Tag-arkiv: Mit liv som Mor

Overskudsmor… som om!


Jeg hverken er, har aldrig været og bliver formentligt heller aldrig en overskudsmor -men derfor kan jeg da godt lade som om!
Idag var overskuddet (efter at have ligget på langs i 4 timer og efter at have været mere død end levende de seneste dage) til en lille eftermiddagsoverraskelse til ungerne -de blev modtaget med stor glæde!
Det kan godt være, at jeg af og til “går i stå” -et ordvalg, der kommer fra min 6 årige -og det kan godt være at jeg bliver “sat ud af spil” når træthed, smerter eller migræne overtager min krop, men når jeg en sjælden gang kan samle mig selv op og lade som om jeg er den overskudsmor jeg egentligt allerhelst ville være, så glider alt det dumme ligesom lidt mere i baggrunden.IMG_2272

Jeg elsker at overraske mine små lagkager og ovenpå nogle hårde dage trængte vi alle altså til en lille kage!

“Fordi man altid kan spise en lille kage…. eller to!” #quotelortoglagkage

Skulle du have lyst til at gøre mig kunsten efter -denne opskrift er i sandhed også dummies, der ellers ikke kan bage- så får du her opskriften:

Opskrift på gulerodsmuffins med kanel

250 gram revne gulerødder
2 æg
135 gram rørsukker
1 spsk oliven- eller rapsolie
185 gram hvedemel
1 tsk bagepulver
1 tsk natron
1 tsk kanel
1 tsk vanillesukker
1/2 tsk fint salt

Evt. chokolade og nøddeflager som pynt til toppen. Kagerne kan med fordel også serveres med cremefraiche eller vanilleis i stedet.

Start med at skrælle og rive gulerødderne.
Bland æg og rørsukker til en luftig og ensartet masse. Tilsæt olie.

Bland de tørre ingredienser godt sammen i en skål.
Bland æg/sukkermassen med de revne gulerødder.
Bland nu de tørre ingredienser med de våde og bland dem til du har en jævn og ensartet dej.

Tænd ovnen på ca. 200 grader (bruger du varmluft skal den være på 180 grader).
Fordel dejen i papirsforme -har du fulgt opskriften, så bør du have til præcis 12 stk. Bag nu dine muffins i ca. 20 minutter og glæd dig over den liflige duft af kanel, der spreder sig i køkkenet.

Husk at der ikke er to ovne, der er ens – bagetid og varmegrader kan derfor variere fra ovn til ovn.

Klar parat skolestart!

IMG_1794[Indeholder reklame] På mandag starter et nyt kapitel i vores lille familie – Bassi bliver skolebarn! Det er stort, spændende og skræmmende – lidt for stort, lidt for spændende og lidt for skræmmende for min 6 årige, der er en følsom og tænksom dreng…  Men han glæder sig og det seneste år har han da også jævnligt talt om, hvor fedt det ville blive at skulle starte i skole. Nu er tiden kommet og selvom han er en smule skræmt ved tanken om “nu er det nu”, så har han sommerfugle i maven og rent fagligt, så er han også mere end klar; han er det man vist roligt kan kalde videbegærlig, min lille Spørge-Jørgen <3

Med en skolestart forude har der også været en masse praktisk, der skulle styr på og der må skoletasken og penalhuset jo i den grad siges, at være noget af det allervigtigste af have styr på! Heldigvis har vi da også haft styr på den del siden før sommerferien med hjælp fra danske JEVA. Bassi har prøvet mange forskellige tasker i løbet af det sidste halve år og selvom der var mange fine og fantastiske modeller, der fristede så var forældrene ikke i tvivl, da de erfarede hvilken model, der kunne leve op til kravene om letvægt, fri for giftstoffer, god pasform og selvfølgelig også lækkert design… Det kunne kun være en JEVA, og det blev det!

BPA, phthalater og pvc?

Hos JEVA er de meget seriøse omkring at alle deres  produkter er 100% fri for alle skadelige stoffer. Derfor kan man være helt tryg når man køber en JEVA skoletaske eller rygsæk, for
i stedet for at bruge de minimumsværdier der er tilladt så er alle JEVA s produkter 100% fri for ALLE skadelige stoffer.

Et af de skadelige stoffer der lige nu er meget fokus på, er fluorstoffer, også kaldet fluorforbindelser – Dette er JEVA´s metervarer også 100% fri for. Fluorstoffer bruges til at gøre produkter vand og fedtafvisende, og findes i mange ting, lige fra mademballage til produkter til børn og det er derfor meget vigtigt for JEVA, at lade os som forbrugere vide, at JEVA’s metervarer til skoletasker og rygsække IKKE indeholder fluorstoffer.

Med sådan en info i sig selv, så er jeg som Mor jo allerede solgt! -og heldigvis går deres design og funktionalitet hånd i hånd med deres vision om produkter, der er 100% fri for skadelig stoffer!

IMG_1119// Første skoledags outfit!
Bukserne er fra Name It købt hos Smartkidz.dk, T-shirt fra TheNew.dk, Sneakers fra Adidas, Tørklæde fra Smallrags og hørebøffer fra Flying Tiger. Bassi er SÅ glad og tilfreds!

En anden bonus ved JEVA er, at deres penalhuse kan købes med “fyld” – og nej, det er ikke bare billigt bras, der er puttet i for at “snyde” kunden til at tro at man med et snuptag kan slå ti fluer med et smæk…! Nej, der er skamt tænkt på -og ikke mindst kræset for- indholdet; Både blyanter OG farveblyanter er nemlig ergonomisk udført, så det er nemmere for børnene at lære at holde korrekt på skriveredskaberne fra start -en detalje jeg er VILD med! Derudover indeholder penalhuset også et viskelæder, en lineal og en blyantspidser – så som forælder behøver man faktisk ikke bruge en formue på at fylde penalhuset op efter det er købt, det har JEVA allerede sørget for at gøre for os!

IMG_1793// Samtlige dele i penalhuset er blevet navnemærket med hjemmelavede labels -et tip jeg spottede på Instagram, men grundet tidspres med leveringen af mærkaterne, så valgte jeg at istedet den hjemmegjorte metode; Klæbefolie og permanentmarker – det virker upåklageligt og som bonus er prisen en ganske anden!
De fantastiske kort fra Shufflebook er blevet flittigt brugt herhjemme den seneste tid -de er jo perfekte til at kigge efter hvordan man laver de perfekte bogstaver!

Skoletasken vi valgte til Bassi er den model, der hedder Beginners Combo og den er – ligesom alle de andre modeller – ergonomisk udført med foamback, hvilket betyder den har puder, der støtter de helt rigtige steder på barnets ryg. Brystremmen foran og de forede skulderremme er med til at sørge for den optimale bærekomfort og jeg kan tydeligt se, hvor godt den sidder på ryggen af ham -han har da også allerede har insisteret på SELV at cykle med den på ryggen, hver dag! I børnehaven havde han både en taske fra Fjällräven og en Eastpak -begge i små børnevenlige størrelser- men de kommer virkelig til kort ved siden JEVA’s ergonomiske udførelse! Udover det gennemtænkte ergonomiske design, så er det tydeligt at fornemme at JEVA er et firma med mange år på bagen, for der er vitterligt tænkt på ALT!

Her er hvad JEVA selv skriver om tasken:

“BEGINNERS har et stort, isoleret rum til maden til den lange skoledag – selve madkassen følger selvfølgelig med, ligesom drikkedunken der sidder i sin holder på siden af tasken.
Her er ikke sparet på reflekserne som er fordelt, så barnet er synligt fra alle sider.
I låget sidder gymnastikposen, som er aftagelig og bruges som separat rygsæk med indstillelige remme. Når gymnastikposen er i brug, hænger den let og fint foran på tasken, og der er stadig fri adgang til alle taskens rum, hvilket giver en super funktionel taske. Lad gymnastikposen blive hjemme når barnet ikke skal bruge den, så har du pladsen i låget som et ekstra rum.
I hovedrummet i BEGINNERS finder du en polstret tabletlomme, som er hævet fra bunden, så tablet’en ikke rammer bunden, når den puttes i tasken – rummet kan også bruges som almindelig rumdeler.
På remmene finder du et bredt elastik, der kan bruges til at sikre, at remmene ikke kan forlade den valgte indstilling, når tasken stilles på gulvet – samtidig kan de bruges til at ”samle” overskydende rem op, når barnet er ude at cykle.
Skriv barnets navn, adresse og telefonnummer i låget på tasken.”

IMG_1792// Der øves flittigt med de nye skriveredskaber på værelset -tænk at man kan elske et penalhus SÅ meget! Lille menneske mit, du bliver så stor!

Dette indlæg er lavet i samarbejde med JEVA
-ord og billeder er som altid mine egne.

Bella 3 år

bellaTiden flyver afsted med hastige skridt og jeg forsøger, efter bedste evne, at følge med, stoppe op og frem for alt nyde. Men jeg kan ikke lade være med at blive en smule sentimental, for hvordan kan der være gået 3 år allerede?

Jeg mister ofte sans for tid og sted – Bella’s fødselsdag var (desværre) ingen undtagelse, og hvilken l*rtemor jeg fik følelsen af at være! Hvem kan være så distræt og have hovedet så meget under armen, at man køber et TO-TAL til sin egen datters TRE-ÅRS fødselsdag?!
Det værste var faktisk, at jeg først bemærkede fejlen aftenen før hendes fødselsdag – og nej, jeg havde ikke bare “taget forkert”; jeg stod omhyggeligt og valgte et sølvfarvet OG et guldfarvet TO-TAL, for jeg var i tvivl om hvilket der passede bedst! Oh crap altså!
Heldigvis havde jeg købt rigeligt med folieballoner og Bella anede jo intet om at planen var, at hun skulle have haft en folieballon formet som et tre-tal…. Men alligevel; ØV!

IMG_9876I går startede vi -traditionen tro- morgenen med fødselsdagssang og den glædelige overraskelse det er, at komme ned til et fint pyntet bord med gaver og flag – Bella blev SÅ glad, særligt over at se de lyserøde folieballoner  -og gaverne, selvfølgelig!
Storebror stod naturligvis klar med en hjælpende hånd, da gaverne skulle pakkes ud  – når man har fødselsdag her i huset, så mangler der aldrig hjælpende hænder til gaveudpakningen!

IMG_9812Glæden var stor, da hun fik sit største ønske opfyldt; et billede magen til det Far har stående på sit skrivebord. Søskendekærligheden er ikke til at tage fejl af!

IMG_9831Jeg havde klippeklistret en fødselsdagshat (med et 3-tal på! – det må da også tælle for noget?!), men fødselsdagsbarnet var ikke videre imponeret…. (selv tak min skat!) og jeg måtte overtale hende til at få et billede med den på. Da jeg spurgte om hun var klar kvitterede hun med trutmund -åh Bella altså♥

IMG_9875Om eftermiddagen kom den nærmeste familie for at fejre 3 års pigen. Farmand stod for bollerne og med lidt hjælp fra Bassi fik jeg tryllet en lagkage frem… Med jordbær på toppen, præcis som Bella havde ønsket! Først da jeg skulle fotografere kagen opdagede jeg at der havde været en lille pilfinger på spil… Perfekte kager er en by i Rusland, men selvfølgelig skulle fødselsdagsbarnet da lige have en smagsprøve på flødeskummet inden gæsterne gjorde deres entre! Åh, Bella! ♥

IMG_9833Puuuuuust! -det fine fødselsdagslys havde Momse hjembragt fra Spanien -altid noget at min Mor har styr på hvor gammel Bella bliver, tsk tsk 😉

IMG_9877Lille søde, smukke menneske mit – i 3 år har du beriget os med kærlighed. Jeg er taknemmelig, glad og stolt over at kunne kalde mig din Mor ♥

Overskudsmor?

Vi kender det alle; tiden er knap, særligt i hverdagen og i særdeles om morgenen… Men alligevel forsøger vi – altså os der står for ungernes madpakker – at sørge for at ungerne får en spændende, varieret og ikke mindst sund madpakke med i institutionen.
Af og til, når jeg har overskuddet og tiden til det, så sørger jeg for at bage lidt lækkert om søndagen så de kan komme godt fra start om mandagen… Madpakken ER bare lidt mere spændende når der er enten pølsehorn eller pizzasnegle med i madpakken!
Men jeg er ikke – og bliver heller aldrig – en overskudsmor! Jeg gør mit bedste og priste mig ærlig talt lykkelig, da ungerne og jeg erfarede, hvor fantastiske produkterne fra Tulip Snacks rent faktisk er!
IMG_9355De viste Mini Foccacia på billedet er samples som vi har modtaget fra Tulip
-ord og billeder er som altid vores egne!
Nu er der pludselig mulighed for at være den overskudsmor, jeg så gerne vil være – og det endda helt uden anstrengelser! Tulip Snacks indeholder 30% fuldkorn og er færdigbagt, så hvis man blot sørger for at tage en Mini Foccacia (eller et pølsehorn) ud af fryseren aftenen forinden, så har man -vupti vapti- sørme lige muligheden for at tilføje en ekstra snack til de vanlige rugbrødsmadder – og af erfaring kan jeg røbe, at dét giver point på mor-kontoen 😉
IMG_9357
Ungerne elsker virkelig deres madpakker – og for dem begge er madpakken dagens absolut vigtigste måltid, så selvom det for nogen måske kan se ud som om at der er voldsomt meget mad til en på knap 3 år, så har Bella altså ingen problemer med at få spist rub og stub inden dagen er omme – til gengæld spiser de sjældent særlig meget til hverken morgen eller aftensmad.
Hvis I har lyst kan I se ungernes madpakker på Instagram ved at klikke HER -eller ved at søge på hashtagget: #lortoglagkagesmadpakker
Netop nu kører der en kampagne på Tulip Snacks – de forhandles blandt andet i Bilka, Kvickly, Super Brugsen og Føtex.
OBS! Indlægget indeholder samples:
Som nævnt i indlægget har vi modtaget samples fra Tulip,
men ord og billeder er som altid mine egne.

 

Kære Mor og Far…

Vi har alle et ansvar -et ansvar som langt de fleste forældre heldigvis tager seriøst! Desværre skal der ikke mere end én tøvende, ligeglad eller fortravlet Mor eller Far til, før det kan berøre rigtig mange mennesker… Det handler om LUS!
Jeg bliver mildest talt vred over nogle forældres ligegyldighed og manglende handling, når der er lus i omløb -jeg blivet vred over, at det ikke bliver taget særligt seriøst af nogle forældre og sågår endda også af nogle institutioner. Så tror da pokker, at der florerer luse-epidemier på de danske skoler og institutionerne!
Hvad f*nden nytter det, at vi er nogle forældre, der flittigt giver den gas med både at kæmme, give forebyggende behandling og behandling med luseshampoo når andre forældre skider højt og helligt på, at DE har et ansvar for at deres egne børn bliver tjekket?!?
På den måde fortsætter lusene jo ufortrødent deres fest i håret på vores små guldklumper og selvom ungerne kan være lusefri når de tager hjemmefra, så skal der åbenbart ikke mere end en enkelt tur i institutionen før de satans små kræ er tilbage i maximal størrelse -en størrelse, der kun kan forklares med, at barnet har været i nærkontakt med en, der har fuldvoksne lus kravlende rundt på hovedet!
Jeg HAR brokket mig og tilbudt at troppe op i børnehaven til en fælles luse-kæmme-dag, for jeg magter simpelthen ikke, at udsigten til at mine børn kan gå fri er så godt som ikke-eksisterende. Vi ender jo med at købe os fattige i preventspray og luseshampoo, alene fordi nogle forældre ikke tager deres ansvar seriøst… -og stakkels børn da også, der må klø sig dag og nat fordi Mor og Far åbenbart ikke sanser at sætte en stopper for problemet!

Fakta er, at ALLE kan få lus, man går ikke fri bare fordi man er trimmet i bund -det gør dog arbejdet en del lettere når der skal kæmmes for lus. Lus foretrækker hverken rent eller snavset hår, de lever af at suge blod i hovedbunden og lægger deres æg på hårstrået i hovedbunden -derfor behøver de ikke mere end et par millimeters hår for at formere sig.

Jeg bliver fysisk dårlig ved tanken om at de små ulækre parasitter skal slå sig ned på mine unger og da det ikke er en muligved at holde dem væk fra den åbenlyse smittekilde, så ser jeg mig nødsaget til at brøle lidt og opfordre ALLE forældre til at sørge for at kæmme deres børn, helst min. 1 gang om ugen – UANSET om der er proklameret lus i barnets institution eller skole eller ej!

IMG_8988I øjeblikket kæmmer jeg mine børn mindst TO gange HVER DAG, for børnehaven proklamerede i sidste uge at der nu IGEN var lus -fredag og weekenden over var de begge lusefri, men mandag havde den ældste så fået endnu en stor krabat med sig hjem og NU har jeg simpelthen fået nok!

Det lort skal udryddes og det kan kun gå for langsomt!

December nærmer sig

Decemberens julerier har for længst indtaget hylderne i butikkerne. Der er glaskugler, nissehuer, plastikgran, guirlander og engle på rad og række. På slikhylderne bugner det med folieklædte chokoladejulemænd, brændte mandler og marcipangrise.
Julen har også indtaget mit hoved, det gør den som oftest allerede sidst på sommeren og jeg HADER det.
Men for mine børns skyld gør jeg mig umage -jeg strækker mig ud til der, hvor jeg ikke bryder mig om at være. For deres skyld. Mit største ønske er, at de forbinder julen med glæde. En tid fyldt med hygge og kærlighed, gaver og ikke mindst forventningens glæde.
Forventningens glæde har jeg ikke selv. Den er blevet afløst af en knude i maven og frygten for at blive skuffet og trist endnu en gang, melder sig hvert år.
Jeg synes ellers jeg har forsøgt og det er da også lykkedes, at skabe nogle gode og hyggelige traditioner som børnene husker fra år til år – traditioner som de glæder sig til. Heldigvis! Men jeg arbejder stadig med mig selv og mine følelser i det, der burde være “den søde juletid”.
Tristheden sidder i mig og butikkernes grådige udbud af julevarer giver mig kvalme.
Hvor ville jeg ønske, at jeg kunne glæde mig på samme måde som mange andre. At jeg kunne mærke kærligheden uden at savne og mindes. Uden frygten for diskussioner og konflikter over materielle ting.
imageJulen bør være en glædens stund, julen bør samle familien.
Min lille familie er samlet, jeg har mine børn og min mand omkring mig og det er jeg dybt taknemmelig for. Men minderne om splittelse sidder i mig. Diskussioner om, hvorvidt man holder jul her eller der, om man giver gaver eller ej.
Jeg elsker at give gaver – og synes da også det er dejligt at modtage.
I år har vi taget “tyren ved hornene” og for børnenes skyld har vi taget en beslutning om, at vi fremover holder jul hjemme. Alle de, der har lyst er velkommen. Indtil videre er vi vist bare os fire og de to firbenede – ved ikke helt om jeg skal grine eller græde… EJ, det er faktisk helt okay, hvis vi ender med kun at være vores lille familie -vi har været ret sent ude med vores “beslutning” og langt de fleste familier har jo deres faste og glædelige traditioner de holder fast i -heldigvis da!
På den måde håber jeg (vi) på, at juleglæden kan indfinde sig og at december -og de mange måneder op til- ikke skal gå med diskussioner om, hvor juleaften skal afholdes og om vi skal give gave til “den og den”.
Dermed ikke sagt, at vi ALDRIG kommer til at holde jul udenfor vores eget hjem igen engang, men som udgangspunkt holder vi det fremover hjemme. Giver det overhovedet mening?
Mine følelser sidder nærmest uden på tøjet og jeg er konfliktsky som bare pokker når det gælder juleaften – og julegaver. Gaver bør gives for at glæde -ikke med et håb om at “husfreden bevares juleaften”. En ønskeliste er fin, men bør aldrig gives som en “indkøbsliste”. Jeg giver gaver for at glæde, ikke for at træde nogen over tæerne og se hvor meget skuffelse jeg kan frembringe.
Hvis en gave er købt med kærlighed og en tanke bag, så kan skuffelsen over at blive mødt med “utaknemlighed” gøre ondt som bare pokker. Hvis det tak, der (efter min mening) bør være det første ord når gaven er givet, resolut bliver udskiftet med et spørgsmål om hvor den kan byttes, bliver jeg såret.

Er jeg for naiv og stiller jeg for store krav?

Julen bør ikke handle om de materielle ting. Den bør handle om at glæden og længslen til at få en hyggelig aften med dem man holder allermest af. Præcis dét er blevet det essentielle for mig. Det, at jeg har min lille familie omkring og at mine børn vokser op uvidende om alt den virak jeg selv har forbundet julen med det meste af mit voksenliv er for mig det allervigtigste.

imageJeg øver mig og prøver virkelig -idag er vi startet på årets første julerier med den obligatoriske pebernøddebagning og den var som altid et hit -i hvert fald blev der trillet 15 kugler med hjælp fra Bassi inden hans tålmodighed slap op 😉
imageHan var dog ikke sen til at finde tilbage til køkkenbordet, da glasuren blev fundet frem for dét er jo en hel del sjovere at pynte end at sidde og trille kugler… Jeg kan kun give ham ret!

imageEn lille tur i haven gjorde det også muligt at få lavet lidt forskellige kranse, der kan pynte rundt omkring herhjemme -og sørme om ikke den ellers så savnede julestemning fandt sin vej til mig!

Efter i dag er jeg lidt mere optimistisk og tænker faktisk nu, at der stadig er håb for at mit julehumør kan reddes og det siger vist ikke så lidt!

For 150 kroners historie, tak!

Vi tog en spontan fridag igår, for uge 42 er jo efterårsferie for mange og det syntes jeg ikke mine børn skulle snydes helt for. Bilen blev pakket og for første gang i lang tid tog jeg på udflugt HELT alene med begge børn -til trods for en træt krop og et kedeligt og vådt efterårsvejr – turen gik til Ribe Vikingecenter.image

Bassi har længe talt om “Vikingerne i Ribe”, da en af hans bedste venner var der først på sommeren – Derfor var begejstringen stor, da jeg spurgte om vi skulle finde en anden dag til at samle kastanjer og istedet tage til Vikingecenteret!

Vi blev budt pænt velkomment og blev informeret om, at der netop i samme øjeblik skulle slagtes en ged (!) -jeg fik nærmest åndenød og nåede at tænke; “Shit mand, hvad er det her for et sted -ungerne bliver sgu da traumatiserede -Lorte Mor! Hvorfor har du ikke tjekket hvad det her er for et sted?!”

Jeg fik pænt fremstammet, at det nok ikke lige var noget for os, men den 5 årige, som jo har ører så store som elefanter, var hurtig og naturligvis nysgerrig; “Det vil jeg da gerne se, Mor! Kom, nu går vi!” Jeg måtte efter bedste pædagogiske evne forklare ham, at man altså skal være lidt større end han og Bella for at se sådan noget og det lod han til at acceptere.

Sandheden er, at sådan en oplevelse med al sandsynlighed ville give ham mareridt og alt for mange tanker og netop nu, hvor nætterne er stille og rolige er det bestemt IKKE en risiko jeg var villig til at løbe… Og hvad angår den dyreglade lillesøster, så ER man altså ikke helt stor nok til at overvære sådan et scenarie når man er knap 2,5 år – i hvert fald ikke efter MIN mening.

Vi gik pænt udenom -omend den 5 åriges øjne nærmest stod på stilke over menneskemængden for at få et glimt af geden, der skulle slagtes. Jeg fik ham distraheret med en kalv lidt længere henne og straks fik lillesøster øje på en lille kattekilling og det var i sandhed kærlighed ved første blik.image

Nu ønsker Bella sig en lille “katte-killer”, for den var bare så søøøød -havde jeg kigget den anden vej, så havde hun såmænd nok puttet den i lommen hapset den med hjem!

imageVi så også fugleshow, med både en ugle, en høgh og en falk og dét var noget ungerne var vilde med -selvom det var en smule skræmmende, da falken flere gange susede henover hovederne på os og så er det godt at have storebror ved sin side:image

En tur på legepladsen blev det også til og en tiltrængt kagepause (kaffepause for den trætte Mor!) og ungerne havde nærmest ikke tid til at komme videre, da de først blev sluppet løs på legepladsen.imageimage

På vej ud gik vi forbi et af vikingehusene og derinde var Bella ikke sen til at få sig slænget på halmmadrasserne, der var toppet med bløde fåreskind -næsten lige så godt som pallerne med toiletpapir i Netto!:image

Vi fik snakket om vikingetiden og både Bassi og Bella lyttede nysgerrigt – konklusionen hos Bassi på 5 år var klar; “Godt vi ikke skal leve som vikinger, hva’ Bella?! -det er da godt nok træls at de ikke engang havde ordentlige fliser at gå på!”

image

Morfar bor i himlen

image// Fly me to heaven, please!

Der er dage, hvor jeg mærker savnet af min Far på en ganske særlig måde.
Jeg savner ham. Altid.
Men nogle dage bliver jeg ramt – som et lyn fra en klar himmel.
Det føles lidt som at gå på fast grund og pludselig træder man ud i ingenting. Man mister fodfæstet og mærker fysisk, hvordan kontrollen med ét forsvinder.
Halsen snører sig sammen, maven gør knuder og tårerne presser sig på.
Tankerne flyver rundt i et virvar, minderne vælter ind over mig og med ét føles det som at være blevet kastet tilbage til den dag han døde.
Jeg er – som årene er gået – blevet god til at “kontrollere” min sorg.
Bedre, om ikke andet.
Men nogle dage bliver jeg ramt – og når det sker, så mister jeg fuldstændig kontrollen.
Oftest er det en sang, en duft eller et sted, der får kontrollen sat over styr -lige i øjeblikket, hvor jeg allermindst venter det.
Jeg hader det. Altså at miste kontrollen over mine følelser og når tårerne uhæmmet begynder at trille ned af kinderne – på det, der føles som et splitsekund.
Forleden spurgte Bassi mig, hvorfor Morfar egentlig bor i himlen – hvorfor han ikke kunne vente med at dø til han var blevet født.
Av, av, av…. Lige der, skete det – igen. Min hals snørede sig sammen, maven gjorde knuder og tårerne pressede sig på.
Jeg fik genfundet kontrollen og forklarede Bassi, at man desværre ikke selv kan bestemme, hvornår man skal bo i himlen. Men, hvis man kunne, så var jeg dog sikker på at Morfar havde ventet mange år, så han kunne have mødt sine børnebørn.

“Hvordan lød hans stemme, Mor?” -spurgte den 5 årige tænksomt. “Jeg har jo aldrig rigtig mødt Morfar, jeg har kun set ham på billeder og nu tænker jeg på, hvordan det mon lød når han snakkede…”

Av, av, av!
Endnu en gang kunne jeg mærke halsen snøre sig sammen, maven gjorde knuder og tårerne pressede sig på.
Minderne væltede frem, jeg kunne høre min Fars dybe, let hæse stemme for mit indre øre og savnet væltede på ny op i mig.
Kunne jeg dog bare gengive hans stemme for min søn! Havde jeg dog bare haft en videooptagelse, et bånd eller andet, så mine børn kunne høre deres Morfars stemme.

Det gør ondt langt ind i mit hjerte, når jeg tænker på, at min Far aldrig nåede at være Morfar på jorden. At mine børn aldrig nåede at møde ham.
Døden er ikke er tabu herhjemme. Vi besøger Morfars have på kirkegården og jeg fortæller fra tid til anden små historier om den mand de aldrig nåede at møde.

Sorg er, i min optik, individuel.
Vi sørger alle forskelligt, på hver vores måde. Sorg har ikke en udløbsdato. For nogle kan den vare resten af livet. Sorg er kærlighedens pris; har man elsket og senere mistet, så er sorgen prisen man må betale.
Man kan vælge at leve med sorgen og acceptere, at den fra tid til anden dukker op. Nogle dage i form af tårer, andre dage forklædt som savn, der kan fremkalde smil og gode minder om den man mistede.

Minderne lever -heldigvis- og mine børn vokser op velvidende, at de har en Morfar.
En Morfar, der bor i himlen ♥

Velkommen!

imageEgentlig havde jeg håbet på, at jeg for længst var helt færdig med ungernes oase. Men præcis lige som alt andet jeg giver mig i kast med, så tager det længere tid end først antaget.. Mine fysiske udfordringer sænker mig og trækker projektets sidste gøremål i langdrag.

Ting tager tid. At gøre tingene ordentligt tager længere tid. Det kræver gå-på-mod, viljestyrke, energi og overskud og alt dette er -alt for ofte- en mangelvare hos mig. Men jeg kæmper. Småting hist og her, et hvil i ny og næ og tanken om at det i nok skal blive færdigt (før eller siden) gør at projektet stille og roligt skrider fremad.

imageMalerarbejdet var bare én af de opgaver jeg undervurderede. Godt og grundigt endda! Indtil videre er der brugt over 12 liter maling (og et utal af timer) på bare at male legehuset – både udvendigt og indvendigt. Der mangler stadig lidt hist og her og de sidste lister skal også have en klat, inden de skal sættes op, ligesom jeg skal have syet gardiner. Der skal også laves en ny (hel) dør og butiksvinduet mangler at få låger så der kan lukkes af for vind og vejr.

imageDer er dog blevet savet hylder, målt op så de passer bedst muligt ind i legehuset og dermed kan være rummelige og diskrete på samme tid. En vigtig faktor for mig har hele tiden været, at legehuset skulle ende med at blive brugbart OG praktisk -og naturligvis indbyde til leg!

imageimageimageEndelig er målstregen i sigte og hvorend jeg gerne vil, så ved jeg dog at der ikke bliver sat ind med lynspurt -det varer måske stadig en måned, måske to, inden jeg når helt i mål… Men det er okay -oprigtigt og ærligt okay. For ungerne elsker det allerede!

imageimageimageHylderne er fra Ikea, savet til og malet, det samme er det sorte metalophæng.
Legekøkkenet har nogle år på bagen, men et der minder om det kan købes hos Jollyroom.
Det blå emaljesaltkar er fra Rice, ligesom melaminskålene og krusene.
De hvide emaljegryder (og køkkenredskaber) er en gave fra Barnets Verden.
Metalkurvene og de malede trækasser er tilbudskup fra Netto.
Trælegemad er fra MaMaMeMo, HABA, Hapé og Tiger.

Som nævnt i indlægget
er grydesættet en gave
fra Barnets Verden.

Ja, jeg er en hønemor!

imageJeg kysser mine børn farvel. På munden!
Jeg fortæller dem, at jeg elsker dem og at Mor (eller Far) kommer og henter dem igen om eftermiddagen. Jeg krammer dem, lytter til dem, lader dem vide at jeg forstår dem og græder de, så trøster jeg. Nogle dage er afskeden svær, både for dem og for mig – andre gange går den legende let.
Ja, jeg fortæller mine børn, at jeg elsker dem. Flere gange om dagen. Hver dag. Ja, jeg kan knibe en tåre og mit moderhjerte kan briste, hvis jeg skal undvære dem. Af kærlighed.

Jeg indrømmer det gerne blankt; jeg ER en hønemor! Og ingen skal fortælle mig, at jeg ikke skal trøste mit barn, hvis det græder ved afleveringen i børnehaven. Måske er det nemlig lige præcis dét, at blive holdt lidt ekstra om af MOR, der kan give min søn en fantastisk dag, selvom afskeden var svær.
Det er så nemt at pege fingre, det er så nemt at ytre sig på andres bekostning.

Vi bør stoppe med at pege fingre. Vi bør lære at spørge, hvis vi undres. Forældrepolitiet -og en efterhånden ret så delt- artikel, har fået svar på tiltale, og dét glæder mig!

Læs artiklen her:

http://m.b.dk/kommentarer/kommentar-fri-os-for-foraeldrepolitiet?redirected=true