Sommerferie

Imens regner siler ned udenfor sidder jeg her og kigger tilbage på nogle af de sommerferieminder, jeg har med min lille familie. Åh, hvor jeg glæder mig til at give børnene flere af dén slags!

sommer2// Vi holder meget af Lalandia, det er børne- og hundevenligt og idéen om at man kan trække sig når alting bliver for meget, eller trætheden tager over, tiltaler os. Vi har været der 2 gange, og vi håber på at vi kommer afsted igen i år.

sommer4// Bellas første ferie var faktisk i Lalandia – hun var ikke meget mere end 1 måned gammel, da hun første gang blev “hevet med” og hun ELSKEDE det. -Hun er stadig en rigtig vandhund!

sommer7// Det er vist ingen hemmelighed at vi alle er hjemmemennesker, der elsker at tulle rundt indenfor husets fire vægge og når vejret tillader det så nyder vi havens mange smukke blomster -en uges ferie hjemme ville nu heller ikke været tosset!

sommer1// For et par år siden var vi i Djurs Sommerland og den 3-årige agerede selvudnævnt tourguide rundt i sommerlandet. Det var et stort hit, men jeg er ikke sikker på om jeg vil kunne klare turen uden diverse pitstops undervejs, for turen dertil er ret lang for os. Men Djurs Sommerland er bestemt med i overvejelserne – ligesom Legoland er det!

sommer5// Jeg glæder mig helt vildt til at holde sommerferie med to “store unger”, der begge nu kan få det ultimative ud af oplevelserne. Bella er endnu ikke fyldt to, så hun var jo stadig kun en lillebitte bebs med et stort søvnbehov sidst vi var i Djurs Sommerland og i sommerhus i Ebeltoft. Det bliver så fedt at se de to nyde godt af hinandens selskab i sommerens solskin!

sommer3// Hvert år bliver jeg overrasket over hvor mange jordbær vi har i vores have, det vrimler med dem! Da vi købte huset for omkring 4 år siden gik jeg bananas på planteskolen og købte en masse jordbærplanter – helt uden tanke på, at de små bitte planter ville formere sig som ukrudt… UPS! Men heldigvis er både ungerne og jeg meget glade for jordbær, så mon ikke de nok skal blive spist alle sammen alligevel!

Hvordan sommerferien ender for os vides endnu ikke – vi tager dagene som de kommer og undgår helst at planlægge for meget for langt ud i fremtiden. Det er desværre vilkårene når man som jeg lever i en krop, der fra tid til anden har sin egen vilje.

Én ting er dog sikkert; ferie det får vi, og jeg glæder mig!

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *