Velbekomme! (test af legemad)

image

Bella har den seneste tid testet trælegemad for Legefeen.dk via Testfamilien.dk og det er langt fra første gang Bella stifter bekendtskab med legemad af træ.
Sidste år til jul, havde vi købt en masse forskelligt til hende, da moderen her tænkte, at vi jo lige så godt kunne starte samlingen i god tid. Det er dog først for nyligt hun for alvor er begyndt at lege med det, men sikke en glæde hun har af det! Vi får ofte serveret både sandwich, rugbrødsmadder, juice og yoghurt og imens hun leger får hun også lært lidt nye ord – win/win!
Allerede nu har jeg forberedt Bellas pakkekalender, som indeholder en masse lækkert trælegemad, men det må I høre nærmere om snarest, i et andet indlæg, her på bloggen.

image

Testpakken fra Legefeen indeholdt både is fra MaMaMeMo og et morgenmadssæt fra Goki -isene fra MaMaMeMo er lavet i 3D, hvorimod sættet fra Goki er lavet mere fladt og tyndt. Det er første gang vi stifter bekendtskab med det mere “tynde” trælegemad, og selvom jeg var lidt skeptisk omkring det så har det vist sig at være et ligeså stort hit som det ellers vante 3D-legemad. Dog kræver det lidt mere finmotorik at håndtere, da det nemmere smutter mellem fingrene og aldersmæssigt er Bella måske nok lige lille nok -endnu.

image

Alle vores tests og anmeldelser på testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier: Lege/nytteværdi, holdbarhed, pris og kvalitet. Vi bruger 5 ratings, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG.

NYTTEVÆRDI:
Legemad indbyder til kreativ leg, der udfordrer fantasien. Der er timevis af god underholdning og leg i legemad til børn. Det taler til fantasien og kreativiteten og det er noget jeg vægter højt i en verden, hvor elektronikken har gjort indtog på børn i alle aldersgrupper.
Det får derfor karakteren: MEGET GOD

HOLDBARHED:
Der er ingen tvivl om at trælegemad holder til mere end eksempelvis plastik- og pap-legemad. At det så også er en del kønnere at se på, trækker også gevaldigt op på karakteren.
Det får derfor karakteren: MEGET GOD

PRIS:
Prisen for trælegemad er som oftest lidt dyrere end plastiklegemad -men der er til gengæld kælet for detaljerne og materialet er 100% iorden.
Det får derfor karakteren: MEGET GOD

KVALITET:
Jeg er fan af trælegemad, det vil jeg ikke lægge skjul på! Det tåler at blive leget med, dog vil jeg altid anbefale at det kun bruges af børn der forstår at det ikke skal i munden -just in case. Trælegemaden fra MaMaMeMo og Goki er kram og selvom både Bassi og Bella har leget flittigt med det så bærer det ikke synligt præg. Lidt patina er uundgåeligt med tiden, men det synes jeg også er en del af charmen ved trælegetøj.
Det får derfor karakteren: MEGET GOD

Dette indlæg er bragt i samarbejde med Testfamilien.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *