Dansk design i børnehøjde – bObles

imageDet er ingen hemmelighed, at vi er ret begejstrede for bObles herhjemme!

Det er fantastisk legetøj, der styrker, udvikler og udfordrer børnenes motorik – og så er de elskelige former og farver jo bare en fryd for øjet.

Der er timevis af leg og motion i de skumdyr, først og fremmest for børn, men sandelig også for de barnlige og legeglade voksne!image

// Et lille udsnit af børnenes bObles.

Børnenes samling startede i 2012 med en lille ydmyg kylling og stille og roligt er samlingen vokset med frøen, krokodillen, donuts, legetumlinger, flere kyllinger, skildpadden og elefanten og det betyder at bObles er blevet en fast del af den daglige leg på værelset eller i stuen.
Der er blevet lavet forhindringsbaner, bygget borg, leget jorden er giftig og optrådt med danseshows takket være de skønne skumdyr og senest har vi tilføjet en tumlegynge til samlingen.

Tumlegyngen har været på markedet i nogle år nu, men der er for nyligt lavet en opdateret udgave, der kan bære op til 80 kg – hvilket betyder, at mange forældre nu også kan tage sig en tur på gyngen.

image

Det lyder måske ikke af alverden, for hvad er forskellen på tumlegyngen og motorikgyngen lige?
Den er faktisk ret stor!
Vi har haft en motorikgynge siden Bassi blev født i 2011, og da han var helt spæd blev den flittigt brugt – siden har den kun været brugt meget få gange, da den simpelthen ikke er til at holde fast i for børnene. Det er hér tumlegyngen skiller sig særligt meget ud! Selve gyngepladen, der er lavet af det velkendte EVA-skum er monteret på 4 slidstærke nylonbånd, der gør det muligt for børnene at holde godt fast imens deres egen vægt holder dem godt på plads på skumpladen, selv når der gynges højt og vildt!

imageGyngen anbefales IKKE til brug af børn under 3 år på grund af faren for faldrisiko og andre skader, men Bella har alligevel vovet pelsen – med opsyn fra enten Mor eller Far, selvfølgelig! – og hun elsker at kravle op på den, ligge sig på maven og skubbe sig selv frem og tilbage imens hun jubler: “Flyver, flyver!”

Bassi er superbegejstret for tumlegyngen og elsker virkelig at lege på den!
Han både står, sidder og ligger på den og der bliver leget både Hodja fra Pjort, Hulk, cirkusartist og stuntman – og jeg nyder at se, hvordan hans motorik bliver udviklet og udfordret hver gang han får en ny fantastisk idé til, hvad den kan bruges til.

Børnene bruger den også sammen og nyder at ligge og snurre rundt ved siden af hinanden, og igen gør de kraftige nylonbånd at de begge har mulighed for, at have et godt fast greb så de ikke triller af.

Historien om bObles

Designerne bag bObles hedder Bolette og Louise, de er søstre og henholdsvis uddannet arkitekt og beklædningdesigner. Under barslen med sin ældste søn erfarede Bolette, at der var langt mellem møbler til børn, som appellerede til leg, kreativitet og fysisk udfoldelse og som samtidig kunne leve op til hendes  forkærlighed for godt, dansk design.

De to søstre fik i fællesskab derfor ideen til at skabe en serie multifunktionelle møbler, som børn havde lyst til at lege med og som voksne ville byde indenfor i stuen.

image

Selv om bObles er blevet hædret med flere internationale designpriser og placeringer på anerkendte udenlandske museer, så er bObles mission stadig den samme, som da virksomheden blev startet. bObles er og bliver for børn, der leger og bruger deres fantasi i alt hvad de gør. Men samtidig er det vigtigt for børn, at de føler, at det, netop de har og glæder sig over, også bliver værdsat af deres forældre – og det er designet jo med til. Netop derfor har bObles både fokus på design og funktionalitet, når der designes nye produkter.

Dette indlæg er lavet i samarbejde med bObles og indeholder et sponsorat.

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *