Tag-arkiv: genbrugsguld

Deleværelse #2

[Indeholder reklame*] På et deleværelse, hvor der skulle være plads til både storebror og lillesøster synes vi det er var vigtigt at værelset kom til at bære præg af, at der bor både en dreng og en pige – også selvom lillesøster med garanti ville knuselske, hvis der udelukkende var superhelte over det hele… Alt hvad Bassi synes er sejt, synes Bella også er sejt!

IMG_0233Men Bella er også en rigtig dukkemor, der elsker tøseting og derfor skulle der naturligvis også være plads til det mere pigede på deleværelset.

Storebrors ønske om en batmanvæg valgte vi at løse ved at sætte batman-wallstickers op ved hans seng og ved Bella’s seng kom der sorte dots op. Ovenover hendes seng er der sat en lyskæde med guldglimmer op, ligesom vi har sat en led-guldlampe op så hun nemt selv kan hive i snoren og på den måde tænde lyset. Udover hyggelyset har hun fået et guldbanner op på væggen og under det hænger billedet af hende og Bassi – efter den 3 åriges eget ønske -Dét er da for sødt, altså!
Over og underkøje hænger sammen farvemæssigt og ballonlamperne er brugt begge steder – det skaber en sammenhæng, en ro og en helhed og alligevel er der blevet plads til både ønsket om drengehørm OG tøsehygge – jeg er vild med det, men vigtigst af alt; ungerne elsker det!

IMG_0444Inden vi overhovedet startede på deleværelset lavede vi en liste, hvor vi fik skrevet de vigtigste ting ned og nu hvor det vi mangler er i småtingsafdelingen så kan vi med stolthed sige, at det er lykkedes os at opfylde samtlige punkter uden at skulle gå på kompromis.

Går du med tanker om at lade ungerne dele værelse, eller bor I så et deleværelse måske  er eneste mulighed vil jeg anbefale jer at læse den guide som Hoppekids har lavet – I finder den HER 

IMG_0252

Ved siden af etagesengen har vi valgt at placere en lille kommode på hjul, så den er flytbar – den er – ligesom etagesengen- fra Hoppekids og kan blandt andet købes HER – grebene er skiftet ud med bogstavsgreb fra Flying Tiger og kommoden rummer børnenes yndlingsbøger til godnatlæsningen. Lyskæden på væggen er fra Ikea og bedst som vi troede, at der ikke var behov for mere hyggelys på deleværelset hoppede den op i vognen og måtte bare med hjem!

IMG_0262Vi valgte en hjemmelavet løsning på det fælles skrivebord, så ungerne hver især kunne få deres “egen ende”. Løsningen blev en hvid væg-til-væg bordplade, hvor der er plads til både leg og lektier og under bordpladen har vi valgt en opbevaringsløsning på hjul. Dette igen for at det skal være nemt at rydde op og der skal være plads til leg! Reolerne er også fra Hoppekids og kan købes HER – de sorte kasser er fra Ikea og stolen er en gammel original FDB-sag.

IMG_1795

IMG_0418På billedet ovenfor ses storebrors ende, og på billedet nedenfor ses lillesøsters ende – også her har vi gjort det muligt at opfylde ønsket om en dreng/pigeafdeling uden at det går for meget udover helhedsindtrykket af deleværelset.

IMG_0452// Bogstavslampen er fra Jollyroom, opslagstavlen er hjemmelavet ud af en metalrist, der blot er sat op med læderstropper -lignende kan formentligt findes på DBA -, den lyserøde papmachégris har Bella lavet i børnehaven og den lille blomst står i en krukke fra Bloomingville Mini.

IMG_0218

Fordele og ulemper

Fordelene ved at lade børnene dele værelse er klart i flertal, for de har stor glæde af hinanden både ved puttetid og når der skal leges. I weekenderne betyder det også, at de ofte går i gang med at lege sammen idet de vågner, hvilket gør at forældrene kan blive under dynen liiidt længere… Ren win-win! De har hver deres egen seng, men sover ofte sammen i Bellas seng. Etagesengen har en udtræksseng nederst, så faktisk er der nu hele 3(!) sovepladser på deleværelset – hvilket jo faktisk slet ikke er så tosset i tilfælde af overnattende legekammerater  – eller en træt Mor eller Far.

IMG_0981

At dele værelse giver en følelse af samhørighed og et fælles ansvar – To vigtige elementer som vi som forældre sætter stor pris på de begge har, og forstår værdien af, allerede fra barnsben. Kærlighed mellem søskende kan ikke forceres; enten er den der, eller også er den ikke.  Vi er så heldige at vores børn har en medfødt glæde og kærlighed til hinanden og da de ytrede ønsket om at dele værelse blev vi selvfølgelig lykkelige!

Den største ulempe ved deleværelset er, at det i løbet af nul-komma-fem kan ligne et bombekrater med legetøj UD-OVER-DET-HELE! Her tænker jeg dog at Bellas alder spiller en væsentlig rolle, så det kan jo nærmest kun blive bedre – forhåbentligt 😉 Derudover kan det være lettere problematisk, hvis den ene vågner før en vis herre får sko på, for så er det sikkert som amen i kirken at den anden også bliver vækket… Men det er dog ikke anderledes end tidligere, hvor de alligevel sov sammen – og alligevel sørgede for at vække hinanden OG forældrene!

* Dette indlæg er lavet i samarbejde med Hoppekids.com
Som tidligere nævnt i dette indlæg har min mand og jeg i fællesskab indgået et samarbejde med danske Hoppekids, hvorved der også indgår sponsorerede produkter i dette indlæg.

[genbrugsguld] ♻️

IMG_0815Kender I Kirppu? Et ret genialt koncept, hvis du spørger mig -både som sælger, men sandelig også som køber👏🏻
Jeg hoppede med på vognen første gang, da Kirppu kørte tilbud på deres standpriser -et tilbud, der var svær at modstå, når nu jeg havde overvejet det siden jeg første gang hørte om konceptet.
Da min lejeperiode udløb lavede jeg et lille samarbejde med Kirppu, der gjorde det muligt for mig at forlænge min stand-tid, dette med et lille håb om, at jeg kunne lukke min stand ned og kun skulle pakke meget få ned igen, den dag perioden udløb. Sådan gik det ikke helt, desværre!

Det var helt nyt for mig at overlade salget af mine og børnenes ting til fremmede hænder og særligt prissætningen gav mig lidt udfordringer, da det jo ikke er muligt at “prutte” om prisen med hverken sælger eller køber når salget foregår via en tredjeperson.
Derfor gik salget da heller ikke som forventet, men okay, måske jeg også bare var lidt for optimistisk fra start…. Min kære mand mente at jeg skulle prissætte alt til “lige under halvdelen af det jeg normalt ville sælge det for”!?! Et råd jeg ikke valgte at lytte til, da det i mine øjne ville være alt for stort et arbejde, at skulle prissætte alt og ikke tjene det man egentligt synes tingene eller tøjet var værd. Havde jeg kun haft, hvad der svarede til en flyttekassefuld, så havde jeg måske lyttet lidt mere… men ja, jeg havde virkelig meget i gemmerne og mit krejlergen kunne på ingen måde tillade, at jeg skulle prismærke alt til halvdelen af hvad jeg synes det var værd. Det skulle jeg måske nok have gjort alligevel – set i bakspejlet….
Men måske det var det netop dét, der var mit problem – altså mit krejlergen.
Jeg havde ved lejeperiodens start en klar forventning om, at jeg som udgangspunkt ville sælge mindst én vare om dagen -hvis det blev mere end det, så ville jeg jo bare blive gladeligt overrasket. Sådan gik det desværre heller ikke.
Der var dage, hvor jeg solgt 6 varer på en dag og dage, hvor jeg intet solgte. Som i ingenting overhovedet!
På mine besøg dernede forsøgte jeg at finde ud af hvorfor og jeg spottede hurtigt, at det måske nok ikke var de rette priser og/eller varer jeg havde. Min vurdering i forhold til prissætning og kundekredsen var simpelthen for høj. Som sælger ærgrede jeg mig når jeg så, at nogle af de andre sælgere solgte for billigt. For den lave pris de havde sat på deres varer, var med til at vanskeliggøre mit eget salg – men som køber gjorde det mig også suspekt, hvis det sat “for billigt”, og jeg gennemtjekkede varen for fejl eller mangler…
Tag nu en børnejakke i str 5 år -i en stand der kan beskrives som “nærmest som ny”- fra eksempelvis Danefæ, som er et velkendt brand i den dyre ende. Hvad er en rimelig pris? -og hvad med de 15%, der ville blive taget i kommission?
Som køber ville jeg selv være villig til at give lige omkring halvpris af nyprisen, måske lige under med forbehold for udsalgspriserne også. Men når en sælger prissætter sådan en jakke som denne til 50 kr, så føles det lidt som at få en mavepuster, og da særligt hvis man selv har prissat en helt identisk til 200! Av av av!
Okay, indrømmet havde jeg været køberen, der lige stod og manglede sådan en jakke i så fin stand, så havde jeg da uden tvivl følt at jeg havde gjort årets kup!
Mit bedste råd til dig, der overvejer at sælge via Kirppu må derfor være, at sætte priserne lavt fra start, hvis dit mål er at komme af med varerne og dermed også undgå at skulle slæbe dem med hjem igen….

Men hvad er en god handel egentlig? For mig er det den, hvor både køber og sælger er glade og i sidste ende må det være det, der er det vigtigste!

IMG_9485// En billig cowboyvest til Bassi – købt i Kirppu for 20 kr – fik nyt liv med fede strygemærker.

Som køber gjorde jeg -særligt i min lejeperiode, hvor jeg kom oftere for samtidig at tjekke min egen stand- rigtig mange finde fund! Ikke så fordelagtigt at man som sælger ender med at købe for dobbelt så meget som man har tjent, altså rent økonomisk… min kære mand var i hvert fald ikke så begejstret for dén faldgrube!

Jeg har svært ved at udpege ét enkelt fantastisk scoop fra Kirppu, for jeg har virkelig gjort mange fine køb i alt fra børnetøj til nips  -meeen det absolut bedste må alligevel nok være tallerkenerne fra B&G!  De passede perfekt ind i samlingen af musselmalet og blåmalet service herhjemme og bliver dagligt brugt. De blev købt til 45 kr stykket og med en rabat på 50%, da sælgerens lejeperiode var ved at udløbe. Billigt? Ja! For billigt? Ja! Men sælgeren fik solgt dem og jeg var en glad køber!

IMG_0787

Smukt blåmalet service fra henholdsvis B & G, Lyngby og Royal Copenhagen – nyt og gammelt genbrugsguld i hvad jeg vil betegne som en smuk harmoni!

Et andet fantastisk scoop var en vasen fra Kähler øverst i indlægget. Den måtte jeg betale 10 kr for! Alt alt for billigt -men igen, sælger fik den solgt og jeg var en meget glad køber!

Jeg vil klart anbefale et besøg i Kirppu, hvis du ligesom jeg elsker genbrug! Der er noget for enhver smag, alle aldre og i alle prisklasser. Når muligheden byder sig smutter jeg også selv forbi og jeg har købt alt fra nips til børnetøj – jeg er jo en krejler og mit hjerte banker for genbrugsguld! <3

OBS!: Indlægget indeholder et delvist sponsorat,
men ord og billeder er – som altid – helt mine egne!

Genbrugsguld -bagsiden af medaljen

imageI al den tid jeg kan huske, har mit hjerte banket for genbrugsguld. Mit tidligste minde er fra min barndom, hvor jeg under besøg hos min Morfar elskede at snige mig ned til genbrugscontaineren for at lure på “alle de spændende ting” som folk havde smidt ud.
Allerede dengang undrede jeg mig over, hvad folk kunne finde på at smide væk!
Mine forældre (og min Morfar) korsede sig -ofte. Faktisk fik jeg forbud mod at gå ned til genbrugscontaineren -men “glemte” det vist ret hurtigt igen…
Men det VAR virkelig utroligt, hvad folk i min Morfars boligkompleks smed ud af brugbare, finurlige, smukke og elskelige ting!
Det er STADIG utroligt, hvad folk smider væk og skiller sig af med -mit genbrugshjerte er ofte ved at sprænges når jeg (en sjælden gang) er en tur på lossepladsen. Oftest er det dog min mand, der tager den tjans, ellers er han med -han har jo trods alt den med de største muskler af os to.
Anyway; Sandheden er, at jeg kan se guld alle steder, hvis jeg lader mit genbrugshjerte få frit slag og dét er en egenskab min søde mand ikke altid er lige begejstret for😝

Men! At købe og sælge brugt som privatperson er desværre ikke, hvad det var engang… Og det gør mig faktisk rigtig trist, vred og frustreret.
Der er nogle, der har gjort det til en form for levevej at snyde og bedrage potentielle købere -jeg har tidligere skrevet om en ret vild episode i dette indlæg, hvor sælgeren viste sig at have snydt rigtig mange.

Hvor fanden er moralen, samvittigheden og den gode pli blevet af?
Hvor er det danske retssystem i forhold til privathandler, hvor sælgere helt bevidst er ude på at snyde og bedrage? Straffen er latterligt lavt i forhold til hvor mange mennesker, der bliver berørt og hvor mange penge det kan dreje sig om.
Skal vi finde os i, at nogle usle mennesker ødelægger det for de, der rent faktisk har rent mel i posen og udelukkende ønsker en god og ærlig handel, hvor begge parter er glade og tilfredse?

NEJ SGU!

Jeg vil IKKE lade mig styre af usle, samvittighedsløse og (Sorry, but not sorry!) dumme mennesker. Mit hjerte kan ikke bære, hvis jeg skal gå rundt med en mistro og mistillid til mine medmennesker. Ligesom det heller ikke kan bære den “køb-og-smid-væk-kultur” mange lever efter.
Mistilliden ligger dog og lurer i baghovedet og de dårlige undskyldninger er jeg blevet mere eller mindre immun overfor, hvor jeg før ellers var ret large og forstående -nogle vil måske kalde det naiv.
Men jeg går stadig ind for genbrug – i stor stil. Men(!) fremover vil jeg tage mine forholdsregler, både som køber og som sælger.. Fordi det er blevet en nødvendighed -desværre.