Tag-arkiv: For børn

Musik i blodet

Musik er en stor del af vores liv og man kan vist med rette sige, at både Bassi og Bella har musik i blodet.
Begge har danset før de kunne gå og de elsker virkelig musik – særligt rock har vundet deres små hjerter.

imageSiden Bassi har været helt lille har han haft en stofguitar, som er blevet flittigt brugt og den har både han og Bella stadig stor fornøjelse af.
Der er dog bare lige det ved stofguitaren, at den ingen lyd har… -den er HELT tavs! Men når nu både Mor og Far spiller guitar, så er der vel ikke noget at sige til, at ungerne også gerne vil have nogle instrumenter med lyd i, vel da?

imageVi har talt om hvornår Bassi skulle have en rigtig guitar, han mener selv at han er stor nok til både at få en Gibson Hummingbird OG en forstærker -dét er hverken jeg eller Farmand enige i med ham i, og en anden snak er at det nok ville kræve et velvoksende pengetræ i haven!
Meeen lidt lyd skulle de da have, de kære unger, og valget faldt på to børnevenlige udgaver fra MiniOgMokka.dk en netshop, der har et fantastisk udvalg af musikinstrumenter til børn med alt lige fra trommer til blokfløjter.
imageSom den vaskeægte rock ‘n’ roll unge Bassi er, så ville han selvfølgelig helst have “en sort guitar med flammer” og heldigt nok var der en, der kunne gå ind under dén betegnelse.
Bellas blev en hvid ukulele -som moderen pønser på at male lidt på, hvis ellers jeg kan slippe afsted med det 😜

image

Glæden var stor, da ungerne modtog deres nye instrumenter og de var enige om at trække i rock ´n´roll outfittet – og ja, måske jeg er lidt farvet men come on; de er gør det da godt som rock ‘n’ roll kids!

image

// Indlægget indeholder et sponsorat.

Dansk design i børnehøjde – bObles

imageDet er ingen hemmelighed, at vi er ret begejstrede for bObles herhjemme!

Det er fantastisk legetøj, der styrker, udvikler og udfordrer børnenes motorik – og så er de elskelige former og farver jo bare en fryd for øjet.

Der er timevis af leg og motion i de skumdyr, først og fremmest for børn, men sandelig også for de barnlige og legeglade voksne!image

// Et lille udsnit af børnenes bObles.

Børnenes samling startede i 2012 med en lille ydmyg kylling og stille og roligt er samlingen vokset med frøen, krokodillen, donuts, legetumlinger, flere kyllinger, skildpadden og elefanten og det betyder at bObles er blevet en fast del af den daglige leg på værelset eller i stuen.
Der er blevet lavet forhindringsbaner, bygget borg, leget jorden er giftig og optrådt med danseshows takket være de skønne skumdyr og senest har vi tilføjet en tumlegynge til samlingen.

Tumlegyngen har været på markedet i nogle år nu, men der er for nyligt lavet en opdateret udgave, der kan bære op til 80 kg – hvilket betyder, at mange forældre nu også kan tage sig en tur på gyngen.

image

Det lyder måske ikke af alverden, for hvad er forskellen på tumlegyngen og motorikgyngen lige?
Den er faktisk ret stor!
Vi har haft en motorikgynge siden Bassi blev født i 2011, og da han var helt spæd blev den flittigt brugt – siden har den kun været brugt meget få gange, da den simpelthen ikke er til at holde fast i for børnene. Det er hér tumlegyngen skiller sig særligt meget ud! Selve gyngepladen, der er lavet af det velkendte EVA-skum er monteret på 4 slidstærke nylonbånd, der gør det muligt for børnene at holde godt fast imens deres egen vægt holder dem godt på plads på skumpladen, selv når der gynges højt og vildt!

imageGyngen anbefales IKKE til brug af børn under 3 år på grund af faren for faldrisiko og andre skader, men Bella har alligevel vovet pelsen – med opsyn fra enten Mor eller Far, selvfølgelig! – og hun elsker at kravle op på den, ligge sig på maven og skubbe sig selv frem og tilbage imens hun jubler: “Flyver, flyver!”

Bassi er superbegejstret for tumlegyngen og elsker virkelig at lege på den!
Han både står, sidder og ligger på den og der bliver leget både Hodja fra Pjort, Hulk, cirkusartist og stuntman – og jeg nyder at se, hvordan hans motorik bliver udviklet og udfordret hver gang han får en ny fantastisk idé til, hvad den kan bruges til.

Børnene bruger den også sammen og nyder at ligge og snurre rundt ved siden af hinanden, og igen gør de kraftige nylonbånd at de begge har mulighed for, at have et godt fast greb så de ikke triller af.

Historien om bObles

Designerne bag bObles hedder Bolette og Louise, de er søstre og henholdsvis uddannet arkitekt og beklædningdesigner. Under barslen med sin ældste søn erfarede Bolette, at der var langt mellem møbler til børn, som appellerede til leg, kreativitet og fysisk udfoldelse og som samtidig kunne leve op til hendes  forkærlighed for godt, dansk design.

De to søstre fik i fællesskab derfor ideen til at skabe en serie multifunktionelle møbler, som børn havde lyst til at lege med og som voksne ville byde indenfor i stuen.

image

Selv om bObles er blevet hædret med flere internationale designpriser og placeringer på anerkendte udenlandske museer, så er bObles mission stadig den samme, som da virksomheden blev startet. bObles er og bliver for børn, der leger og bruger deres fantasi i alt hvad de gør. Men samtidig er det vigtigt for børn, at de føler, at det, netop de har og glæder sig over, også bliver værdsat af deres forældre – og det er designet jo med til. Netop derfor har bObles både fokus på design og funktionalitet, når der designes nye produkter.

Dette indlæg er lavet i samarbejde med bObles og indeholder et sponsorat.

 

 

Julesmåkager (opskrift)


image1. December tog vi en fridag, det skulle selvfølgelig fejres at det endelig var blevet rigtig jul!

Bassi elsker at bage og selvom vi faktisk havde tyvstartet på julebageriet med pebernødder og havregrynskugler allerede i November, så er det først rigtig jul når vi har lavet de obligatoriske figur-julesmåkager med både glasur og sukkerpynt i rigelige mængder!

image

Vi har rigtig mange udstiksforme og de fleste kom i brug -det gør det hele lidt sjovere når udvalget er stort!

Her får I opskriften:

250 gram sukker
250 gram smør
375 g mel
1 æg
2 tsk vanillesukker

Bland æg og sukker til en tyk masse.
Bland vanillesukker og mel.
Bland det hele og saml dejen med ægget.
Udrulles (ca 3 mm tyk)
og udstik de ønskede figurer.
Bages i forvarmet ovn v. 180 grader til de er let gyldne -her hos os tager det typisk 10-12 minutter.
Et godt tip er, at udrulle dejen på bagepapir og udstikke figurerne direkte derpå – det letter processen for både børn og voksne.

 

Dansk design i børnehøjde – MaMaMeMo

image MaMaMeMo er af de fleste forældre kendt for deres legemad, og de seneste år har de virkelig gjort indtog på mange børneværelser som en fast del af inventaret i enten børnenes legekøkkener eller købmandsbutikker. Deres genkendelige design af gængse dagligvarer som børnene kender fra hverdagen er blevet utroligt populære og det overkommelige prisniveau gør, at langt de fleste kan være med.

image

Firmaet blev startet i 1965, under navnet AM Konfektion, hvor varesortimentet kun var dukketøj og dukketilbehør. Produktionen forgik ved brug af hjemmesyersker og varerne blev efterfølgende pakket på firmaets lager i Holstebro. Dette sortiment blev hvert år udviklet med nyheder og fortsatte frem til 1997, hvor Anette og Poul Erik Pedersen overtog firmaet. For at signalere et større udvalg af legetøj, blev navnet ændret til AM Leg A/S og sortimentet blev udvidet kraftigt med specielt trælegetøj, som blev særdeles populært fra ca. år 2000 og frem.

image

Anette og Poul Erik fortæller:

“I 2005 blev vort eget brand indenfor trælegetøj lanceret under navnet MaMaMeMo og dette brand har siden været særdeles kendt både i ind- og udland. Produktionen af dukketøj og dukketilbehør er forsat sideløbende og sælges under vort eget brand Mini Mommy. En ny stor artikel på salgssiden er salg af pop-up telte, som primært er til eksport.

Som noget nyt er MaMaMeMo blevet udvidet med trælegetøj med udgangspunkt i skovens dyr. Indtil videre omfatter dette forskellige spil, såsom Ringspil og Kroket, men også filtmasker og produkter til at udforske naturen med bl.a. Lup, insektbokse og blomsterpressere. Dette går nu under navnet MaMaMeMo Forest Friends.

Da vi skulle finde på et navn til vores nye brand, valgte vi at tage udgangspunkt i vores 4 børn Marie, Mads, Morten og Mette. Vi ønskede ikke at det bare skulle have et tilfældigt navn, det skulle være et navn med betydning. Tager man de første 2 bogstaver i børnenes navne og ændrer en smule i rækkefølgen, så kommer man frem til MaMaMeMoDet har taget noget tid at lære folk at sige navnet MamaMeMo, men efterhånden har det sat sig fast, og bliver nu forbundet med især legemad i træ.”

Herhjemme er vi meget begejstrede for legemad i træ, og særligt Bella bruger meget tid på at lege med det. Selvom hun først fylder 2 år til april, så har hun allerede nu en ret fin samling, der byder på timevis af god og lærerig leg. Jeg var derfor ikke i tvivl, da jeg gjorde mig tanker om årets pakkekalendre til børnene; Bellas skulle selvfølgelig indeholde legemad!

Jeg har i samarbejde med AM LEG A/S fået lov til at afholde en konkurrence på Instagram, hvor de har været så søde at sponsorere en virkelig fin pakke med deres lækre legemad til en heldig vinder. Pakken indeholder 24 stk trælegemad og har en samlet værdi af over 600 kr.

image

Kig forbi min profil, hvor jeg snarest skyder gang i konkurrencen.

Dette indlæg er lavet i samarbejde med AM LEG A/S
-indlægget indeholder sponsorerede produkter.

 

 

Dansk Design i børnehøjde – ANGULUS

image (5)

Det er blevet tid til at skyde gang i mit nyeste projekt her på bloggen og jeg starter naturligvis ud med et brag! Her får I nemlig -i samarbejde med netshoppen Growingfeet.dk- historien bag et populært brand, der er kendt for sin høje kvalitet og lækre designs og muligheden for at vinde et par valgfri vinterstøvler fra deres ANGULUS.

ANGULUS blev grundlagt tilbage i 1904, af Willy Madsens far som havde et skomageri på Nørrebrogade i København. Willy var skolelærer og gjorde op med de tilspidsede sko børn gik med dengang. De var nemlig både usunde for fødderne og hæmmede naturlig bevægelse. I 1928 vendte Willy op og ned på skobranchen med sine fodformede sko, som han udviklede i samarbejde med læger og fysioterapeuter.

Til at begynde med fik skoene en kølig modtagelse, men lidt efter lidt steg interessen og det samme gjorde omtalen. Inden længe var ANGULUS på alles læber. Især fordi Willy giftede sig med den tids største balletstjerne, Else Højgaard. Parret optrådte offentligt, Else iført ANGULUS dame sko, og dette åbnede mange døre for mærket.

Tiden gik, og i 1949 ansatte Willy en læderindkøber, hvis navn var Roland Dawe. I de følgende år rejste han Europa tyndt på jagt efter kvalitetsskind. Roland havde et godt øje til kvalitet- og de mange flotte udenlandske sko han så.

Den visionære indkøbschef sikrer derfor, at ANGULUS fik agenturet på kendte håndlavede tyske sko og fine italienske mærker. Som en af få danske skofabrikanter var ANGULUS derfor rustet til konkurrencen, da regeringen omkring 1960 åbnede for import af udenlandske sko. Særligt de italienske agenturer var også en stor inspiration i arbejdet med udviklingen af ANGULUS kollektionerne.

I dag er det Christian Dawe, søn af Roland Dawe, der står bag udviklingen af ANGULUS. Skoene designes i Danmark og produceres i Portugal, hvor 130 dedikerede skomagere dirigerer slagets gang på fabrikken. Hver sæson ekspederes de smukke sko ud i verden og får plads på hylderne i de bedste forretninger. Herfra fornøjer de kræsne og kvalitetsbevidste kunder, som kræver at indtage verden i sko, der både er en fryd for øjet og en ren fornøjelse at gå og stå i.

image (6)

Efteråret er over os -og inden vi får set os om står vinteren for døren. Kulde, blæst, sjap, sne og frost – podernes fodtøj skal kunne holde til lidt af hvert i den danske vinter og samtidig skal vi som forældre huske på, at vi ikke bør købe hvad som helst til børnenes fødder.

Børnefødder vokser hurtigt og gerne rykvist, derfor er det vigtigt at vi som forældre sørger for at kontrolmåle barnets fødder regelmæssigt. Herhjemme gør vi det lidt festligt og ungerne får hver især lov til at stå på spisebordet, hvilket ellers er streng forbudt. Fødderne placeres på et A4-ark og så tegner vi ellers rundt om dem. -samtidig en oplagt mulighed for at få et minde til barnets bog!

image (3)

Årets vinterstøvler er begge fra Angulus – Bellas er en model fra sidste år som jeg var så heldig at finde på tilbud og Bassi’s er en af de sidsteankomne modeller fra i år og de kan købes HER. Begge er med vecrollukning og i læder, da det uden tvivl er det vi har den bedste erfaring med herhjemme. Det kræver naturligvis pleje af læderet når man vælger de modeller, men den knofedt det kræver er givet godt ud for – i mine øjne – er vinterstøvler i læder altså bare de lækreste!

børnefødder-Giv aldrig dit barn stramme sokker på. Dit barns fødder er bløde og kan nemt tage skade af stramme sokker, strømpebukser eller buksedragt. En stram sok vil kunne give fejlstillinger i foden senere i livet. Klip evt. fødderne af hvis dragten ellers passer og giv barnet et par sokker i den rigtige størrelse på.

-Giv først dit barn rigtige sko på når barnet kan gå. Det er i orden med bløde læder futter, dog er det stadig vigtigt at huske, at der skal være fuld bevægelsesfrihed.

-Vælg altid sko i natur materialer så barnets fødder kan ånde.

-Vælg altid sko ud fra barnets fodform og ikke mærke eller pris.

-Sørg for at der er plads til tæerne, tåkappen (den forreste del af skoen) skal helst være lidt forhøjet, så barnet frit kan bevæge tæerne.

-Vælg en sko med velcrolukning eller snører, da det giver mulighed for at løsne eller stramme skoen, så den sidder til på foden uden at stramme.

-Vælg altid en sko hvor sålen er blød og bøjelig, jo yngre barnet er, desto blødere sål. Tænk på at barnet skal kunne bevæge sig frit og ubesværet i sine sko/støvler – de må derfor ikke være for tunge.

-Det anbefales at der er mellem 1-1,5 cm i indvendig voksetillæg. Dette er meget vigtigt, da det hjælper barnet til, at bevæge foden i skoen og give den fornødne plads. Vælger man en sko med for lidt plads bliver tæerne klemt og vælger man derimod en sko der er for stor, vil foden til gengæld rutsje frem og tilbage, hvilket heller ikke er anbefalelsesværdigt.

-Til de mindre børn er det en god ide at vælge en sko, der støtter op omkring hæl og ankel for at den optimale støtte gives.

-Lad aldrig brugte sko eller støvler gå i arv, de former sig efter foden og kan derfor ikke bruges optimalt af andre. Det kan forårsage fejlstillinger i barnets fødder.

børnesko på nettet

Growingfeet.dk er Danmarks største webshop når det gælder børnesko og deres store udvalg er bestemt et besøg værd – der er noget for de smalle fødder, de bredde fødder, dem med lav vrist og dem med høj vrist og har man spørgsmål sidder de klar med gode råd og vejledning.

image

Jeg faldt pladask for de cognacfarvede fra Angulus, da jeg kiggede på vinterstøvler til Bassi. Mine krav var enkle; kvaliteten skulle være i top, de skulle være i læder, med uldfoer og sidst men ikke mindst så skulle de passe perfekt. Valget endte med at stå mellem de cognacfarvede eller de sorte , men jeg endte med at lytte til min mavefornemmelse og med årets olivengrønne flyverdragt og vinterjakke in mente endte valget altså med at falde på de cognacfarvede.

Derudover lurer jeg på om Bella mon skal have de fine rosa hjemmesko med dots næste gang det er tid til nye futter – er de ikke bare skønne?

Rosa hjemmesko Bella

-og se lige disse skønne tøsestøvler med glimmer -åh! De ville uden tvivl blive velmodtaget af Bella, der nu har nået en alder, hvor alt hvad der skinner og glimter drager den 1-årige:

chelsea glimmer

Jeg har i samarbejde med www.growingfeet.dk fået lov til at udlodde et par vinterstøvler fra Angulus – jep, du læste rigtigt!
Konkurrencen vil blive annonceret på min Instagramprofil snarest og det er også der du kan læse hvordan du deltager.

Dette indlæg er bragt i samarbejde med www.growingfeet.dk
-Du kan læse om min reklamepolitik HER

 

Dansk Design i børnehøjde

image

Inden længe skyder jeg gang i et nyt projekt her på bloggen, et projekt der vil sætte fokus på nogle af de efterhånden mange brands, der står bag dansk design til børn.

Efter jeg er blevet Mor har jeg fået øjnene op for hvor fantastisk det er, at vi i vores lille land har så dygtige designere, der kan formå at levere design, der både er en fryd for øjet, funktionelt og tilmed uden direkte sundhedsfare.

Jeg indrømmer gerne, at jeg faktisk ikke selv går særlig højt op i, hvilket mærke der står i nakken. Hverken på mig selv eller på mine børn. Ligesom designet på mine børns legetøj heller ikke er altafgørende.  Det, der for mig er vigtigst er, at komme udenom unødvendig kemi, at børnene føler sig tilpas og har den fornødne bevægelsesfrihed når det drejer sig om børnetøj og hvad angår legetøjet er det naturligvis vigtigere, at det indbyder til god leg, er med til at udvikle og vække sanserne end selve udseendet.
Når det gælder udstyr, så vægter jeg sikkerhed og funktionalitet højere end det visuelle, men fælles for dem alle er, at det naturligvis ikke gør noget at de kan opfylde mine krav OG samtidig være en fryd for øjet.

Vi er ret godt stillet i vores lille land – der bliver ført skarp kontrol med det, der designes til vores små poder og jeg vil derfor gerne slå et slag for at vi som forældre skal vælge dansk design. Derfor vil der, den kommende tid blive sat fokus på “Dansk Design i børnehøjde” her på bloggen og det vil naturligvis fremgå i indlægget, hvis der er reklame/sponsor involveret, hvilket dog ikke nødvendigvis bliver tilfældet i alle indlæg, da jeg også sætter fokus på nogle af de brands, der har fulgt os gennem årene.

Jeg vil glæde mig til at dele min begejstring over dansk design med jer og jeg vil forsøge at komme vidt omkring og hvem ved, måske kan I finde lidt inspiration undervejs. Inden vi får set os om er det jo tid til julegaveshopping!
I er selvfølgelig mere end velkommen til at komme med lidt feedback og måske dele jeres egen erfaringer med de nævnte brands undervejs.

Flying Superkids (og bObles!)

I lørdags kørte vi til Aarhus, en længere tur af den slags vi efterhånden sjældent begiver os ud på, grundet min fysik -men nogle gange må man prioritere på trods og “æde lorten” (læs: betale prisen) senere og det var præcis hvad jeg valgte at gøre den weekend.
Ønsket om at give mine børn en fantastisk oplevelse blev vægtet højere end risikoen for at ligge på langs ugen efter, og hvor ER jeg glad for min beslutning om at vi skulle afsted!
Dagen startede lidt “dramatisk” med kødannelse på motorvejen mod Aarhus (-typisk når man endelig bevæger sig ud i det danske land, så skal det selvfølgelig være med bump på vejen!).
Jeg var på grænsen til panisk, for vi var inviteret af bObles til kl. 13.45 og alt imens uret tikkede derudad sneglede vi os afsted, men vi endte med at troppe op på Tangkrogen “kun” knap 30 minutter forsinket…

bob1Vi blev mødt af et fantastisk syn, en aktivitetsplads med både hoppepuder, trampoliner og en misundelsværdig stor bOblesbane, der fik begge børn til at spærre øjnene op.

bob7

Kæmpekrokodillen var et hit for Bella, og størrelsen var ingen hindring for den 1 årige tumling!

bob3

Velkendte dyr som krokodillen, elefanten, kyllingen og skildpadden i massevis – et sandt motorikparadis! Et nyt bekendtskab for Bassi var motorikringene, som vi vist hellere må have anskaffet herhjemme; de hulahopmoves var et underholdende syn!

bobb

Den store bOblesbane var et kæmpe hit – og selvom vi ankom lidt senere end planlagt nåede Bassi op til flere ture og synes det var fantastisk at kunne “gå-på-line” på SÅ stor en bane.

Samtlige aktiviteter på teltpladsen var et hit, og selvom hoppepuderne måtte lukkes ned (af sikkerhedsmæssige årsager) på grund af regn, så var der både underholding og undervisning for store og små. Jeg må ærligt sige, at jeg var meget begejstret over kombinationen af både Flying Superkids showet og de mange aktiviteter, der var for børnene inden showets start.

Efter at have hygget og leget på teltpladsen i knap 1,5 time var det blevet tid til at finde plads i teltet – og det var en stor -og lidt overvældende- oplevelse for børnene at komme ind i det store telt med SÅ mange mennesker. De lune popcorn afledte opmærksomheden fra de mange mennesker og inden vi fik set os om var showet startet – og hvilket show!

f3

Både Bassi og Bella var meget begejstrede for bamsen, der medvirkede i showet. Den havde en fantastisk indvirkning på dem, og det varede ikke længe inden de begge klukkede af grin!
Jeg havde tænkt på, om Bella mon var for lille til at få noget ud af sådan et show, men da vi sad der var jeg ikke det mindste i tvivl; hun var SÅ begejstret både for bamsen, men sandelig også for de mange dygtige børn, der optrådte! -havde vi givet hende lov, så havde hun såmænd nok indfundet sig i “manegen” og underholdt hele teltet med sin vrikkende blerumpe og sine små buttede babyhænder, der klappede begejstret i takt med musikken.

f2

At se de mange dygtige børn optræde var en fantastisk oplevelse, og at høre hvordan de rejser rundt i verden og formår at passe skolen ved siden af var imponerende – det er bestemt ikke sidste gang vi har set  et show med de dygtige Flying Superkids!

Dette indlæg er bragt i samarbejde med bObles.

bObles til babyer?

IMG_0258

Da Bassi kom til verden i 2011 anede jeg ikke hvad bObles var.
Her 4 år senere er jeg blevet klogere, og vi har nu vores egen lille samling af de fantastiske tumledyr!
Men kan babyer overhovedet have glæde af bObles? -svaret er ja!

IMG_0297

bObles har netop lanceret nye lækre farvekombinationer, og som en tidlig fødselsdagsgave har vi valgt at lade Bella teste en af de nye multi pink elefanter for bObles og hun elsker den allerede!
-og det samme gør storebror på 4 år.
Elefanten har mange funktionsmuligheder; den kan bruges som gynge, eller som vippe med hjælp fra en kylling, der passer perfekt i fordybningen på elefantens mave. Den kan bruges  som støtte når de små skal lære at sidde selv, som træningsredskab når de små skal lære at stå selv, som siddeplads (både med og uden vippefunktion) og så er den helt fantastisk til at træne og udfordre balancen!

IMG_0341

IMG_0345Her bruger Bella elefanten som støtte til at komme op at stå – størrelsen og vægten på elefanten gør den utrolig stabil og der er ingen fare for at den vælter.

IMG_0307Det var en meget begejstret 10 måneders baby, der kastede sig over det nye tumledyr!

Hvis du endnu ikke har kendskab til de mange funktioner, eller ønsker du blot inspiration til, hvordan dine børn kan få glæde af bObles kan jeg varmt anbefale dig at tage et kig på deres hjemmeside, hvor det er muligt at downloade et hæfte, der hedder “Den glade udvikling”.
Du finder hæftet HER

Dette indlæg er bragt i samarbejde med bObles