At leve med kroniske smerter

Når man bliver ramt af kroniske smerter kan omgivelserne i den grad have svært ved at forstå.
Man ser jo ikke nødvendigvis syg ud. Lidt ligesom med de mange tabubelagte psykiske sygdomme mange mennesker må leve med -en brækket arm kan man forholde sig til.
Det kan jo ses…
Mange er hurtige til at dømme en, der ikke har et 8-16 job. En, der ofte må melde fra til sociale sammenkomster fordi mange mennesker kan virke angstfremkaldende eller drænende eller en, der ofte er udmattet og træt. Mange har tendens til at komme med dumsmarte bemærkninger, der mellem linjerne siger; “Hvorfor tager du dig ikke bare sammen?!”
Andre siger det lige ud af posen; “Pjat med dig, du skal baaaare lige gøre dit og dat og så er der styr på det!”.
Ofte er kommentarer som disse (heldigvis!) velmente, men når man har fået “gode råd” en milliard gange, så bliver det sgu ærlig talt lidt belastede gang på gang, at skulle ligge øre til endnu en svada om, hvad man “baaaare lige” skal gøre.
Hvis det var så simpelt, så havde jeg jo nok gjort det, tror du ikke?
Noget andet er, hvis man som pårørende, hvad enten det er familie eller venner synes det er hårdt at være “vidne til” en, der er ramt af kroniske smerter så prøv at forestil dig, hvad man som “ramt” må gennemgå…image
Ikke nok med, at man må leve med sorgen over at have mistet sit gamle jeg. Det i sig selv er svært nok at acceptere. Man ryger også ud på en følelsesmæssig rutsjetur, hvor man hverken kan finde hoved eller hale i noget som helst.
Man kæmper for at stå på sine ben, at holde panden oprejst og for at være der for sine nærmeste samtidig med, at man må slås med smerter som ingen kender årsagen til. Smerter, der fra tid til anden er altoverskyggende og imens man bliver sendt frem og tilbage i systemet i årevis, gennemgår den ene udredning og undersøgelse efter den anden og mister man mere og mere af sig selv.
Hold jeres dumsmarte bemærkninger og mistroiske blikke for jer selv, de siger mere om jer end de giver mening for os, der er ramt…
Jeg tør godt vove at påstå, at alle med kroniske smerter hellere end gerne ville have et 8-16 job, deltage i sociale sammenkomster eller leve et liv, hvor man ikke er begrænset af udmattelse, træthed og smerter -mange ville gøre næsten hvad som helst, hvis bare de kunne leve et liv uden smerter.

Derfor vil jeg til de, der har så travlt med at smide dumsmarte bemærkninger eller sende mistroiske blikke blot sige;

Tænk jer om næste gang I møder en, der ikke har et 8-16 job -du kender ikke nødvendigvis historien bag og du bør være knap så fordømmende.
For er der noget mennesker med kroniske smerter er gode til, så er det at bide tænderne sammen – det er en overlevelsesmekanisme og desværre lever vi i et samfund, hvor lige netop dén mekanisme er altafgørende for, at vi kan overleve og komme levende ud på den anden side af det cirkus mange af os må trækkes igennem fra smerterne opstår og langsomt forværres, til vi står på den anden side – iturevne og udmattede med en diagnose, der ikke i sig selv giver et fripas til at blive accepteret.

imageJeg har gode dage og jeg har dårlige dage. På de gode dage ser du mig måske på cyklen, i Fakta, på biblioteket eller til en sammenkomst af en art – På de dårlige dage ser du mig ikke.
Den pris jeg betaler når jeg, på en god eller knap så dårlig dag, bevæger mig ud i samfundet kender du ikke – kun jeg og min allernærmeste ser den del. Gør mig derfor den tjeneste, at lade være med at dømme mig eller give mig dårlig samvittighed over viljen til at ville leve så normalt et liv som muligt.
Dårlig samvittighed, frustration og ked-af-det-hed er allerede en stor del af mit liv med kroniske smerter og jeg har ikke brug for at blive dunket i hovedet af omverdenen.

Det er ikke et valg at leve et liv med kroniske smerter
-men det er et valg at lære at LEVE på trods af smerterne.

En tanke om "At leve med kroniske smerter"

  1. Britta Storm

    Det er nøjagtigt sådan der er når man er psykisk syg! Jeg har ikke tal på alle de gange hvor jeg har fået at vide at jeg bare skal være lidt positiv… 😕
    Og at jeg da ikke kan have en depression når jeg kan grine…
    Pas jer selv!!
    Kram ❤❤❤

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *