Dansk design i børnehøjde – Fuzzies

imageVinteren er over os – frosten bider i kinderne og ungernes fødder skriger på hjemmesko, i hvert fald hvis du spørger moderen, der meget gerne vil holde snue og feber fra døren. Netop derfor er det jo oplagt at sætte fokus på et dansk brand, der producerer både hjemmesko, strømper og strømpebukser.

imageDet er vist ingen hemmelighed, at vi er ret begejstrede for leoprint herhjemme – i hvertfald ikke for de af jer, der følger med på Instagram-  så da jeg så, at Fuzzies netop har lavet strømpebukser med leoprint i hele TO forskellige farver måtte Bella selvfølgelig eje et af hvert par!

image

image

Udvalget hos danske Fuzzies er stort og der er i sandhed noget for en hver smag. Bellas hjemmesko er af den tøsede slags med glimmer -selvfølgelig!

image

Hvem elsker ikke glimmersko? -Både Bella og jeg er solgt! De er SÅ fine og selvom man kunne fristes til at tro at glimmersko med tiden vil drysse, så er det ikke tilfældet selv efter snart 1,5 måneds dagligt brug.

Annette fortæller:

“Fuzzies er dansk design og produceres ud fra en ganske særlig filosofi: god pasform, lækkert skind, fleksible materialer og samtidig er der ikke gået på kompromis med funktionen.

Fuzzies startede med at producere hjemmesko i skind i 2007, og har i dag en stor kollektion til både drenge og piger. Hjemmeskoene har alle de rette egenskaber et barns fødder har brug for, samtidig med at der er kræset for detaljerne fra design til komfort.

Firmaet Fuzzies blev oprindeligt grundlagt af Mona, tilbage i 2007, men i oktober 2013 skiftede Fuzzies ejere – Den gode ånd af kvalitet, design og komfort har vi fortsat uden tøven. Tanken omkring en større helhed gjorde, vi efter kort tid tilføjede en stor serie af strømper og strømpebukser til sortimentet. Alt Fuzzies er i dag basisvarer, der som udgangspunkt altid er på lager til forhandlerne kan supplere.”

Designerne bag de fine nye serier og farver hedder Anne & Annette.  Anne er kreativ, opmærksom og fuld af ideer når det gælder nye prints og mønstre – alt i mens Annette sørger for de helt korrekte farvetoner og match mellem skindsko og strømpebukser.

Fuzzies har altid størst fokus på børnene, der ligesom de to kvinder bag elsker de glade figurer og farver, som deres printede serier indeholder.

Hos Kids-World.dk kan du se det store udvalg af Fuzzies og jeg har i samarbejde med dem, fået lov til at afholde en giveaway. Konkurrencen afholdes på min profil på Instagram og hvis du klikker HER bliver du sendt direkte til min profil, hvor du kan deltage.

Dette indlæg er bragt i samarbejde med Kids-World.dk
og indeholder sponsorerede produkter.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *