lavet bundrammen.

Jeg blev lettere panisk da jeg erfarede, at græsplænen var en hel del mere ujævn end først antaget, så bare det at få bundrammen i vater tog tid. Lang tid.

imageFlere gange nåede jeg at bande og svovle og gokke mig selv i nøden over, hvorfor f*nden jeg da også havde kastet mig ud i sådan et projekt!!

image// Da bundrammen endelig var i vater og terrassebrædderne endnu ikke var skruet fast.

Som projektet skred frem stod det klart; der var visse ting jeg MÅTTE have mandens hjælp til. De tunge terrassebrædder kunne jeg f.eks. ikke selv løfte op på bundrammen, og han forbarmede sig. Ligesom han forbarmede sig, da det stod klart at jeg havde regnet “en smule forkert” og stod og manglede 6 terrassebrædder… 🙈

image//Legehuset blev samlet – igen!

imageJeg kom i mål! Det lykkedes mig at bikse en træterrasse sammen! -til helvede med janteloven og min dumme krop; jeg gjorde det og jeg er skide stolt af mig selv!

imageSiden har legehuset også fået en gang maling og står nu og troner på en fin træterrasse i haven – og vigtigst af alt; ungerne er lykkelige!

Smaj’erkage á la lort og lagkage

Forleden var der én herhjemme, der havde fødselsdag og ingen fødselsdag uden kage, i hvert fald ikke i den 5 åriges verden. Jeg blev vækket med morgensang, tegninger og gaver og det første Bassi spurgte om var, om ikke vi skulle have en kage… -og det skulle vi da!

Men, men, men; nogle gange er tid og overskud en mangelvare –  det sker ret ofte herhjemme, så her kommer en afsløring….:

imageJeg valgte nemme udgave, den KØBTE udgave fra bageren(!), som blev pimpet med ekstra chokolade og flag – men faktisk er det en supernem lagkage at give sig i kast med og flere har efterspurgt en opskrift, så den får I her:

Ingredienser

3 æggehvider

175 gram sukker

5 dl piskefløde

Nescafé – bruges hvis der ønskes kaffesmag og mængden afhænger af hvor stærk en moccasmag, der ønskes.

Først skal du lave to marengsbunde og det gør du på følgende måde:

Pisk æggehviderne stive, meget stive, og tilsæt halvdelen af sukkeret. Herefter vendes resten af sukkeret forsigtigt i. Tegn 2 cirkler (brug efter en tallerken) på bagepapir og bred herefter massen ud så du har to bunde. Bag dem midterst i ovnen v. ca. 140 grader – husk at ovne er forskellige så det kan være nødvendigt at justere varmen lidt. Når bundene begynder at blive gyldne dæmpes temperaturen til 100 grader og de bages færdig til de er sprøde og slipper bagepapiret.

Fyld og topping:

Piskefløden piskes tilpas stiv og der tilsættes en stærk -afkølet- kop Nescafé -hvor stærk afhænger af, hvad man er til – jeg plejer at smage mig frem og jeg kan bedst lide den s t æ r k !

Nu skal flødeskummet blot fordeles jævnt over den ene marengsbund, derefter ligges den anden bund ovenpå og til sidst fordeles resten af flødeskummet ud over toppen af kagen, der derefter er klar til at blive pyntet med chokolade i rigelige mængder, blåbær, hindbær eller hvad man lige finder passende – vupti vapti – en smaj’erkage á la lort og lagkage!

Min kære svigerinde laver nogle superlækre udgaver af denne slags kager, men hendes opskrift har jeg aldrig turde få – så ville jeg formentlig ikke leve af andet og den glæde skal min badevægt altså ikke have!

 

Flying Superkids // bObles


image I lørdags var vi inviteret til Flying Superkids af bObles -og sådan en invitation siger man jo bestemt ikke nej tak til!

De børn er simpelthen for vilde!

Sidst vi var afsted var vi i Århus og denne gang var vi i Esbjerg. Ligesom sidst var der spækket med skønne aktiviteter for ungerne, som frit kunne slå sig løs på blandt andet hoppepuder, trampoliner og en stor misundelsesværdig bOblesbane.

I år havde vi medbragt en snackbox med blandet frugt -begge unger æder som var de teenagere i øjeblikket og med det aktivitetsniveau de lagde for dagen, var der ikke noget at sige til at der måtte lidt indenbords i de små mennesker.
Det første Bassi spurgte om, da vi trådte ind på pladsen var, hvornår han måtte få “en ristet pølle med brød og ketchup”!

imageKastearmen blev udfordret på boldvæggen, hvilket vakte stor begejstring hos både Bassi og Bella, der ikke lod sig slå ud af at hullerne var lidt svære at ramme -fnis!

imageMotorikken blev udfordret på den enorme bOblesbane -og selvom vi efterhånden har mange bObles herhjemme så kan de dog ikke måle sig med samlingen man bliver mødt af på pladsen -for bOblesfan som vi er, så er det jo et sandt bOblesparadis og i sandhed lykken, at få lov til at boltre sig på sådan en bane!

imageTid til en lille vandmelonssnack….

image…og endnu en….

image…og så blev det tid til den længe ventede “pølle med brød”!

imageDe kæmpestore bObleskrokodiller står stadig højt på ønskelisten hos Bassi – og Bella var også svært begejstret! -mon ikke den ville gøre det godt i vores have? Vi har jo i hvertfald pladsen til den….

Selve showet med de talentfulde unger var virkelig en fantastisk oplevelse, også selvom vi så dem sidste år. Bella var med ét fanget og sad nærmest paralyseret under showet, kun afbrudt af lidt numsevrikkeri og klapsalver. Da det blev tid til showets pause opdagede Bassi, at han kunne have Kia Family Park helt for sig selv og han nægtede at komme ind i teltet igen… What to do?! Vi endte med at splitte os op, så Farmand og Bella så showet og Bassi og jeg legede på pladsen. Når man er 5 år kan det være svært ikke at lade sig friste af store hoppepuder, der nærmest står og skriger efter at blive brugt – og det forstår jeg da egentligt også godt; hvor ofte har man lige muligheden for at have en kæmpe hoppeborg helt for sig selv?!

imageDet var to trætte unger vi havde med hjem. Mættet på fantastiske oplevelser og sjove aktiviteter!

image

Hvis du skulle have lyst til at opleve Kia Family Park og Flying Superkids så får du her programmet for resten af deres tour:

• Odense d. 29. Juni-3. Juli

• København d. 26. Juli-3. August

• Aarhus d. 13.-20. August

• Kolding d. 10.-11. September

Dette indlæg er bragt i samarbejde med bObles

 

Samsovning

image

I over 2 år har jeg sovet side om side med Bella, hver nat, uden undtagelse.
Sådan har hun sovet bedst og dermed har min nattesøvn også kun været minimalt forstyrret, selv da hun var helt lille.
Et stort plus når man som jeg døjer med kroniske smerter, dårlig nattesøvn og en tilbyder altoverskyggende træthed.

Igår prøvede vi så noget nyt.
Bella har selv længe ytret ønske om at sove hos storebror og de gange jeg har været alene hjemme med børnene om natten, så har vi da også alle sovet i sammen i dobbeltsengen.
Men igår spurgte hun så igen, om ikke “Bella sov’ Bas’jans værelse?” -Jeg greb den og da det blev sengetid gik vi alle tre op på Bastians værelse.
Han sov i sin egen seng og Bella og jeg lagde os på en madras på gulvet ved siden af.
Putningen tog knap 30 minutter længere end normalt, for der skulle selvfølgelig lige puttes, nusses og fjolles lidt rundt.
Men hey! Knagme om ikke hun sov helt til kl 00.30 -på storebrors værelse!
Jeg var oppe at tjekke til dem flere gange i løbet aftenen og var ved at gå ud af mit gode skind… Det var så godt som fremmed for mig at ligge på sofaen helt alene, hele aften.
Idag gentog vi succesen, dog blev ungerne puttet sammen og de valgte selv, at de skulle sove på madrassen på gulvet og IKKE i sengen.
De faldt i søvn med armene om hinanden og da jeg tjekkede 15 minutter senere lå de henslængt, men dog stadig side om side på madrassen.
I skrivende stund har jeg tjekket til den 3 gange (ja, ja -jeg ER en hønemor) og det virker til at de begge finder en enorm ro ved at sove i samme rum, side om side.
Måske vi skulle genoverveje idéen om at lade dem dele værelse….

Dagens guldkorn

imageEfter en hård og tårevædet aflevering i børnehaven imorges blev Bassi hentet lidt før idag.
På vej hjem går vi og snakker om dagen, som er gået helt fantastisk efter han nåede udover sin ked-af-hed.
Jeg spørger ham om han godt ved, at det ikke er for at være hård ved ham når jeg siger, at han skal i børnehave selvom han er ked af det og ikke vil afsted om morgenen.
Han stopper op, kigger på mig, tager mig i hånden og siger så:
“Ja, Mor. Det ved jeg godt. Jeg ved også hvad du skal til at sige nu.”
Vi gå lige stille videre og jeg spørger hvad han mener, hvortil han svarer:
“Jeg ved at du ville til at sige, at du jo bare synes jeg skal op i børnehaven så jeg kan lege med mine venner og have en hyggelig dag og spise min madpakke sammen med alle de andre børn -og ved du hvad, Mor? Jeg har bare haft sådan en hyggelig dag i min børnehave idag, jeg var lidt ked af det, men lige pludselig så gik det bedre og så var jeg slet ikke ked af det mere!”

Lige dér! I samme øjeblik blev jeg bekræftet i, at den der “lorte-mors-følelse” jeg havde indeni imorges, blot var én af de mange følelser, der (desværre) også følger med morlivets store glæder❤️

Sommerferie

Imens regner siler ned udenfor sidder jeg her og kigger tilbage på nogle af de sommerferieminder, jeg har med min lille familie. Åh, hvor jeg glæder mig til at give børnene flere af dén slags!

sommer2// Vi holder meget af Lalandia, det er børne- og hundevenligt og idéen om at man kan trække sig når alting bliver for meget, eller trætheden tager over, tiltaler os. Vi har været der 2 gange, og vi håber på at vi kommer afsted igen i år.

sommer4// Bellas første ferie var faktisk i Lalandia – hun var ikke meget mere end 1 måned gammel, da hun første gang blev “hevet med” og hun ELSKEDE det. -Hun er stadig en rigtig vandhund!

sommer7// Det er vist ingen hemmelighed at vi alle er hjemmemennesker, der elsker at tulle rundt indenfor husets fire vægge og når vejret tillader det så nyder vi havens mange smukke blomster -en uges ferie hjemme ville nu heller ikke været tosset!

sommer1// For et par år siden var vi i Djurs Sommerland og den 3-årige agerede selvudnævnt tourguide rundt i sommerlandet. Det var et stort hit, men jeg er ikke sikker på om jeg vil kunne klare turen uden diverse pitstops undervejs, for turen dertil er ret lang for os. Men Djurs Sommerland er bestemt med i overvejelserne – ligesom Legoland er det!

sommer5// Jeg glæder mig helt vildt til at holde sommerferie med to “store unger”, der begge nu kan få det ultimative ud af oplevelserne. Bella er endnu ikke fyldt to, så hun var jo stadig kun en lillebitte bebs med et stort søvnbehov sidst vi var i Djurs Sommerland og i sommerhus i Ebeltoft. Det bliver så fedt at se de to nyde godt af hinandens selskab i sommerens solskin!

sommer3// Hvert år bliver jeg overrasket over hvor mange jordbær vi har i vores have, det vrimler med dem! Da vi købte huset for omkring 4 år siden gik jeg bananas på planteskolen og købte en masse jordbærplanter – helt uden tanke på, at de små bitte planter ville formere sig som ukrudt… UPS! Men heldigvis er både ungerne og jeg meget glade for jordbær, så mon ikke de nok skal blive spist alle sammen alligevel!

Hvordan sommerferien ender for os vides endnu ikke – vi tager dagene som de kommer og undgår helst at planlægge for meget for langt ud i fremtiden. Det er desværre vilkårene når man som jeg lever i en krop, der fra tid til anden har sin egen vilje.

Én ting er dog sikkert; ferie det får vi, og jeg glæder mig!

 

Særlig sensitiv -at være en følsom tænker.

Da Bella blev født for snart 2 år siden var jeg så godt som udvidende omkring, hvad det vil sige at være “særlig sensitiv”.
Det ændrede sig dog efter 3. besøg af sundhedsplejersken, for pludselig var der en forklaring på, hvorfor min lille pige reagerede anderledes – og til tider ret voldsomt, rent følelsesmæssigt.
Hun reagerer stadig voldsomt, med uro, ked-af-det-hed og afbrudt søvn, hvis der sker for meget omkring hende. Men ved at sundhedsplejersken åbnede vores øjne for hendes særlige sensivitet, fik vi fokus på det på en måde som vi nok ellers ikke ville have haft.
Bellas sensivitet åbnede også øjnene for sensiviteten hos Bassi, faktisk i en sådan grad, at jeg i starten nærmest skammede mig over, at vi ikke selv havde opdaget det før. Det burde vi da have gjort -vi er hans forældre!- hvordan pokker har vi kunne undgå selv at bemærke det?!?

Hvorfor har ingen nogensinde observeret, at JEG er særlig sensitiv? Jeg har altid været en følsom tænker… Men da jeg var barn, var det ikke en betegnelse hverken mine forældre, pædagoger eller jeg selv var bekendt med.

At være “særlig sensitiv” er ikke en diagnose, men et karaktertræk.
Det er ikke en kasse som nogen skal placeres i “bare fordi”. Jeg ser det på ingen måde som noget negativt, at være særlig sensitiv -hvis blot omverdenen er opmærksom og hvis blot man sørge for at anerkende den særligt sensitive for hvad han/hun er, fremfor at dømme og ville ændre.

Bella er særlig sensitiv, men hvis blot vi skærmer hende fra for mange indtryk på én gang og ikke bryder hendes velkendte rutiner, så trives hun og er den gladeste lille pige, fuld af spilopper. Mest tryg er hun dog stadig i min favn -Fars kan til tider bruges, men hvis hun er ked, træt eller overstimuleret, så er Mors favn dog stadig det bedste sted.  Netop fordi vi har haft stor fokus på det allerede i en tidlig alder, så har vi kunne hjælpe hende til at tackle verden uden for meget unødig ked-af-det-hed – hos både hende og os som forældre.

image

Det er omkring 1 års tid siden at jeg første gang fik tanken om, at Bassi (nok også) var særlig sensitiv, dog på en anden måde end Bella – og at jeg formentligt også selv er det.
Bassi har altid været en følsom og tænksom dreng, og vi har som førstegangsforældre blot troet, at det var sådan vores søn var; Følsom og tænksom ja, men helt perfekt og helt igennem dejlig!

Høje lyde kunne få han til at bryde ud i gråd og fare sammen af skræk -hvis vi har været ude har han aldrig været typen, der fiser og farer omkring, han har altid helst skulle have Mor eller Far indenfor rækkevidde og finder en tryghed i at kunne se os.
Han er en tænker, nøjagtig som jeg selv, og bruger ofte “store ord” af sin alder.
Alt skal helst være som det altid har været for Bassi. Ændringer i hans daglige rutiner eller spontanitet, kan vælte hans verden fuldstændig.

Hvis vi f.eks. har flyttet på en lille lysestage i stuen er Bassi den første til at observere det OG kommentere det. -også længe efter.
Et andet eksempel er, da vi skiftede vores gamle 3 dørs Toyota ud med en stationcar i forbindelse med familieforøgelsen – Af og til snakker han stadig om “den lille gule bil” og siger, at han savner den.
Han har været hjemme hos to legekammerater, begge drenge som han kender rigtig godt og leger meget med i børnehaven.
Den første gang var han næsten lige fyldt 3 år og jeg var med hjemme legekammeraten, hvor moderen og jeg sludrede og drak kaffe imens ungerne hyggede sig.
Det var super hyggeligt – så længe det varede.
Da vi skulle til at hjem reagerede Bassi på en måde, som jeg aldrig før havde oplevet. Han kunne slet ikke være i sig selv og var bundulykkelig. Han var -set i bakspejlet- overvældet og overstimuleret, ovenpå det han havde glædet sig så meget til, nemlig at lege med sin ven.
Siden har der været et par legeaftaler, hvor han selv har spurgt om han måtte komme med en fra børnehaven hjem ligesom mange andre har spurgt om han ikke måtte komme hjem til dem for at lege. Det er dog aldrig blevet til noget direkte fra børnehaven, da han har fået kolde fødder, ondt i maven og har selv bedt om at blive hentet som vanligt, nemlig af enten Far eller Mor – og det har vi selvfølgelig lyttet til og ikke mindst respekteret.

Det er jo ikke fordi han ikke gerne vil! Han kan bare ikke rumme spændingen, begejstringen og “det nye” og jeg er sikker på, at det på ingen måde gavner ham, hvis vi presser for hårdt på.
Han er en meget vellidt dreng, der har mange venner i børnehaven og kun sjældent når vi ind af døren i børnehaven, før de første 2-3 stykker står i nakken af hinanden for at spørge om Bassi har lyst til at lege med dem.
Det er ret overvældende at være så populær og dén form for opmærksomhed gør, at han trækker sig.

Men åh altså, det gør sgu ondt i mit moderhjerte at min lille dreng har arvet min sensitivitet. Måske er der netop derfor, at jeg har gjort det til en af mine fornemmeste opgaver at hjælpe ham på bedste vis. At lade ham vide, at jeg forstår ham, at det er okay, at sige fra og blive ked af det, hvis han ikke er klar på at prøve noget nyt. At jeg kender følelsen af ikke at kunne rumme mere og at jeg ved hvordan der er når tankerne stikker af og fiser derudad med 180 km i timen -selv 14 dage efter. Men samtidig prøver jeg at hjælpe ham på vej, give ham et kærligt skub og lade ham vide, at jeg altid står klar med kærlighed, kys og kram hvis han har brug for det. At jeg gør mit ypperste for at lytte til det han fortæller mig, både med og uden ord, når alting bliver for meget og at sørge for at hans særlige sensivitet bliver en positiv styrke, fremfor en hæmsko.

Mit lille menneske er super sensitiv, han er filosofisk sensitiv og følelsesmæssigt sensitiv -han suger omverdenen til sig, på godt og ondt. Han er genert, mere introvert end ekstrovert og så trækker han sig, hvis folk bliver for nærgående -ligesom jeg nævnte med vennerne i børnehaven.
Heldigvis er han god til at sætte ord på sine følelser -og dét er for mig en positiv og ikke mindst stor styrke at besidde i en alder af 5 år!  ♥

Jeg bliver sgu lidt harm!

Her gik jeg faktisk og troede, at det var et lovkrav at børn (som minimum!) skulle være udstyret med en cykelhjelm… Jeg blev klogere:

image

But why?
Hvorfor i himmelens navn er det ikke lovpligtigt at sørge for, at det dyrebareste vi har -vores børn- er sikret på bedste vis med cykelhjelm når de færdes i trafikken? Man har jo for længst har erfaret, at det er ganske uforsvarligt at køre bil uden sele…
Lovkrav eller ej, en ting er stensikkert; mine børn færdes ikke i trafikken på jernhesten uden at være udstyret med hver deres cykelhjelm!

11032986_643842665722067_1832770488_n// Man kan godt være rock ‘n’ roll MED cykelhjelm på!

-og jo, jeg er lettere dobbeltmoralsk! Jeg er ikke stolt af det, men det er sandheden.

Jeg HAR en cykelhjelm. Det har Farmand også. Men! Det sker en sjælden gang at jeg, i den hektiske morgentrummerum, glemmer at tage min egen hjelm på og når Bassi påpeger det, så bliver jeg simpelthen SÅ flov…! 

Ironisk nok, synes jeg, så går Dansk Cyklistforbund IKKE ind for, at det bliver lovpligtigt at bære cykelhjelm. Deres begrundelse er, at de er bange for at det vil “ødelægge den mangfoldige danske cykelkultur”… Bum! – dét undrer mig, meget faktisk, at de tilsyneladende tænker mere på selve cykelkulturen end på cyklisterne og i min optik bør de da om nogen stå i front når det gælder cyklisternes sikkerhed – det er ikke nok blot at “anbefale brug af cykelhjelm”.

image

Vores naboland, Sverige, har fornyligt lavet en undersøgelse, der viser at brug af cykelhjelm vil kunne nedbringe tilfælde af omkomne cyklister med 25% -det er alligevel en hel del, ikke? Derudover fastslår “Ugeskrift for Læger”, at risikoen for at få en moderat eller svær hjerneskade efter et trafikuheld på cykel falder med mellem 63 og 88 procent, hvis blot man bruger cykelhjelm….

12547310_1524032674561833_57608676_n

Er børnenes hoveder mere værd end de voksnes? Bør vi ikke bare få et generelt lovkrav om at hvis man færdes i trafikken på cykel så skal man bære cykelhjelm?

Jovist, alt nyt kræver tilvænning -sådan var det også da det blev lovpligtigt at bruge sele (og autostol for den sags skyld) i bilen- men come on, en hjelm på hovedet kan i yderste konsekvens betyde forskellen på liv eller død -både for børn og voksne.

Så jo, jeg bliver sgu lidt harm over at vi, i et moderne land som Danmark skal forestille at være, endnu ikke har indført et krav om brug af cykelhjelm for ALLE cyklister, små som store!

11357545_1439680963000734_1569218083_n

 

Skinkehorn med chiafrø og sesam

image

Der er intet så godt som hjemmebag og nu hvor ungernes ferie er slut -suk!- synes jeg det er ekstra vigtigt, at komme godt fra start på madpakkefronten. Derfor fik vi lavet lækre (og nemme!) skinkehorn, og har I lyst til at give jer i kast med dem får I her opskriften:

50 g gær
2 tsk fint salt
4 spsk sesamfrø
4 dl lunet mælk
2 spsk lys sirup
2 æg
1,5 dl rapsolie
12 dl hvedemel (-evt 8 dl hvede og 4 dl grahamsmel)

1 sammenpisket æg til pensling
2 spsk chiafrø + 2 spsk sesamfrø (efter pensling)

Lun mælken ved svag varme.
Gæret smuldres i en skål og blandes med salt, sesamfrø, sirup og rapsolie.
Tilsæt mælken og rør til alt gær er opløst. Tilsæt æg.
Herefter tilsættes mel under omrøring og dejen æltes til den glat, jævn og smidig.

Dejen skal nu hæve i ca. 30 min.

Skinkefyld:

2 pk skinke i strimler -finthakkes.
Sennep (efter ønske)
2-3 spsk Philadelphia
Purløg -finthakkes.

Del dejen i 3 lige store dele og form dem til kugler.
Rul hver kugle ud til en cirkel og skær dem hver især i 8 lige store trekanter.
Kom skinkefyldet på og rul trekanterne så de lukker skinkefyldet inde i dejen -start i den brede ende.

Pensl med sammenpisket æg og drys med chiafrø og sesamfrø.

Bag skinkehornene i midten af en forvarmet ovn v. 200 grader i ca. 8 minutter (varmluft 180 grader).

H*ll yeah!

Er der noget, der kan virke angstprovokerende på mig, så er det tanken om en tur i svømmehallen.
Tanken om at står der -blandt fremmede mennesker- uden en trævl på kroppen… Puha, jeg kan nærmest få sved på panden bare ved tanken!

Én ting er, at skulle klæde om blandt en masse fremmede… -det er der råd for; Jeg benytter ALTID enten familierummet eller handicapområdet -der kan man som oftest stå nærmest uforstyrret og klæde om i ro og mag.
MEN! Derefter er der altså no mercy!
Ihvertfald er det endnu aldrig sket, at min familie og jeg har haft selve svømmehallen helt for selv. Det ville ellers være f-a-n-t-a-s-t-i-s-k!
Men på trods, så sker det fra tid til anden; jeg tager tyren ved hornene og bruger den klassiske, så der -uanset hvor mange nervøse trækninger jeg end måtte få- ingen vej er udenom; jeg proklamerer for ungerne at vi skal i svømmehallen!
Min frygt er ikke udelukkende, at blive dømt ud fra en krop, jeg ikke selv er tilfreds med.
Dog er det en kamp jeg generelt kæmper, også MED tøj på.
Nej faktisk, så er det også en frygt for vandet, da jeg som barn havde en rigtig ærgelig oplevelse med en dum svømmelærer. -og nåå ja, så er jeg jo en hønemor!
Igår var vi afsted for første gang i laaang tid, og allerede da vi satte os i bilen kunne jeg mærke, hvordan nervøsiteten og angsten begyndte at sitre i mig…
“Årh, jeg er allerede ved at få kolde fødder!” -sagde jeg til Marco.
Inden han nåede at sige noget, var Bassi klar med et guldkorn: “Far, kan du ikke lige skrue op for varmen? Mor fryser tæerne!” 😝
-den bemærkning mindede mig om, hvor vigtigt det er, at jeg ikke “pådutter” børnene min angst og nervøsitet omkring det at tage i svømmehallen.
Anyway, vi kom afsted -H*LL YEAH! I f*cking did it! 👊🏻 -Og vi havde en fantastisk oplevelse og for Bassi var det virkelig en succesoplevelse og et rent selvtillidsboost; han svømmede HELT selv for første gang!

Netop derfor er der noget, der siger mig, at der ikke kommer til at gå længe før jeg endnu en gang må bide i det sure æble -og det er der kun to, der kan få mig til; nemlig mine børn!

image-en træt lille pige, venter tålmodigt på Far og storebror.