Dansk design i børnehøjde – MaMaMeMo

image MaMaMeMo er af de fleste forældre kendt for deres legemad, og de seneste år har de virkelig gjort indtog på mange børneværelser som en fast del af inventaret i enten børnenes legekøkkener eller købmandsbutikker. Deres genkendelige design af gængse dagligvarer som børnene kender fra hverdagen er blevet utroligt populære og det overkommelige prisniveau gør, at langt de fleste kan være med.

image

Firmaet blev startet i 1965, under navnet AM Konfektion, hvor varesortimentet kun var dukketøj og dukketilbehør. Produktionen forgik ved brug af hjemmesyersker og varerne blev efterfølgende pakket på firmaets lager i Holstebro. Dette sortiment blev hvert år udviklet med nyheder og fortsatte frem til 1997, hvor Anette og Poul Erik Pedersen overtog firmaet. For at signalere et større udvalg af legetøj, blev navnet ændret til AM Leg A/S og sortimentet blev udvidet kraftigt med specielt trælegetøj, som blev særdeles populært fra ca. år 2000 og frem.

image

Anette og Poul Erik fortæller:

“I 2005 blev vort eget brand indenfor trælegetøj lanceret under navnet MaMaMeMo og dette brand har siden været særdeles kendt både i ind- og udland. Produktionen af dukketøj og dukketilbehør er forsat sideløbende og sælges under vort eget brand Mini Mommy. En ny stor artikel på salgssiden er salg af pop-up telte, som primært er til eksport.

Som noget nyt er MaMaMeMo blevet udvidet med trælegetøj med udgangspunkt i skovens dyr. Indtil videre omfatter dette forskellige spil, såsom Ringspil og Kroket, men også filtmasker og produkter til at udforske naturen med bl.a. Lup, insektbokse og blomsterpressere. Dette går nu under navnet MaMaMeMo Forest Friends.

Da vi skulle finde på et navn til vores nye brand, valgte vi at tage udgangspunkt i vores 4 børn Marie, Mads, Morten og Mette. Vi ønskede ikke at det bare skulle have et tilfældigt navn, det skulle være et navn med betydning. Tager man de første 2 bogstaver i børnenes navne og ændrer en smule i rækkefølgen, så kommer man frem til MaMaMeMoDet har taget noget tid at lære folk at sige navnet MamaMeMo, men efterhånden har det sat sig fast, og bliver nu forbundet med især legemad i træ.”

Herhjemme er vi meget begejstrede for legemad i træ, og særligt Bella bruger meget tid på at lege med det. Selvom hun først fylder 2 år til april, så har hun allerede nu en ret fin samling, der byder på timevis af god og lærerig leg. Jeg var derfor ikke i tvivl, da jeg gjorde mig tanker om årets pakkekalendre til børnene; Bellas skulle selvfølgelig indeholde legemad!

Jeg har i samarbejde med AM LEG A/S fået lov til at afholde en konkurrence på Instagram, hvor de har været så søde at sponsorere en virkelig fin pakke med deres lækre legemad til en heldig vinder. Pakken indeholder 24 stk trælegemad og har en samlet værdi af over 600 kr.

image

Kig forbi min profil, hvor jeg snarest skyder gang i konkurrencen.

Dette indlæg er lavet i samarbejde med AM LEG A/S
-indlægget indeholder sponsorerede produkter.

 

 

En tanke om "Dansk design i børnehøjde – MaMaMeMo"

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *