Tag-arkiv: Bastians Guldkorn

Dagens guldkorn

imageEfter en hård og tårevædet aflevering i børnehaven imorges blev Bassi hentet lidt før idag.
På vej hjem går vi og snakker om dagen, som er gået helt fantastisk efter han nåede udover sin ked-af-hed.
Jeg spørger ham om han godt ved, at det ikke er for at være hård ved ham når jeg siger, at han skal i børnehave selvom han er ked af det og ikke vil afsted om morgenen.
Han stopper op, kigger på mig, tager mig i hånden og siger så:
“Ja, Mor. Det ved jeg godt. Jeg ved også hvad du skal til at sige nu.”
Vi gå lige stille videre og jeg spørger hvad han mener, hvortil han svarer:
“Jeg ved at du ville til at sige, at du jo bare synes jeg skal op i børnehaven så jeg kan lege med mine venner og have en hyggelig dag og spise min madpakke sammen med alle de andre børn -og ved du hvad, Mor? Jeg har bare haft sådan en hyggelig dag i min børnehave idag, jeg var lidt ked af det, men lige pludselig så gik det bedre og så var jeg slet ikke ked af det mere!”

Lige dér! I samme øjeblik blev jeg bekræftet i, at den der “lorte-mors-følelse” jeg havde indeni imorges, blot var én af de mange følelser, der (desværre) også følger med morlivets store glæder❤️

H*ll yeah!

Er der noget, der kan virke angstprovokerende på mig, så er det tanken om en tur i svømmehallen.
Tanken om at står der -blandt fremmede mennesker- uden en trævl på kroppen… Puha, jeg kan nærmest få sved på panden bare ved tanken!

Én ting er, at skulle klæde om blandt en masse fremmede… -det er der råd for; Jeg benytter ALTID enten familierummet eller handicapområdet -der kan man som oftest stå nærmest uforstyrret og klæde om i ro og mag.
MEN! Derefter er der altså no mercy!
Ihvertfald er det endnu aldrig sket, at min familie og jeg har haft selve svømmehallen helt for selv. Det ville ellers være f-a-n-t-a-s-t-i-s-k!
Men på trods, så sker det fra tid til anden; jeg tager tyren ved hornene og bruger den klassiske, så der -uanset hvor mange nervøse trækninger jeg end måtte få- ingen vej er udenom; jeg proklamerer for ungerne at vi skal i svømmehallen!
Min frygt er ikke udelukkende, at blive dømt ud fra en krop, jeg ikke selv er tilfreds med.
Dog er det en kamp jeg generelt kæmper, også MED tøj på.
Nej faktisk, så er det også en frygt for vandet, da jeg som barn havde en rigtig ærgelig oplevelse med en dum svømmelærer. -og nåå ja, så er jeg jo en hønemor!
Igår var vi afsted for første gang i laaang tid, og allerede da vi satte os i bilen kunne jeg mærke, hvordan nervøsiteten og angsten begyndte at sitre i mig…
“Årh, jeg er allerede ved at få kolde fødder!” -sagde jeg til Marco.
Inden han nåede at sige noget, var Bassi klar med et guldkorn: “Far, kan du ikke lige skrue op for varmen? Mor fryser tæerne!” 😝
-den bemærkning mindede mig om, hvor vigtigt det er, at jeg ikke “pådutter” børnene min angst og nervøsitet omkring det at tage i svømmehallen.
Anyway, vi kom afsted -H*LL YEAH! I f*cking did it! 👊🏻 -Og vi havde en fantastisk oplevelse og for Bassi var det virkelig en succesoplevelse og et rent selvtillidsboost; han svømmede HELT selv for første gang!

Netop derfor er der noget, der siger mig, at der ikke kommer til at gå længe før jeg endnu en gang må bide i det sure æble -og det er der kun to, der kan få mig til; nemlig mine børn!

image-en træt lille pige, venter tålmodigt på Far og storebror.

RedGreen Kidswear – Test

Jer, der følger mig på Instagram er vist ikke i tvivl om at Bassi er lidt af en rock ‘N roller -i det omfang en 4 årig nu kan være det😉

Han elsker rockmusik og t-shirts med dødningehoveder, guitarer og noder er en stor del af hans garderobe sammen med et hav af leggings, og selvfølgelig en masse leoprints. Derfor synes jeg det var fedt at han, via Testfamilien.dk, fik mulighed for at hoppe over i en HELT anden boldgade. Overraskende nok var selv HELT med på idéen, hvilket formentligt nok skyldtes moderens fantastiske overtalelsesevner 🙊😇🙊

image

Han blev bedt om at teste RedGreen Kidswear for Lottesklaedeskab og allerede ved modtagelsen af tøjet var moderen positivt overrasket: striktrøjen med anker-print er superblød og lækker og skjorten har det fineste knapdetaljer og en fantastisk smuk blå farve.

imageMin seje rockunge blev med ét forvandlet til en velklædt ung herre og som han selv sagde, da han så billedet: “Årh, wauw! Jeg ligner jo faktisk en, der er 6 år!”
-Jeg måtte give ham ret, han så pludselig SÅ stor ud, min smukke 4 års dreng og resterne af den sorte rockneglelak er blot et bevis på at selvom man ligner en artig 6 årig skoledreng, så kan man stadig godt have musik i blodet…. 😝

imageSe bare hvor uskyldig og pokkers artig han kan se ud….

image…men det varede nu ikke længe….

image…. slet ikke særlig længe!

Alle vores tests og anmeldelser på testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier: Lege/nytteværdi, holdbarhed, pris og kvalitet. Vi bruger 5 ratings, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG.

NYTTEVÆRDI:

Alle børn har brug for tøj, men hvilket navn der står i nakken er op til forældrene. Jeg er på ingen måde snobbet omkring mærkevarer og køber både dyrt og billigt – det vigtigste for mig er, at det falder i min – og selvfølgelig også- børnenes smag og at det tåler at blive brugt til almindelig hverdagsbrug.  Det gør tøjet fra REDGREEN!
Det får derfor karakteren: MEGET GOD

HOLDBARHED:

Tøjet vi har testet er i en super lækker kvalitet. Striktrøjen med ankerprint er blød og lækker og stadig pæn efter flere ture i vaskemaskinen. Skjorten er også i en rigtig lækker blød kvalitet med en super pasform og fine knap-detaljer. Skal jeg være lidt kritisk, så er skjorten lidt svær at stryge med mindre man gør det straks den kommer ud af vaskemaskinen -dette er dog ligeså meget en note til moderen om at strygetøj altid er nemmere at stryge straks det kommer ud af maskinen.
Det får karakteren: MEGET GOD

PRIS:

Prisen er i den høje ende, men bestemt også sat efter den gode kvalitet. Men i en børnefamilie som vores, med mere end et enkelt barn, er der ikke budget til at garderoben udelukkende skulle bestå af REDGREEN. -desværre, for det ville bestemt ikke være dårligt!
Det får derfor karakteren: MIDDEL

KVALITET:

Som tidligere nævnt er jeg meget begejstret for kvaliteten af både striktrøjen og skjorten, det til trods for den første gang jeg skulle stryge skjorten…. Siden har jeg gjort det direkte efter vask og så går det bare SÅ meget nemmere. Pasformen holder perfekt, selv efter vask og tøjet fnulrer ikke særlig nemt.
Det får derfor karakteren: MEGET GOD

Dette indlæg er bragt i samarbejde med Testfamilien.dk

Kærlighed ❤️

Den største gave jeg som Mor har givet mine børn er, at de har hinanden.
Må deres kærlighed vare forevigt ❤️
-hvilken anden sang end Rasmus Seebachs “Øde ø” kunne passe bedre til nedenstående kærlighedserklæring, for som Bassi selv siger;
“Jeg behøver faktisk ikke at gå i børnehave og jeg behøver heller ikke at få en kæreste, Mor – jeg har jo faktisk Bella og vi skal bare være sammen for altid!”

Der er ingen større lykke for mig som Mor, end at opleve den gensidige store kærlighed, der er mellem mine børn – søskendekærlighed rocks! ♥

Stilheden brydes

 

IMG_3743Når nogen spørger, er der dage hvor jeg undviger. Er de fremmede, kan jeg sågar finde på at stikke dem en lille hvid løgn. Ikke fordi jeg ønsker at lyve, slet ikke. Men ganske enkelt fordi jeg ikke orker, at føre en længere samtale om et emne, som jeg inderst inde stadig ikke selv har forenet mig med.

Vi har alle en drøm om, hvordan vores fremtid skal tegne sig. Et ønske om, hvordan vi ønsker at leve vores liv. Nogle drømmer om at gøre karriere, andre drømmer om at rejse ud at se verden og så er dem, der drømmer om at stifte familie. Jeg hører til sidstnævnte. Jeg lever drømmen i skrivende stund. Og jeg er dybt taknemlig for at det lykkedes mig at nå der til, hvor jeg står i dag.

Men det var IKKE en del af min drøm, at jeg skulle trækkes med det helbred jeg har. En krop, der alt for ofte ikke vil som jeg gerne vil. En altoverskyggende træthed, daglige smerter og et energiniveau, der til tider mest af alt minder om en 85-årigs… ( -og nåå ja, en tumor i hypofysen, der var lige ved at gøre det umuligt for mig at få børn… ) Hvor f*nden kom det lige fra?
Det var IKKE en del af min drøm!

Vi kan ikke, og skal måske heller ikke(?) styre alting selv – nogle ting er ligesom bare ude af vores hænder… Men hvor ville jeg ønske, at jeg kunne tage kontrollen fuldt ud. Bare en gang i mellem. Hvor ville jeg ønske, at jeg kunne leve en tilværelse, hvor det var muligt for min familie og jeg at planlægge aktiviteter ud i fremtiden. At jeg kunne f.eks. være i stand til at cykle når jeg har lyst, og ikke kun når min krop er med på idéen. Jeg har tidligere haft mange kreative interesser, men de er lige så stille forsvundet, én efter en. Mine hænder kan ikke længere holde til at hækle, i hvert fald ikke særlig længe. Jeg taber fokus når jeg skal koncentrere mig. At sidde foran symaskinen er blevet en sjældenhed, for jeg låser helt fast når jeg sidder i samme stilling for længe af gangen. Det samme gør sig gældende ved computeren, der nu kun er den stationære efter den bærbare brændte sammen. Det betyder desværre også, at jeg slet ikke får blogget lige så meget som jeg gerne vil.

Dagligt “gemmer” jeg mig bag mine billeder på Instagram. Billeder er så taknemmelige! Det har dog aldrig været nogen hemmelighed, at der er dage, der er virkelig svære at komme igennem. Jeg er (og forbliver) en #WannaBeOverskudsMor, der vil gøre alt hvad der står i min magt for at mine børn er lykkelige. Men det er så nemt at tro, at man lever et liv fyldt med overskud i en candyflosstilværelse, for de der sidder og kigger på billeder på den anden side af telefonen. Det er så nemt at glemme, at der bag “Picture-Perfect” sidder et helt almindeligt menneske, der måske endnu ikke er “rullet ud af sengen”. Én, som på ingen måde får udrettet alle de huslige pligter og som dagligt må kategorisere og prioritere, hvad dagen skal bruges på for at kunne være noget for de, der betyder allermest….
Ingen lever et liv, hvor ALT er perfekt. Bestemt heller ikke jeg.

4 år skulle der gå før jeg fik sat ord på, hvad der er galt med min krop. 4 år med et hav af speciallæger, sygehusbesøg, undersøgelser, scanninger, tårer og frustrationer. Og bum! Pludselig har man fået “et stempel”. En diagnose. Fibromyalgi.

-Jamen det var da lige dét jeg havde brug for! Eller nååå nej – faktisk slet ikke!
Jeg havde til det sidste håbet, at jeg fejlede noget, der ville kunne medicineres væk. En lille intensiv mirakelkur og jeg ville få mit gamle jeg tilbage. Men det skete ikke, og det må jeg så bare lære at leve med… eller hvad?

Jeg kan ikke ændre ved situationen, uanset hvor meget jeg end ønsker det. Derfor har jeg taget en beslutning om at prøve at få det bedste ud af det. På de gode dage går det forrygende med den positive tankegang, men et lille vindpust fra den forkerte retning kan slå mig helt ud af kurs og fremprovokere de mørke skyer, der efterlader frustration, tvivl, dårlig samvittighed og ked-af-det-hed. Og det koster dyrt på den, i forvejen, lidt for tomme energi og overskudskonto.

At dele dette er ikke nemt. Frygten for medlidenhed lurer, imens jeg sidder her bag skærmen.
Indlægget har været længe undervejs og jeg har løbende skrevet på dette, efter jeg fik stillet den seneste diagnose. En diagnose, der er mange delte meninger om.
Jeg må opfordre, særligt I der undrer jer, til at læse om diagnosen HER.

Det er vigtigt for mig at pointere, at dette ikke deles for at I skal synes det er synd for mig. Det deles i håb om, at folk omkring mig, og de af jer der følger mig her og på Instagram, vil have (eller måske få?) forståelse for, hvorfor jeg ikke altid formår “at være på”.
Medlidenhed gider jeg ikke, jeg orker det ikke. Jo, gu’ er det okay at I giver mig ret i, at livet ikke altid er lutter lagkage, at der er lidt for mange lorte, lidt for ofte. MEN det er nu engang det lod, jeg er blevet tildelt og heldigvis er mit liv også fyldt med lagkager! Den største af dem alle er min lille familie, der gør de trælse dage nemmere at komme igennem og som er medvirkende til at jeg er i stand til at få lidt ud af dagene, selv når de er allerværst ♥