Lortemor?

imageEr vi som forældre dømt til at fejle i samme øjeblik vi påtager os den fornemme opgave det er, at sætte et barn til verden?

Ifølge et hav af artikler så ja – åbenbart. Det gør mig ærlig talt lidt træt. Hvorfor skal jeg have kastet den ene artikel efter den anden i hovedet når jeg logger på eksempelvis Facebook? -jeg har sgu ikke bedt nogen-som-helst om at fylde mig med dårlig samvittighed – dét klarer jeg fint selv…. For det er da noget de fleste forældre af og til mærker, er det ikke? Den kommer snigende når energien er i bund og barnet står med hundeøjne og spørger om ikke vi skal tage en tur på legepladsen… Når man – gud forbyde det! – har glemt at give poden regntøj med i børnehaven alene fordi det var en hektisk morgen, hvor begge unger slet ikke var klar på at starte op efter weekenden…. eller når man har lavet en aftale man af pludselige årsager ikke kan overholde. Den kommer snigende lydløst, som en ninja klædt i sort, i nattens mulm og mørke. Slam bam! – så rammer den og fylder hovedet med en nagende dårlig samvittighed. Det hører med til forældrerollen, for ingen er fejlfri. Hverken Mor eller Far…. -og min mening er, at det skal vi heller ikke være. Børn bør -i min verden- vokse op velvidende, at det er okay at fejle. At det at fejle, kun er menneskeligt.

Præcis derfor bliver jeg så træt, når eksempelvis Vores Børn poster den ene p*sseirriterende artikel efter den anden og dukker op i mit feed… For fanden altså! Nu havde jeg endelig lige fået bearbejdet den dårlige samvittighed over den glemte makrelmad i mandagens madpakke, som jeg ellers havde lovet Bassi! Men nej, jeg skal da lige gøres opmærksom på, hvor meget skade det forvolder mit barn hvis jeg lader ham spille Ipad, laver rugbrødsmadder med kødpølse og ikke sørger for at servere nyopgravede kartofler fra egen økohave hver aften!

Slam bam! -der blev jeg sgu da lige ramt igen! Dog ikke mere, end at min hjerne begynder at spinne og modargumentere. For hey! Inderst inde ved jeg det jo godt. Jeg er faktisk ikke så dårlig en Mor som de mange artikler gør mig til….  Jo, Bassi får lov til at spille Ipad, han får kødpølse på sine rugbrødsmadder og kartoflerne er købt i Netto… Men!: Han (og Bella natuligvis også) er elsket – de er begge ønskebørn og de ved begge at de er elsket. De får kys, kram og kærlighed HVER dag.

Derfor blev jeg ret begejstret, da endnu en artikel poppede op under mit besøg på Facebook forleden! -okay, indrømmet! Jeg blev irriteret til at starte med, men tænkte alligevel at kilden gjorde, at denne måske indeholdt lidt brugbart materiale. Døm selv ved at følge linket herunder:

“5 grunde til forældre giver deres børn lavt selvværd – og 9 måder til at gøre det godt igen!”

2 tanker om "Lortemor?"

  1. Anne Marie

    Jeg læste også artiklen, og blev på samme måde som dig – f#ck hvad gør jeg nu forkert?

    Men i følge artiklen er jeg næsten, på samme måde som alle andre, den næsten perfekte mor.

    Mine børn skal også lære, at alle laver fejl, men også indrømme sind fejl og sige undskyld, det er jeg frygtelig ked af.

    Jeg handler kun øko, når det er det billigste. De har nærmest ingen legetøj, fordi det roder og går ikke i moderne tøj.
    Der i mod. Ser jeg film sammen med dem, jeg snakker med dem om alt, også hvorfor nogle børn slår, når de egentlig gerne vil lege.

    Super med modsvar på de negative artikler

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *