Ja, jeg er en hønemor!

imageJeg kysser mine børn farvel. På munden!
Jeg fortæller dem, at jeg elsker dem og at Mor (eller Far) kommer og henter dem igen om eftermiddagen. Jeg krammer dem, lytter til dem, lader dem vide at jeg forstår dem og græder de, så trøster jeg. Nogle dage er afskeden svær, både for dem og for mig – andre gange går den legende let.
Ja, jeg fortæller mine børn, at jeg elsker dem. Flere gange om dagen. Hver dag. Ja, jeg kan knibe en tåre og mit moderhjerte kan briste, hvis jeg skal undvære dem. Af kærlighed.

Jeg indrømmer det gerne blankt; jeg ER en hønemor! Og ingen skal fortælle mig, at jeg ikke skal trøste mit barn, hvis det græder ved afleveringen i børnehaven. Måske er det nemlig lige præcis dét, at blive holdt lidt ekstra om af MOR, der kan give min søn en fantastisk dag, selvom afskeden var svær.
Det er så nemt at pege fingre, det er så nemt at ytre sig på andres bekostning.

Vi bør stoppe med at pege fingre. Vi bør lære at spørge, hvis vi undres. Forældrepolitiet -og en efterhånden ret så delt- artikel, har fået svar på tiltale, og dét glæder mig!

Læs artiklen her:

http://m.b.dk/kommentarer/kommentar-fri-os-for-foraeldrepolitiet?redirected=true

En tanke om "Ja, jeg er en hønemor!"

  1. Tina // Provinsmor

    Havde gladeligt slet ikke bemærket artiklen omkring forældres afsked med deres børn. Har nu læst begge og må endnu engang konstatere, at jeg bliver TRÆT. Hvor ville det være meget nemmere at være forældre, hvis alle passede sit!! Så er helt enig med dig!

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *