Velkommen!

imageEgentlig havde jeg håbet på, at jeg for længst var helt færdig med ungernes oase. Men præcis lige som alt andet jeg giver mig i kast med, så tager det længere tid end først antaget.. Mine fysiske udfordringer sænker mig og trækker projektets sidste gøremål i langdrag.

Ting tager tid. At gøre tingene ordentligt tager længere tid. Det kræver gå-på-mod, viljestyrke, energi og overskud og alt dette er -alt for ofte- en mangelvare hos mig. Men jeg kæmper. Småting hist og her, et hvil i ny og næ og tanken om at det i nok skal blive færdigt (før eller siden) gør at projektet stille og roligt skrider fremad.

imageMalerarbejdet var bare én af de opgaver jeg undervurderede. Godt og grundigt endda! Indtil videre er der brugt over 12 liter maling (og et utal af timer) på bare at male legehuset – både udvendigt og indvendigt. Der mangler stadig lidt hist og her og de sidste lister skal også have en klat, inden de skal sættes op, ligesom jeg skal have syet gardiner. Der skal også laves en ny (hel) dør og butiksvinduet mangler at få låger så der kan lukkes af for vind og vejr.

imageDer er dog blevet savet hylder, målt op så de passer bedst muligt ind i legehuset og dermed kan være rummelige og diskrete på samme tid. En vigtig faktor for mig har hele tiden været, at legehuset skulle ende med at blive brugbart OG praktisk -og naturligvis indbyde til leg!

imageimageimageEndelig er målstregen i sigte og hvorend jeg gerne vil, så ved jeg dog at der ikke bliver sat ind med lynspurt -det varer måske stadig en måned, måske to, inden jeg når helt i mål… Men det er okay -oprigtigt og ærligt okay. For ungerne elsker det allerede!

imageimageimageHylderne er fra Ikea, savet til og malet, det samme er det sorte metalophæng.
Legekøkkenet har nogle år på bagen, men et der minder om det kan købes hos Jollyroom.
Det blå emaljesaltkar er fra Rice, ligesom melaminskålene og krusene.
De hvide emaljegryder (og køkkenredskaber) er en gave fra Barnets Verden.
Metalkurvene og de malede trækasser er tilbudskup fra Netto.
Trælegemad er fra MaMaMeMo, HABA, Hapé og Tiger.

Som nævnt i indlægget
er grydesættet en gave
fra Barnets Verden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *