Tag-arkiv: Instagram

T-A-L

imageDisse vise ord  er nu poppet op flere gange den sidste uges tid, og hver gang giver de mig lidt at tænke over…

Vi skal huske at elske, vi skal huske at tilgive og vi skal for f*nden lære at tale og lytte. Ikke bare tale, men tale sammen og lytte – med og til hinanden.

Livet er så fandens kort, vi ved ikke hvornår vores dag kommer, men én ting er sikkert – den kommer før eller siden.

Jeg mistede min Far i 2009, og der er så mange ting som jeg aldrig nåede at spørge eller tale med ham om -der er spørgsmål som jeg aldrig vil få svaret på – og nu er det for sent.

Min Far og jeg havde fra tid til anden øjeblikke, hvor vi talte om de lidt svære ting – dog altid med et strej af fis, for det gjorde det lidt nemmere. Tror egentlig mange håndterer livets svære emner på dén måde…

Noget af det har jeg forenet mig med, at jeg aldrig får et svar på. Men andet vil altid spøge og nage, dybt ind i hjertet. Der er små dumme ting, som jeg nok alligevel aldrig havde spurgt ham om, hvis han stadig havde levet – og så er der de mere alvorlige og personlige emner. De spørgsmål som man bruger ALT for meget krudt på at spekulere på og som jeg -med al sandsynlighed- nok måske alligevel aldrig havde fået mod til at spørge om.

Min pointe er, at vi skal huske at spørge mens tid er. Giv et kram, tilgiv og T-A-L sammen -inden det er for sent.

Godt nytår!

 

Ja, ja – jeg har sagt det før og siger det gerne igen: Her i huset hypper vi sjældent samme dag som vi sadler, der er til tider langt fra tanke til handling…. Men ikke desto mindre så er vi også trådt ind i det nye år og selvom vi allerede er gået ind i det nye år, så skal I da ikke snydes for en lille nytårshilsen med snapshots fra 2015!

2015 bød på lagkager i massevis -masser af kærlighed- og livets (uundgåelige) lorte lagde også vejen forbi vores lille familie i årets løb. Helbredsmæssigt er jeg godt udfordret – for at sige det på en pæn måde. Det bremser desværre ofte min tid her foran skærmen, hvor jeg ikke kan holde fokus på bogstaverne ret længe ad gangen – til gengæld nyder jeg godt af mit daglige insta-fix, hvor jeg nemt og hurtigt kan uploade et billede uden jeg behøver at skrive for meget. I er velkommen til at følge med, men tag jer i agt for mit livs bedste lagkager, mine børn, som fylder en hel del i mit feed. I finder mig HER

Med tak for året, der er gået kan jeg røbe, at mit projekt om “Dansk design i børnehøjde” fortsætter her i 2016. Inden længe kommer der et nyt indlæg med endnu et velkendt dansk brand -og i samme forbindelse en lille giveaway!

Jeg glæder mig til fortsat at dele mit livs lorte og lagkager med jer ♥

 

Dansk Design i børnehøjde – ANGULUS

image (5)

Det er blevet tid til at skyde gang i mit nyeste projekt her på bloggen og jeg starter naturligvis ud med et brag! Her får I nemlig -i samarbejde med netshoppen Growingfeet.dk- historien bag et populært brand, der er kendt for sin høje kvalitet og lækre designs og muligheden for at vinde et par valgfri vinterstøvler fra deres ANGULUS.

ANGULUS blev grundlagt tilbage i 1904, af Willy Madsens far som havde et skomageri på Nørrebrogade i København. Willy var skolelærer og gjorde op med de tilspidsede sko børn gik med dengang. De var nemlig både usunde for fødderne og hæmmede naturlig bevægelse. I 1928 vendte Willy op og ned på skobranchen med sine fodformede sko, som han udviklede i samarbejde med læger og fysioterapeuter.

Til at begynde med fik skoene en kølig modtagelse, men lidt efter lidt steg interessen og det samme gjorde omtalen. Inden længe var ANGULUS på alles læber. Især fordi Willy giftede sig med den tids største balletstjerne, Else Højgaard. Parret optrådte offentligt, Else iført ANGULUS dame sko, og dette åbnede mange døre for mærket.

Tiden gik, og i 1949 ansatte Willy en læderindkøber, hvis navn var Roland Dawe. I de følgende år rejste han Europa tyndt på jagt efter kvalitetsskind. Roland havde et godt øje til kvalitet- og de mange flotte udenlandske sko han så.

Den visionære indkøbschef sikrer derfor, at ANGULUS fik agenturet på kendte håndlavede tyske sko og fine italienske mærker. Som en af få danske skofabrikanter var ANGULUS derfor rustet til konkurrencen, da regeringen omkring 1960 åbnede for import af udenlandske sko. Særligt de italienske agenturer var også en stor inspiration i arbejdet med udviklingen af ANGULUS kollektionerne.

I dag er det Christian Dawe, søn af Roland Dawe, der står bag udviklingen af ANGULUS. Skoene designes i Danmark og produceres i Portugal, hvor 130 dedikerede skomagere dirigerer slagets gang på fabrikken. Hver sæson ekspederes de smukke sko ud i verden og får plads på hylderne i de bedste forretninger. Herfra fornøjer de kræsne og kvalitetsbevidste kunder, som kræver at indtage verden i sko, der både er en fryd for øjet og en ren fornøjelse at gå og stå i.

image (6)

Efteråret er over os -og inden vi får set os om står vinteren for døren. Kulde, blæst, sjap, sne og frost – podernes fodtøj skal kunne holde til lidt af hvert i den danske vinter og samtidig skal vi som forældre huske på, at vi ikke bør købe hvad som helst til børnenes fødder.

Børnefødder vokser hurtigt og gerne rykvist, derfor er det vigtigt at vi som forældre sørger for at kontrolmåle barnets fødder regelmæssigt. Herhjemme gør vi det lidt festligt og ungerne får hver især lov til at stå på spisebordet, hvilket ellers er streng forbudt. Fødderne placeres på et A4-ark og så tegner vi ellers rundt om dem. -samtidig en oplagt mulighed for at få et minde til barnets bog!

image (3)

Årets vinterstøvler er begge fra Angulus – Bellas er en model fra sidste år som jeg var så heldig at finde på tilbud og Bassi’s er en af de sidsteankomne modeller fra i år og de kan købes HER. Begge er med vecrollukning og i læder, da det uden tvivl er det vi har den bedste erfaring med herhjemme. Det kræver naturligvis pleje af læderet når man vælger de modeller, men den knofedt det kræver er givet godt ud for – i mine øjne – er vinterstøvler i læder altså bare de lækreste!

børnefødder-Giv aldrig dit barn stramme sokker på. Dit barns fødder er bløde og kan nemt tage skade af stramme sokker, strømpebukser eller buksedragt. En stram sok vil kunne give fejlstillinger i foden senere i livet. Klip evt. fødderne af hvis dragten ellers passer og giv barnet et par sokker i den rigtige størrelse på.

-Giv først dit barn rigtige sko på når barnet kan gå. Det er i orden med bløde læder futter, dog er det stadig vigtigt at huske, at der skal være fuld bevægelsesfrihed.

-Vælg altid sko i natur materialer så barnets fødder kan ånde.

-Vælg altid sko ud fra barnets fodform og ikke mærke eller pris.

-Sørg for at der er plads til tæerne, tåkappen (den forreste del af skoen) skal helst være lidt forhøjet, så barnet frit kan bevæge tæerne.

-Vælg en sko med velcrolukning eller snører, da det giver mulighed for at løsne eller stramme skoen, så den sidder til på foden uden at stramme.

-Vælg altid en sko hvor sålen er blød og bøjelig, jo yngre barnet er, desto blødere sål. Tænk på at barnet skal kunne bevæge sig frit og ubesværet i sine sko/støvler – de må derfor ikke være for tunge.

-Det anbefales at der er mellem 1-1,5 cm i indvendig voksetillæg. Dette er meget vigtigt, da det hjælper barnet til, at bevæge foden i skoen og give den fornødne plads. Vælger man en sko med for lidt plads bliver tæerne klemt og vælger man derimod en sko der er for stor, vil foden til gengæld rutsje frem og tilbage, hvilket heller ikke er anbefalelsesværdigt.

-Til de mindre børn er det en god ide at vælge en sko, der støtter op omkring hæl og ankel for at den optimale støtte gives.

-Lad aldrig brugte sko eller støvler gå i arv, de former sig efter foden og kan derfor ikke bruges optimalt af andre. Det kan forårsage fejlstillinger i barnets fødder.

børnesko på nettet

Growingfeet.dk er Danmarks største webshop når det gælder børnesko og deres store udvalg er bestemt et besøg værd – der er noget for de smalle fødder, de bredde fødder, dem med lav vrist og dem med høj vrist og har man spørgsmål sidder de klar med gode råd og vejledning.

image

Jeg faldt pladask for de cognacfarvede fra Angulus, da jeg kiggede på vinterstøvler til Bassi. Mine krav var enkle; kvaliteten skulle være i top, de skulle være i læder, med uldfoer og sidst men ikke mindst så skulle de passe perfekt. Valget endte med at stå mellem de cognacfarvede eller de sorte , men jeg endte med at lytte til min mavefornemmelse og med årets olivengrønne flyverdragt og vinterjakke in mente endte valget altså med at falde på de cognacfarvede.

Derudover lurer jeg på om Bella mon skal have de fine rosa hjemmesko med dots næste gang det er tid til nye futter – er de ikke bare skønne?

Rosa hjemmesko Bella

-og se lige disse skønne tøsestøvler med glimmer -åh! De ville uden tvivl blive velmodtaget af Bella, der nu har nået en alder, hvor alt hvad der skinner og glimter drager den 1-årige:

chelsea glimmer

Jeg har i samarbejde med www.growingfeet.dk fået lov til at udlodde et par vinterstøvler fra Angulus – jep, du læste rigtigt!
Konkurrencen vil blive annonceret på min Instagramprofil snarest og det er også der du kan læse hvordan du deltager.

Dette indlæg er bragt i samarbejde med www.growingfeet.dk
-Du kan læse om min reklamepolitik HER

 

Picture Perfect

.b

I en verden, hvor mange dagligt laver statusopdateringer på facebook, poster et par billeder på Instagram og måske endda også poster ugentlige blogindlæg tror jeg, at mange har tendens til at glemme, at der bag vores færden “gemmer” sig en signalværdi. En signalværdi vi sender ud til omverdenen for at fremstå på en bestemt måde. Måden VI SELV ønsker at omverdenen skal se os på. Det er jo også nemt, for billeder er taknemmelige og gør det muligt at forskønne (og sågar skjule) det kaos man (MÅSKE i virkeligheden) befinder sig i.

Men ved vi egentlig altid selv, hvem vi gerne vil fremstå som? Ved vi HVAD vi fremstår som, når vi gang på gang poster “picture perfect” -hvor bevidste er vi om det?

Når den barslende husmor gang på gang poster billeder af sit yngel i sidste nye designer-outfit, de hjemmesyltede agurker eller det gyldne (og irriterende) perfekte hjemmebag har hun så for øje, hvilken signalværdi, der ligger i hendes billeder? -kan det tænkes, at hun forsøger (og måske faktisk selv ønsker) at fremstå som “Den perfekte overskudsmor”? -der i al hemmelighed skider guld(*) i lokummet mens babyen sover”? (*noget skal jo betale for det dyre kluns og speltbrødet). Kan det tænkes, at hun rent faktisk forsøger at skjule, at glansbilledet er en facade for det krakelerede kaotiske indre? -at det kun er et spørgsmål om “hvornår” før korthuset falder sammen?

Hvem er jeg til at fortælle andre, hvordan de skal agere?  Jeg, der selv er flittig bruger af Instagram (og poster temmelig mange billeder af mine børn)…Kan man tillade sig at sætte spørgsmålstegn ved brugen af de sociale medier når man selv er aktiv bruger? Bør man blande sig og måske endda kradse lidt i den pæne facade hos de, der maler et uægte billede af deres tilværelse? -det må være helt op til den enkelte at bestemme, hvordan man vælger at fremstå. Jeg har blot gjort mig tanker om, hvorvidt der bliver tænkt over konsekvensen og den potentielle stressfaktor i, at ALT skal fremstå så fandens perfekt.

Vi er alle “blot” mennesker. Kun de færreste er lige så lykkelige og selvtilfredse som de ellers forsøger at fremstå, når de fremviser deres små “tilfældige” firkanter på deres Instagram-konto eller blog… Det er utopi at tro, at så mange kan leve det perfekte liv. Så simpelt er det.  Men hvad er det, der driver værket og hvorfor er det at nogle ønsker at “gemme sig” bag et glansbillede?

Min teori er, at de er bange for at virkeligheden ikke er god nok for omverdenen. Andre folks mening betyder for meget. De hviler ikke i sig selv og frygter, at folk ville løbe skrigende bort hvis de så, hvem der i virkeligheden gemte sig bag den ellers så velpolerede profil på Instagram og/eller blog… Og jo, det er MIN teori -MINE tanker og jeg er ikke fordomsfuld, blot undrende. For hvornår kommer bølgen af populære blogger/instamoms, der knækker under for presset? Hvilken pris betaler deres børn den dag korthuset krakelerer? -i min verden er det ikke er spørgsmål OM det sker, det er et spørgsmål om HVORNÅR  -dernæst melder spørgsmålet sig om hvor mange…

Når det så er sagt, hvad så med dem der sidder derude bag skærmen og følger med? Mon de hopper i med begge ben (samtidig med at de mærker følelsen af utilstrækkelighed i manglen på samme perfekthed)? – eller kan det tænkes, at de -ligesom jeg- tænker, at der må sidde en person, der har brug for at flytte fokus fra de sociale medier og istedet arbejde med de spøgelser, der bliver ved med at titte frem fra skabet indtil der bliver ryddet op, istedet for at gemme væk og camouflere?

Lad os slå een ting fast; der findes IKKE perfekte mødre! -heller ikke på de sociale medier eller i blogverdenen, uanset hvor lyserødt, velpoleret og perfekt det hele tager sig ud…

Fødselsdag på Jensen’s Bøfhus

For nyligt fejrede vi min fødselsdag på Jensen’s Bøfhus, min lille familie og jeg. At runde 31 år er jo egentligt ikke noget særligt, men vi valgte at gøre det lidt festligt alligevel, og husets 4 årige har nået en alder, hvor det for alvor betyder noget at fejre en fødselar.

jensens5

Vi havde bestilt bord til klokken 17, for med 2 børn under 5 år skal aftensmaden helst ikke falde for sent, og det var nødvendigt at spise tidligt for at kunne nå hjem i tide så de vante sengetider kunne overholdes – både for børnenes skyld, men sandelig også for forældrenes, tsk tsk.

Vi blev modtaget af en sød og smilende værtinde, der senere på aftenen skulle vise sig at havde vundet en plads i Bassis hjerte  – mere om det senere i indlægget.
Vi bestilte maden og der gik ikke længe før den blev serveret, ekstra sovs og ekstra fritter – intet manglede!

jensens1

Børnene fik serveret juice og mælk, sidstnævnte af den økologiske slags (bonus!).
Da vi spiste på en søndag kunne vi benytte os af “Happy Sunday”, et kampagnetilbud, der er stilet direkte til børnefamilier og som betyder, at børn spiser gratis – ja , du læste rigtigt; GRATIS!
 Jeg skal gerne indrømme, at det ikke er sidste gang vi benytter os af dét tilbud!
Udover gratis mad bliver børnene også tilbudt is, og hvilket barn har ikke altid drømt om at kunne lave sin helt egen is?

-jeg har skrevet lidt om “Happy Sunday” nederst i dette indlæg, såfremt du kunne have lyst til at læse nærmere om kampagnen.

jensens2

Bassi blev SÅ begejstret, da han hørte, at han helt selv måtte vælge toppings og lykken strålede i hans smukke øjne! Et stort plus ved sådan et tilbud, for os som børnefamilie, er at det gør det muligt at tage ud at spise lidt oftere end vi nok ellers ville have gjort.  Hvad der er sparet er tjent, i hvertfald i denne sammenhæng, og når man vælger at tage på restaurant så giver det unægtelig et tiltrængt pusterum fra hverdagens kødgryder og hjemlige trummerum i en børnefamilie.

jensens6

Vores værtinde hed Mette, og hun vandt en plads i Bastians hjerte, da hun kunne fremtrylle 2 ekstra balloner; En ny til Bella, der i sin begejstring fik sprunget sin og en ekstra til den søde omsorgsfulde storebror, der tog mod til sig og SELV spurgte om han måtte bede om en ny ballon til sin lillesøster♥  -flere opmærksomme  tjenere som dig, Mette – tak!

jensens9

På restauranten var der indrettet et børnehjørne, og det tog ikke lang tid før både Bassi og Bella opdagede det. Det afholdt på ingen måde Bella, at der var andre børn tilstede og hun kastede sig fluks over det velkendte Duplo -havde jeg ikke stoppet hende, så havde hun såmænd nok raseret det hele i sin iver for at lege med ALT.

jensesn10

 “HAPPY SUNDAY”

Familien er i fokus hver søndag på Jensen’s Bøfhus. For hver voksen der spiser hovedret, er der en GRATIS børnehovedret og softice til et barn – det kaldes HAPPY SUNDAY. Udover børnehovedret og ta’ selv softice er der også balloner og malebøger til børnene OG du har tilmed mulighed for at tjene20% rabat i point, såfremt du er medlem af Club Jensen’s.

jensensgiveaway

Takket været en fantastisk oplevelse på Jensens Bøfhus har jeg fået muligheden for, at udlodde hele 2 gavekort på 1000 kr til to heldige vindere.

Hvis du ønsker at deltage skal du skynde dig over på min Instagram-profil, hvor du kan se,
hvad du skal gøre for at få et lod i puljen og hvem ved;
måske er DU den heldige!

Dette indlæg er bragt i samarbejde med Jensen’s Bøfhus

Børnesår – i sandhed noget fanden har skabt!

For præcis 1 år siden i dag stod vi midt i et sandt mareridt.
Vores lille Bassi på 3 år var blevet alvorligt ramt af børnesår, og han  blev indlagt i isolation på børneafdelingen.
Jeg skrev i tiden efter et blogindlæg, der aldrig blev postet – men her 1 år efter kommer nu første del af historien om en grim tid, der stadig gør ondt helt ind i hjertet:

 Efter flere uger med sygdom har jeg løbende forsøgt at finde hoved og hale i hele forløbet,
vi er blevet mødt med lægers åbenlyse ligegyldighed overfor alvoren af børnesår,
men heldigvis også af læger, der har taget os dybt seriøst uden som udgangspunkt at antage,
at vi nok bare hørte til kategorien af “hysteriske pylre-forældre”.
Jeg postede løbende billeder af Bastian på Instagram, og det var der jeg også erfarede, at det bestemt ikke er uhørt, at man indlægger børn på grund af børnesår.
Jeg har valgt at dele vores historie her på bloggen i håb om,  at det kan forhindre andre børn (og forældre) i at havne i en situation lig den vi har måtte gennemgå de seneste mange uger.

IMG_7412

Både torsdag og fredag i sidste uge var jeg atter hos den praktiserende læge med Bastian, da jeg ikke synes at såret ved munden var helet nok, på trods af en uge med nyt medicin. Der lød beskeden (på trods af mit meget direkte spørgsmål) at “man indlægger ikke børn med børnesår, for sådan noget skidt vil de ikke have ind på sygehuset. Det kan jo smitte”.
Lægen så ingen grund til at medicinere yderligere, da vi jo så kunne risikere at Bastian blev resistent overfor penicillinen (hans præcise ordvalg). Fredag formiddag opdagede jeg under et bleskift at Bastian havde fået en masse små blærer i rumpen og jeg kontaktede straks lægen,
da jeg ikke brød mig om tanken ved at skulle gå weekenden i møde
med flere blærer og ingen medicin.

Vores egen læge var gået hjem på weekend og der ville derfor blive ringet til mig så snart det var muligt. Jeg blev ringet op af en læge nogle timer efter og hun spurgte om vi havde mulighed for at komme forbi så hun kunne se, hvordan blærerne så ud og vurdere ud fra det. Det gjorde vi, og hun podede atter Bastian og mente at alt tydede på at han nok havde fået skoldkopper også, og ligesom vores egen læge vurderede hun at det ikke var nødvendigt at give yderligere antibiotikabehandling med tanke på risikoen for at blive resistent.

Vi tog hjem, og da det blev søndag tog vi kontakt til vagtlægen da vi kunne se at det bestemt ikke gik den rette vej. De børnesår, der ellers havde været i nogenlunde bedring blev atter værre -og nye kom til. Bastians ene øje var blevet betændt, og det var tydeligt, at hvis han ikke blev behandlet ville det kun blive værre. Vi nåede nærmest kun indenfor døren hos vagtlægen, og så var hun i gang med at lave recepterne klar og hun var meget opmærksom på hvor stor smittefaren var, men fastholdt ligesom vores egen praktiserende læge,
at “man ikke indlægger børn på hospitalet på grund af børnesår”.

bassibørnesår1

I løbet af søndagen hævede Bastians øje mere og mere op, og mandag morgen var det helt tillukket og der var sket en utvivlsom forværring både med øjet, men også med de mange sår rundt omkring på hans lille krop og i hans ansigt. Marco blev hjemme fra job og ringede til lægen idet de åbnede for telefonen klokken 08.00. Beskeden lød at vi ville blive ringet op af egen læge kl. 10.00, og det kunne under ingen omstændigheder blive før, til trods for Marcos forklaring om situationens alvor. Klokken slot 10.00, og den slog 10.30 og vi havde stadig intet hørt. Minutterne føltes som timer og Marco ringede atter til lægen, hvor sekretæren kunne fortælle, at lægen allerede var en time bagud…  Hvorfor er det ALTID lige på det mest upassende tidspunkt at tingene skal trækkes i langdrag?!

Da lægen endelig ringede os op forklarede Marco situationen og bad med det samme om en direkte henvisning til børneafdelingen på sygehuset – vi havde allerede talt om, at det ville være vanvittigt, hvis vi skulle møde op i lægens praksis med den store smittefare der er ved børnesår.
Lægen ville dog ikke lave en henvisning uden at have set Bastian først,
og selv om Marco tilbød at maile billeder (igen på grund af smittefaren)
så insisterede vores læge på, at han skulle SE ham for at kunne lave en henvisning til sygehuset.
Vi havde ventet hele morgenen og tasken var derfor pakket og klar til afgang.

Vi sad og ventede omkring 15 minutter før lægen kom ud og kaldte os ind.
Han kiggede på Bastian, men rørte ham ikke overhovedet, og bad os gå udenfor døren og vente.
Det tog ikke mere end et par minutter fra vi kom ind af døren til vi blev sendt udenfor for at vente igen.
5 minutters tid senere stak lægen hovedet ud og sagde at han havde talt med børneafdelingen.
De stod klar til at modtage os, og vi skulle køre direkte derned.

Da vi ankom til børnemodtagelsen blev vi sendt direkte ind på en isolationsstue,
hvor vi kom til at tilbringe de næste knap 5 timer.
En læge kom og undersøgte Bastian, der blev podet og taget blodprøver
og han fik lagt et drop til antibiotika.
I den tid vi tilbragte på isolationsstuen i modtagelsen forværrede Bastians sår sig,
og da lægen under blodprøvetagningen (vi var 4 voksne til at holde ham)
kom til at “skrabe” hul på hans hånd bemærkede jeg hvor porøs hans hud nu også var blevet….
Det var ligesom man nærmest kunne “skrælle” huden af, der hvor der var blærer
og sårene voksede sig større og større i omkreds.
Jeg sagde til lægen, at sådan havde hans hud altså ikke været tidligere;
det var jo nærmest som om han var blevet forbrændt på en eller anden måde!
Det var dér, at lægen for første gang luftede sin mistanke om SSSS (Skoldet hud syndrom),
og selv om det er en sjælden hudsygdom, forårsaget af en særlig type stafylokokker,
der oftest rammer spædbørn, så er der også set tilfælde hos større børn og voksne…

Apps til Instagram

Da jeg stadig modtager mange forespørgsler på, hvilke apps jeg bruger til mine billeder på min Instagramprofil, kommer her et repostet indlæg (fra min gamle blog) om de apps jeg bruger mest.
-lad mig lige slå fast at jeg bestemt ikke er en haj til teknik;
det jeg kan, har jeg udelukkende lært ved at “lege” med apps på Ipad’en.
Jeg har to absolutte favoritter. Den ene hedder “A Beautiful Mess” (forkortet “ABM”),
og den anden hedder “Rhonna Designs” (forkortet “RD”).
Begge er betalingsapps, men til en overkommelig pris.
ABM koster 6 kr, og er en fantastisk app, for de der ønsker at lave citater, collager
eller indsætte tekst på sine billeder.
Det er muligt at vælge et foto fra eget album eller man kan vælge en baggrundsfarve efter eget valg.
ABM
Ovenfor ses nogle eksempler på billeder, hvor jeg har benyttet mig af ABM.
RD koster 10,97 kr,
og en app, der minder lidt om et scrapbooking-program.
I denne app er der massevis af fine skrifttyper, en hel del ikoner
og ligesom i ABM er det også her muligt at vælge et foto fra eget album.
Man kan også vælge at bruge en af baggrundene som ligger på app’en.
Jeg bruger den blandt andet til at holde styr på “Bellas uger”
og når jeg laver quotes til Instagram.
Her er nogle eksempler på billeder, hvor jeg har brugt RD:
Rhonnadesign