Flying Superkids // bObles


image I lørdags var vi inviteret til Flying Superkids af bObles -og sådan en invitation siger man jo bestemt ikke nej tak til!

De børn er simpelthen for vilde!

Sidst vi var afsted var vi i Århus og denne gang var vi i Esbjerg. Ligesom sidst var der spækket med skønne aktiviteter for ungerne, som frit kunne slå sig løs på blandt andet hoppepuder, trampoliner og en stor misundelsesværdig bOblesbane.

I år havde vi medbragt en snackbox med blandet frugt -begge unger æder som var de teenagere i øjeblikket og med det aktivitetsniveau de lagde for dagen, var der ikke noget at sige til at der måtte lidt indenbords i de små mennesker.
Det første Bassi spurgte om, da vi trådte ind på pladsen var, hvornår han måtte få “en ristet pølle med brød og ketchup”!

imageKastearmen blev udfordret på boldvæggen, hvilket vakte stor begejstring hos både Bassi og Bella, der ikke lod sig slå ud af at hullerne var lidt svære at ramme -fnis!

imageMotorikken blev udfordret på den enorme bOblesbane -og selvom vi efterhånden har mange bObles herhjemme så kan de dog ikke måle sig med samlingen man bliver mødt af på pladsen -for bOblesfan som vi er, så er det jo et sandt bOblesparadis og i sandhed lykken, at få lov til at boltre sig på sådan en bane!

imageTid til en lille vandmelonssnack….

image…og endnu en….

image…og så blev det tid til den længe ventede “pølle med brød”!

imageDe kæmpestore bObleskrokodiller står stadig højt på ønskelisten hos Bassi – og Bella var også svært begejstret! -mon ikke den ville gøre det godt i vores have? Vi har jo i hvertfald pladsen til den….

Selve showet med de talentfulde unger var virkelig en fantastisk oplevelse, også selvom vi så dem sidste år. Bella var med ét fanget og sad nærmest paralyseret under showet, kun afbrudt af lidt numsevrikkeri og klapsalver. Da det blev tid til showets pause opdagede Bassi, at han kunne have Kia Family Park helt for sig selv og han nægtede at komme ind i teltet igen… What to do?! Vi endte med at splitte os op, så Farmand og Bella så showet og Bassi og jeg legede på pladsen. Når man er 5 år kan det være svært ikke at lade sig friste af store hoppepuder, der nærmest står og skriger efter at blive brugt – og det forstår jeg da egentligt også godt; hvor ofte har man lige muligheden for at have en kæmpe hoppeborg helt for sig selv?!

imageDet var to trætte unger vi havde med hjem. Mættet på fantastiske oplevelser og sjove aktiviteter!

image

Hvis du skulle have lyst til at opleve Kia Family Park og Flying Superkids så får du her programmet for resten af deres tour:

• Odense d. 29. Juni-3. Juli

• København d. 26. Juli-3. August

• Aarhus d. 13.-20. August

• Kolding d. 10.-11. September

Dette indlæg er bragt i samarbejde med bObles

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *