Tag-arkiv: familie

Godt nytår!

 

Ja, ja – jeg har sagt det før og siger det gerne igen: Her i huset hypper vi sjældent samme dag som vi sadler, der er til tider langt fra tanke til handling…. Men ikke desto mindre så er vi også trådt ind i det nye år og selvom vi allerede er gået ind i det nye år, så skal I da ikke snydes for en lille nytårshilsen med snapshots fra 2015!

2015 bød på lagkager i massevis -masser af kærlighed- og livets (uundgåelige) lorte lagde også vejen forbi vores lille familie i årets løb. Helbredsmæssigt er jeg godt udfordret – for at sige det på en pæn måde. Det bremser desværre ofte min tid her foran skærmen, hvor jeg ikke kan holde fokus på bogstaverne ret længe ad gangen – til gengæld nyder jeg godt af mit daglige insta-fix, hvor jeg nemt og hurtigt kan uploade et billede uden jeg behøver at skrive for meget. I er velkommen til at følge med, men tag jer i agt for mit livs bedste lagkager, mine børn, som fylder en hel del i mit feed. I finder mig HER

Med tak for året, der er gået kan jeg røbe, at mit projekt om “Dansk design i børnehøjde” fortsætter her i 2016. Inden længe kommer der et nyt indlæg med endnu et velkendt dansk brand -og i samme forbindelse en lille giveaway!

Jeg glæder mig til fortsat at dele mit livs lorte og lagkager med jer ♥

 

imageDer er dage, hvor Mor er den bedste. Heldigvis er der også dage, hvor Far er den bedste… Faktisk så er sandheden nok at vi er lige store favoritter -Aaaarh og dog, måske han rent faktisk elsker sin Mor en lille smule mere -bare lidt – fnis 😇

Jeg smelter når jeg ser kærligheden mellem mine yndlingsmænd -den følelse det giver, det er lidt som at være nyforelsket… Sommerfugle i maven, hjertet der hamrer og den brusende lykkefølelse, der i samme øjeblik stråler gennem kroppen.

Mine drenge, mine yndlingsmænd -dét er kærlighed♥

Kun i drømme

image

Når jeg er alene og føler mig forladt,
da ved jeg at du passer på mig i nat.
I drømmen du siger at alt nok skal gå,
alting står stille -selv tiden går i stå.
Efter en tid det uundgåelige sker,
jeg vågner op; du er stadig ikke her.
Sorg og savn rammer mig påny,
fra sorgens fugle kan man ej søge ly.
Verden fortsætter som var intet sket,
ingen har jo dig i min drøm set.
Hvad er drøm og hvad er virkelighed,
det sker at jeg det ikke ved…
Men i drømme ses vi gang på gang,
nogle dage kan dagen føles så lang.

Du rejste før tid vi nåede ikke alt,
men at jeg dig elsker fik jeg fortalt.
Alt det du ikke nåede her..
-Ser du mon med fra der hvor du er?

Passer du på mine børn og mig,
hører du hvor ofte vi taler om dig?
Glæden ved at se dem i din favn,
nåede jeg aldrig, der var kun savn.

Jeg savner dig og længes,
mindet om dig kan aldrig fortrænges.
Dét du gav har jeg i hjertet gemt,
kære Far, du vil aldrig blive glemt.

At vi kan ses i drømme er en gave,
men jeg vil hellere dig hos mig have♡

Savn

image

I lørdags var jeg til stor fødselsdagsfest hos min Faster og Onkel, der begge skulle fejres i anledning af deres 60 års fødselsdag.
Det betød, at folk var inviteret fra nær og fjern og samlet var vi omkring 70 mennesker. Mange kendte jeg ikke, nogle huskede jeg ansigtet på -men ikke navnet- og så var der naturligvis alle familiemedlemmerne fra min Fars familie. Men der manglede én. Min Far.
Allerede da vi blev inviteret vidste jeg, at jeg ville savne ham ekstra meget på den dag.
Den første store fest, i min Fars familie, siden han døde i 2009.

Men jeg glædede mig til at fejre min Faster og min Onkel, og selvfølgelig også til at se den del af familien som vi efterhånden kun ser omkring juletid, hvor min Faster inviterer os alle. Hun er god til at holde sammen på familien. Det er jeg hende dybt taknemmelig for. Det betyder enormt meget for mig, at mine børn lærer min Fars familie at kende selvom de aldrig nåede at møde ham. Det er med til at holde minderne om ham i live.

Noget, der dog overraskede mig meget var, hvor mange af de andre gæster, der henvendte sig til mig for at fortælle mig om deres minder om min Far -på forunderlig vis havde den tanke slet ikke strejfet mig. Altså at det kunne ske. Når jeg tænker over det, kommer det fuldstændig bag på mig, at jeg ikke har tænkt tanken. Jeg er jo udemærket klar over, at der er rigtig mange i min Faster og Onkels vennekreds, der kendte min Far. Måske jeg ubevidst har skubbet det væk, netop fordi det har været lidt svært at skulle forholde sig til savnet og sorgen. Uanset, så betyder det alverden at så mange havde lyst til at dele deres minder om min Far med mig, omend det var pokkers svært at blive konfronteret med fortiden -og dermed også realiteten om, at han for alvor er borte for altid. Jeg savner ham. Altid. Hver dag. Men for pokker, hvor jeg savnede ham ekstra meget den dag, hvor han burde have været med til at fejre min Faster og Onkel.
Han skulle have haft muligheden for at være Morfar for mine børn -på jorden- ikke i himlen.
Følelsen af uretfærdighed over, at jeg ikke længere har min Far, at mine børn ikke har en Morfar kom op til overfladen, da jeg hørte historier om mig selv som barn og hørte hvor fantastiske de, der delte deres minder, synes mine børn er.
Min Far skulle have oplevet mine børn. Han skulle have været Morfar.
Filmen knækkede for mig, da en sød kvinde fortalte om, hvordan hun huskede at min Far havde leget med hendes søn, som på daværende tidspunkt havde været omkring min søns alder.
Jeg kan jo så let som ingenting lukke øjnene og se det for mig; Min Bassi, der skraldgriner fordi han får en flyvetur af Morfar – Bella, der reserveret men kærligt, giver ham et kys.
Det er så let at forestille sig, hvordan det ville have været -men det gør samtidig så pokkers ondt.

Min Far er savnet. Hver dag.

Fødselsdag på Jensen’s Bøfhus

For nyligt fejrede vi min fødselsdag på Jensen’s Bøfhus, min lille familie og jeg. At runde 31 år er jo egentligt ikke noget særligt, men vi valgte at gøre det lidt festligt alligevel, og husets 4 årige har nået en alder, hvor det for alvor betyder noget at fejre en fødselar.

jensens5

Vi havde bestilt bord til klokken 17, for med 2 børn under 5 år skal aftensmaden helst ikke falde for sent, og det var nødvendigt at spise tidligt for at kunne nå hjem i tide så de vante sengetider kunne overholdes – både for børnenes skyld, men sandelig også for forældrenes, tsk tsk.

Vi blev modtaget af en sød og smilende værtinde, der senere på aftenen skulle vise sig at havde vundet en plads i Bassis hjerte  – mere om det senere i indlægget.
Vi bestilte maden og der gik ikke længe før den blev serveret, ekstra sovs og ekstra fritter – intet manglede!

jensens1

Børnene fik serveret juice og mælk, sidstnævnte af den økologiske slags (bonus!).
Da vi spiste på en søndag kunne vi benytte os af “Happy Sunday”, et kampagnetilbud, der er stilet direkte til børnefamilier og som betyder, at børn spiser gratis – ja , du læste rigtigt; GRATIS!
 Jeg skal gerne indrømme, at det ikke er sidste gang vi benytter os af dét tilbud!
Udover gratis mad bliver børnene også tilbudt is, og hvilket barn har ikke altid drømt om at kunne lave sin helt egen is?

-jeg har skrevet lidt om “Happy Sunday” nederst i dette indlæg, såfremt du kunne have lyst til at læse nærmere om kampagnen.

jensens2

Bassi blev SÅ begejstret, da han hørte, at han helt selv måtte vælge toppings og lykken strålede i hans smukke øjne! Et stort plus ved sådan et tilbud, for os som børnefamilie, er at det gør det muligt at tage ud at spise lidt oftere end vi nok ellers ville have gjort.  Hvad der er sparet er tjent, i hvertfald i denne sammenhæng, og når man vælger at tage på restaurant så giver det unægtelig et tiltrængt pusterum fra hverdagens kødgryder og hjemlige trummerum i en børnefamilie.

jensens6

Vores værtinde hed Mette, og hun vandt en plads i Bastians hjerte, da hun kunne fremtrylle 2 ekstra balloner; En ny til Bella, der i sin begejstring fik sprunget sin og en ekstra til den søde omsorgsfulde storebror, der tog mod til sig og SELV spurgte om han måtte bede om en ny ballon til sin lillesøster♥  -flere opmærksomme  tjenere som dig, Mette – tak!

jensens9

På restauranten var der indrettet et børnehjørne, og det tog ikke lang tid før både Bassi og Bella opdagede det. Det afholdt på ingen måde Bella, at der var andre børn tilstede og hun kastede sig fluks over det velkendte Duplo -havde jeg ikke stoppet hende, så havde hun såmænd nok raseret det hele i sin iver for at lege med ALT.

jensesn10

 “HAPPY SUNDAY”

Familien er i fokus hver søndag på Jensen’s Bøfhus. For hver voksen der spiser hovedret, er der en GRATIS børnehovedret og softice til et barn – det kaldes HAPPY SUNDAY. Udover børnehovedret og ta’ selv softice er der også balloner og malebøger til børnene OG du har tilmed mulighed for at tjene20% rabat i point, såfremt du er medlem af Club Jensen’s.

jensensgiveaway

Takket været en fantastisk oplevelse på Jensens Bøfhus har jeg fået muligheden for, at udlodde hele 2 gavekort på 1000 kr til to heldige vindere.

Hvis du ønsker at deltage skal du skynde dig over på min Instagram-profil, hvor du kan se,
hvad du skal gøre for at få et lod i puljen og hvem ved;
måske er DU den heldige!

Dette indlæg er bragt i samarbejde med Jensen’s Bøfhus

Jeg er slem til at glemme mig selv. Glemme at det er vigtigt at huske sig selv.
Lytte til sig selv. Mærke efter.
Jeg tror der gemmer sig en angst for at fremstå som værende egoistisk.
Egoisme. Noget der har spredt sig som en steppebrand. Mig. Mit. Mine.
Folk kan tordne derudad med deres egne behov.
Som var det en konkurrence. Dem mod omverdenen.
Jeg brækker mig.

Men den seneste tid har jeg holdt fast i min følelse. Mit hjerte skriger.
Jeg er nødt til at lære at huske mig selv. Lytte til mine følelser indeni. Være “ligeglad” med at andre måske synes det er noget fis.
Det er okay at sige det højt. Det er okay at JEG har det sådan.
Med en hverdag, hvor alting som oftest skal kategoriseres og prioriteres er det svært også at have tid og energien til at stoppe op og huske sig selv.
At have tiden og overskuddet til at mærke efter. For ikke pludselig at stå der, hvor det hele sejler og løbet er kørt.

Min familie er vigtig for mig. De bliver altid prioriteret først. Når hverdagen er en kamp. Når det hele er sat på spidsen.
Jeg er MOR. Jeg er kone. Det er min lille familie, der ser og oplever det hele.
Facaden kan til nøds opretholdes når vi er ude. Eller har gæster. Af og til krakelerer den. Det gør facader før eller siden.
Jeg er ikke fan af facader. Livet er ikke lutter lagkage.
Jeg er ikke perfekt. Du er ikke perfekt.
Det er der ikke nogen, der er.
Men nogle gange må jeg modvilligt trække facaden ned over hovedet. Fordi det er nemmere. Ganske enkelt.

Jeg øver mig i at blive bedre til at lade være med at forklare og undskylde. Nogle gange er det helt okay at huske sig selv. Sætte sig selv først og når man bliver spurgt hvorfor:

foto