Test af SCUD Powerbank

Som en del af Testfamililien.dk har min mand den seneste tid haft til opgave at teste en Powerbank. Jeg giver derfor min mand ordet og lader ham dele sin erfaring med Powerbanken:

Vi kender alle problemet med at telefonen, kameraet eller Ipad’en løber tør for strøm -oftest på tidspunkter, hvor man er på farten og ikke er i nærheden af en stikkontakt.

Powerbank

Det problem kan løses, hvis man anskaffer sig en Powerbank.
En powerbank er en form for transportabel strømforsyning, der ved hjælp af et USB-kabel gør det muligt at oplade sine elektronikprodukter.
Hvis man vel at mærke husker at få opladet selve Powerbanken. Opladerfunktionen på denne Powerbank fungerer fint, det kræver dog, at man har en computer der er tilsluttet strøm. Dette i sig selv gør, at jeg ikke vil kunne foretrække denne Powerbank fremfor andre på markedet.
Det er ganske ikke enkelt ikke tilfredsstillende, at så dyr et produkt kun kan genoplades via en computer og da vi allerede er i besiddelse af en Powerbank herhjemme som vi har kunne sammenligne med, er jeg ikke videre imponeret.

Alle vores tests på testfamilien.dk vil blive bedømt ud fra følgende kriterier: Lege/nytteværdi, holdbarhed, pris og kvalitet. Og vi bruger 5 ratinger, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG.

NYTTEVÆRDI:
Powerbanken virker efter hensigten, og er under testperioden herhjemme blevet brugt til at oplade både kamera, Iphones og Ipad. Den er lille og handy og fylder dermed ikke meget i håndbagagen. Men som nævnt ovenfor kan den kun oplades via en computer, og dette trækker karakteren gevaldigt ned.
Den får derfor karakteren: MINDRE GOD

HOLDBARHED:
Powerbanken holder godt på strømmen og kan uden problemer bruges til flere produkter på en fuld opladning. Vi har dog ikke afprøvet at lade alle vores enheder løbe HELT tør for strøm før den er blevet tilsluttet så et eksakt timetal kan vi ikke sætte på. Når den har skulle oplade Iphones har vi oplevet at tiden for opladning forlænges kontra en opladning direkte i en stikkontakt.
Den får karakteren: GOD

PRIS:
Prisen hænger ikke helt sammen med ydelsen. Det er forventeligt at en Powerbank i dén prisklasse kan lidt mere end de andre Powerbanks på markedet. Dette er ikke tilfældet, og fidusen forsvinder lidt når man skal have en computer ved hånden for at genoplade den.
Den får derfor karakteren: MINDRE GOD

KVALITET:
Powerbanken fra Scud er udført i sort plastik, og som en lækker detalje rent visuelt har producenten valgt at præge overfladen så den fremstår lidt mere eksklusiv i forhold til tilsvarende produkter på markedet.
Kvaliten virker til at være i top og den får derfor karakteren: MEGET GOD

 Dette indlæg er bragt i samarbejde med Testfamilien.dk

2 tanker om "Test af SCUD Powerbank"

  1. Kenneth

    man skal vel ikke bruge en pc… pointen er vel at man kan bruge alm usb lader fra f.eks. telefonen 😉

    Svar
    1. mamalou Forfatter

      Jo, desværre Kenneth -og derfor er karakteren også blevet derefter 😉 Vi løber sjældent rundt med en pc ved hånden, så fidusen forsvinder lidt ved at den ikke kan oplades på andre måder :-s
      VH. Louise

      Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *