Børnenes jul?

Julen er børnenes fest! -en sætning der ofte bliver sagt i forbindelse med december.
Men hvad med børnenes ønsker, hvad med børnenes glæde i den søde juletid?

Nogle forældre tager helt og aldeles styringen, når det kommer til “børnenes” juleønsker -og fred være med det. Det er et valg de har taget. -At jeg så ikke er enig i, at det altid er det rette at gøre, er en anden snak. De er tilsyneladende heller ikke enige i den måde vi gør tingene på herhjemme, og her må det vigtigste vel være at respektere hinandens forskelle og værdier. Det gør jeg skam, altså respekterer at vi alle har en forskellig tilgang til tingene, jeg synes selv – jeg prøver i hvertfald- at jeg er god til at respektere at folk er forskellige, men lige denne med “børnenes jul”, den dukker op i mit hoved gang på gang, særligt her i december.
Jeg har set en del af “børnenes” ønskelister efterhånden, både i Blogland og på Instagram og det er de færreste, der er dikteret af børnene selv, og det er da lidt af en skam – synes jeg.
Vi er alle forskellige, heldigvis, men ingen har nogensinde skulle fortælle mig, hvad JEG skulle ønske mig og jeg tænker, at der må være ret mange børn, der har det på samme måde…
Det er jo netop det magiske ved ønsker. Man kan ALTID ønske sig, men man ved ikke om ønsket bliver opfyldt… Det er i hvert fald det jeg forsøger at lære mine egne børn.
Der er noget magisk ved at ønske og drømme inderligt om noget ganske særligt. Endnu mere særligt er det, hvis ønsket bliver opfyldt.
Men der er også noget lærerigt ved at alle ønsker ikke altid bliver opfyldt.
Set fra et voksent perspektiv ved vi, at det kan være et spørgsmål om økonomi, sund fornuft eller måske noget helt tredje, men dette er børnene -heldigvis- lykkeligt uvidende om….

Men tilbage til de børn, der holder jul og får opfyldt deres (forældres) ønsker…
Ved forældrene mon hvad det er, de fratager deres små poder? Glæden ved, at lille Niels Orla får præcis den (røvirriterende og tudegrimme) plastikfanden han har kigget laaaangt efter det sidste halve år eller det helt særlige lys i lille Jytte Josefines øjne, da hun åbner pakken med endnu en af de efterhånden så udskældte (og forældreforhadte) Elsakjoler med tilhørende bling-bling diadem…

image

Jeg tror mange forældre glemmer, at julen er BØRNENES fest og at julen IKKE er en anledning til at de få indfriet nogle af de materielle ønsker DE har til podens værelse eller garderobe.
Come on! Jeg er Mor til en 4 årig og en 1 årig, og Bassi vil da rent ud sagt skide på, hvad JEG synes han skal ønske sig. En lillebror, Lego City, Lego Starwars, Playmobil og nye spil til Ipad’en dét er, hvad der står allerhøjst på hans ønskeliste denne jul… Hvad angår Bella, så er hendes ønsker nedfældet ud fra hendes største interesser som de er netop nu; trælegemad, købmandsbutik og dukketilbehør. Hun er jo endnu for lille til selv at udtrykke sine ønsker med ord, men der er ingen tvivl om, hvad der interesserer hende mest.
Ingen af mine børn mangler legetøj -på ingen måde- og jeg ved, at jeg kommer til at bande de store nyankomne mængder af legetøj langt væk -men jeg ved også, at jeg kan se mig selv i spejlet og vide, at jeg har gjort hvad jeg kunne for opfylde DERES ønsker -og ikke de ønsker jeg har. -og jo, gu’ synes jeg da at det kunne være fedt, hvis der lå lutter praktiske gaver under juletræet, der kunne give et pusterum i økonomien, men at se glæden i mine børns øjne vægter jeg dog alligevel højere..

Hvad blev der af børnenes jul?
Forsvandt den i takt med at materialismen og egoismen gjorde sit indtog?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *