Tag-arkiv: Børnemode

Dansk design i børnehøjde – Fuzzies

imageVinteren er over os – frosten bider i kinderne og ungernes fødder skriger på hjemmesko, i hvert fald hvis du spørger moderen, der meget gerne vil holde snue og feber fra døren. Netop derfor er det jo oplagt at sætte fokus på et dansk brand, der producerer både hjemmesko, strømper og strømpebukser.

imageDet er vist ingen hemmelighed, at vi er ret begejstrede for leoprint herhjemme – i hvertfald ikke for de af jer, der følger med på Instagram-  så da jeg så, at Fuzzies netop har lavet strømpebukser med leoprint i hele TO forskellige farver måtte Bella selvfølgelig eje et af hvert par!

image

image

Udvalget hos danske Fuzzies er stort og der er i sandhed noget for en hver smag. Bellas hjemmesko er af den tøsede slags med glimmer -selvfølgelig!

image

Hvem elsker ikke glimmersko? -Både Bella og jeg er solgt! De er SÅ fine og selvom man kunne fristes til at tro at glimmersko med tiden vil drysse, så er det ikke tilfældet selv efter snart 1,5 måneds dagligt brug.

Annette fortæller:

“Fuzzies er dansk design og produceres ud fra en ganske særlig filosofi: god pasform, lækkert skind, fleksible materialer og samtidig er der ikke gået på kompromis med funktionen.

Fuzzies startede med at producere hjemmesko i skind i 2007, og har i dag en stor kollektion til både drenge og piger. Hjemmeskoene har alle de rette egenskaber et barns fødder har brug for, samtidig med at der er kræset for detaljerne fra design til komfort.

Firmaet Fuzzies blev oprindeligt grundlagt af Mona, tilbage i 2007, men i oktober 2013 skiftede Fuzzies ejere – Den gode ånd af kvalitet, design og komfort har vi fortsat uden tøven. Tanken omkring en større helhed gjorde, vi efter kort tid tilføjede en stor serie af strømper og strømpebukser til sortimentet. Alt Fuzzies er i dag basisvarer, der som udgangspunkt altid er på lager til forhandlerne kan supplere.”

Designerne bag de fine nye serier og farver hedder Anne & Annette.  Anne er kreativ, opmærksom og fuld af ideer når det gælder nye prints og mønstre – alt i mens Annette sørger for de helt korrekte farvetoner og match mellem skindsko og strømpebukser.

Fuzzies har altid størst fokus på børnene, der ligesom de to kvinder bag elsker de glade figurer og farver, som deres printede serier indeholder.

Hos Kids-World.dk kan du se det store udvalg af Fuzzies og jeg har i samarbejde med dem, fået lov til at afholde en giveaway. Konkurrencen afholdes på min profil på Instagram og hvis du klikker HER bliver du sendt direkte til min profil, hvor du kan deltage.

Dette indlæg er bragt i samarbejde med Kids-World.dk
og indeholder sponsorerede produkter.

 

RedGreen Kidswear – Test

Jer, der følger mig på Instagram er vist ikke i tvivl om at Bassi er lidt af en rock ‘N roller -i det omfang en 4 årig nu kan være det😉

Han elsker rockmusik og t-shirts med dødningehoveder, guitarer og noder er en stor del af hans garderobe sammen med et hav af leggings, og selvfølgelig en masse leoprints. Derfor synes jeg det var fedt at han, via Testfamilien.dk, fik mulighed for at hoppe over i en HELT anden boldgade. Overraskende nok var selv HELT med på idéen, hvilket formentligt nok skyldtes moderens fantastiske overtalelsesevner 🙊😇🙊

image

Han blev bedt om at teste RedGreen Kidswear for Lottesklaedeskab og allerede ved modtagelsen af tøjet var moderen positivt overrasket: striktrøjen med anker-print er superblød og lækker og skjorten har det fineste knapdetaljer og en fantastisk smuk blå farve.

imageMin seje rockunge blev med ét forvandlet til en velklædt ung herre og som han selv sagde, da han så billedet: “Årh, wauw! Jeg ligner jo faktisk en, der er 6 år!”
-Jeg måtte give ham ret, han så pludselig SÅ stor ud, min smukke 4 års dreng og resterne af den sorte rockneglelak er blot et bevis på at selvom man ligner en artig 6 årig skoledreng, så kan man stadig godt have musik i blodet…. 😝

imageSe bare hvor uskyldig og pokkers artig han kan se ud….

image…men det varede nu ikke længe….

image…. slet ikke særlig længe!

Alle vores tests og anmeldelser på testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier: Lege/nytteværdi, holdbarhed, pris og kvalitet. Vi bruger 5 ratings, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG.

NYTTEVÆRDI:

Alle børn har brug for tøj, men hvilket navn der står i nakken er op til forældrene. Jeg er på ingen måde snobbet omkring mærkevarer og køber både dyrt og billigt – det vigtigste for mig er, at det falder i min – og selvfølgelig også- børnenes smag og at det tåler at blive brugt til almindelig hverdagsbrug.  Det gør tøjet fra REDGREEN!
Det får derfor karakteren: MEGET GOD

HOLDBARHED:

Tøjet vi har testet er i en super lækker kvalitet. Striktrøjen med ankerprint er blød og lækker og stadig pæn efter flere ture i vaskemaskinen. Skjorten er også i en rigtig lækker blød kvalitet med en super pasform og fine knap-detaljer. Skal jeg være lidt kritisk, så er skjorten lidt svær at stryge med mindre man gør det straks den kommer ud af vaskemaskinen -dette er dog ligeså meget en note til moderen om at strygetøj altid er nemmere at stryge straks det kommer ud af maskinen.
Det får karakteren: MEGET GOD

PRIS:

Prisen er i den høje ende, men bestemt også sat efter den gode kvalitet. Men i en børnefamilie som vores, med mere end et enkelt barn, er der ikke budget til at garderoben udelukkende skulle bestå af REDGREEN. -desværre, for det ville bestemt ikke være dårligt!
Det får derfor karakteren: MIDDEL

KVALITET:

Som tidligere nævnt er jeg meget begejstret for kvaliteten af både striktrøjen og skjorten, det til trods for den første gang jeg skulle stryge skjorten…. Siden har jeg gjort det direkte efter vask og så går det bare SÅ meget nemmere. Pasformen holder perfekt, selv efter vask og tøjet fnulrer ikke særlig nemt.
Det får derfor karakteren: MEGET GOD

Dette indlæg er bragt i samarbejde med Testfamilien.dk

Dansk Design i børnehøjde – ANGULUS

image (5)

Det er blevet tid til at skyde gang i mit nyeste projekt her på bloggen og jeg starter naturligvis ud med et brag! Her får I nemlig -i samarbejde med netshoppen Growingfeet.dk- historien bag et populært brand, der er kendt for sin høje kvalitet og lækre designs og muligheden for at vinde et par valgfri vinterstøvler fra deres ANGULUS.

ANGULUS blev grundlagt tilbage i 1904, af Willy Madsens far som havde et skomageri på Nørrebrogade i København. Willy var skolelærer og gjorde op med de tilspidsede sko børn gik med dengang. De var nemlig både usunde for fødderne og hæmmede naturlig bevægelse. I 1928 vendte Willy op og ned på skobranchen med sine fodformede sko, som han udviklede i samarbejde med læger og fysioterapeuter.

Til at begynde med fik skoene en kølig modtagelse, men lidt efter lidt steg interessen og det samme gjorde omtalen. Inden længe var ANGULUS på alles læber. Især fordi Willy giftede sig med den tids største balletstjerne, Else Højgaard. Parret optrådte offentligt, Else iført ANGULUS dame sko, og dette åbnede mange døre for mærket.

Tiden gik, og i 1949 ansatte Willy en læderindkøber, hvis navn var Roland Dawe. I de følgende år rejste han Europa tyndt på jagt efter kvalitetsskind. Roland havde et godt øje til kvalitet- og de mange flotte udenlandske sko han så.

Den visionære indkøbschef sikrer derfor, at ANGULUS fik agenturet på kendte håndlavede tyske sko og fine italienske mærker. Som en af få danske skofabrikanter var ANGULUS derfor rustet til konkurrencen, da regeringen omkring 1960 åbnede for import af udenlandske sko. Særligt de italienske agenturer var også en stor inspiration i arbejdet med udviklingen af ANGULUS kollektionerne.

I dag er det Christian Dawe, søn af Roland Dawe, der står bag udviklingen af ANGULUS. Skoene designes i Danmark og produceres i Portugal, hvor 130 dedikerede skomagere dirigerer slagets gang på fabrikken. Hver sæson ekspederes de smukke sko ud i verden og får plads på hylderne i de bedste forretninger. Herfra fornøjer de kræsne og kvalitetsbevidste kunder, som kræver at indtage verden i sko, der både er en fryd for øjet og en ren fornøjelse at gå og stå i.

image (6)

Efteråret er over os -og inden vi får set os om står vinteren for døren. Kulde, blæst, sjap, sne og frost – podernes fodtøj skal kunne holde til lidt af hvert i den danske vinter og samtidig skal vi som forældre huske på, at vi ikke bør købe hvad som helst til børnenes fødder.

Børnefødder vokser hurtigt og gerne rykvist, derfor er det vigtigt at vi som forældre sørger for at kontrolmåle barnets fødder regelmæssigt. Herhjemme gør vi det lidt festligt og ungerne får hver især lov til at stå på spisebordet, hvilket ellers er streng forbudt. Fødderne placeres på et A4-ark og så tegner vi ellers rundt om dem. -samtidig en oplagt mulighed for at få et minde til barnets bog!

image (3)

Årets vinterstøvler er begge fra Angulus – Bellas er en model fra sidste år som jeg var så heldig at finde på tilbud og Bassi’s er en af de sidsteankomne modeller fra i år og de kan købes HER. Begge er med vecrollukning og i læder, da det uden tvivl er det vi har den bedste erfaring med herhjemme. Det kræver naturligvis pleje af læderet når man vælger de modeller, men den knofedt det kræver er givet godt ud for – i mine øjne – er vinterstøvler i læder altså bare de lækreste!

børnefødder-Giv aldrig dit barn stramme sokker på. Dit barns fødder er bløde og kan nemt tage skade af stramme sokker, strømpebukser eller buksedragt. En stram sok vil kunne give fejlstillinger i foden senere i livet. Klip evt. fødderne af hvis dragten ellers passer og giv barnet et par sokker i den rigtige størrelse på.

-Giv først dit barn rigtige sko på når barnet kan gå. Det er i orden med bløde læder futter, dog er det stadig vigtigt at huske, at der skal være fuld bevægelsesfrihed.

-Vælg altid sko i natur materialer så barnets fødder kan ånde.

-Vælg altid sko ud fra barnets fodform og ikke mærke eller pris.

-Sørg for at der er plads til tæerne, tåkappen (den forreste del af skoen) skal helst være lidt forhøjet, så barnet frit kan bevæge tæerne.

-Vælg en sko med velcrolukning eller snører, da det giver mulighed for at løsne eller stramme skoen, så den sidder til på foden uden at stramme.

-Vælg altid en sko hvor sålen er blød og bøjelig, jo yngre barnet er, desto blødere sål. Tænk på at barnet skal kunne bevæge sig frit og ubesværet i sine sko/støvler – de må derfor ikke være for tunge.

-Det anbefales at der er mellem 1-1,5 cm i indvendig voksetillæg. Dette er meget vigtigt, da det hjælper barnet til, at bevæge foden i skoen og give den fornødne plads. Vælger man en sko med for lidt plads bliver tæerne klemt og vælger man derimod en sko der er for stor, vil foden til gengæld rutsje frem og tilbage, hvilket heller ikke er anbefalelsesværdigt.

-Til de mindre børn er det en god ide at vælge en sko, der støtter op omkring hæl og ankel for at den optimale støtte gives.

-Lad aldrig brugte sko eller støvler gå i arv, de former sig efter foden og kan derfor ikke bruges optimalt af andre. Det kan forårsage fejlstillinger i barnets fødder.

børnesko på nettet

Growingfeet.dk er Danmarks største webshop når det gælder børnesko og deres store udvalg er bestemt et besøg værd – der er noget for de smalle fødder, de bredde fødder, dem med lav vrist og dem med høj vrist og har man spørgsmål sidder de klar med gode råd og vejledning.

image

Jeg faldt pladask for de cognacfarvede fra Angulus, da jeg kiggede på vinterstøvler til Bassi. Mine krav var enkle; kvaliteten skulle være i top, de skulle være i læder, med uldfoer og sidst men ikke mindst så skulle de passe perfekt. Valget endte med at stå mellem de cognacfarvede eller de sorte , men jeg endte med at lytte til min mavefornemmelse og med årets olivengrønne flyverdragt og vinterjakke in mente endte valget altså med at falde på de cognacfarvede.

Derudover lurer jeg på om Bella mon skal have de fine rosa hjemmesko med dots næste gang det er tid til nye futter – er de ikke bare skønne?

Rosa hjemmesko Bella

-og se lige disse skønne tøsestøvler med glimmer -åh! De ville uden tvivl blive velmodtaget af Bella, der nu har nået en alder, hvor alt hvad der skinner og glimter drager den 1-årige:

chelsea glimmer

Jeg har i samarbejde med www.growingfeet.dk fået lov til at udlodde et par vinterstøvler fra Angulus – jep, du læste rigtigt!
Konkurrencen vil blive annonceret på min Instagramprofil snarest og det er også der du kan læse hvordan du deltager.

Dette indlæg er bragt i samarbejde med www.growingfeet.dk
-Du kan læse om min reklamepolitik HER