#bOblesartandfun – Konkurrence

Det er efterhånden ved at være nogle år siden vi anskaffede os de første tumlemøbler fra danske bObles, siden er samlingen vokset og på magisk vis så gør den det stadig. Man kan aldrig få for mange bObles!

Både Bassi og Bella elsker at lege med dem og bruger dem da også til praktiske gøremål i hverdagen.

Da jeg blev spurgt om jeg kunne have lyst til at lave et anderledes projekt med ungerne var jeg hurtig til at sige ja, for inde i mit hoved er det altid fedt at kunne sætte sit eget præg på tingene.

Projektet gik ud på at dekorere nogle af de nye Design Editions med tusch og straks efter at have modtaget første sample gik jeg igang, det skulle vise sig at være lidt af en tidsrøver, men et rigtig hyggeligt og sjovt projekt. Dernæst var det ungernes tur, men der løb jeg ind i en udfordring jeg ikke lige havde set komme; Bassi nægtede simpelthen at tegne på bObles, for det er MEGET forbudt”!

IMG_0236

-what to do?! Drengen havde jo helt ret og siden han var helt lille har han fået at vide, at man ikke må tegne på tumlemøblerne og bingo; den bombe valgte han så lige at smide bedst som vi skulle igang med projektet…. Okay, jeg indrømmer gerne at jeg faktisk blev lidt stolt og at jeg hellere end gerne tager credit for dén del af opdragelsen!

IMG_0249

Efter noget tid, og flere snakke, lykkedes det mig dog alligevel at forklare ham at det ville være okay på de grå og sorte bObles og baksede en forklaring sammen om, at det blandt andet var derfor de er blevet kaldet “Design Edition” – “Design? Må jeg så helt selv bestemme hvad jeg laver på den?” spurgte han og SÅ var han klar!

 IMG_0248Han valgte at lave alfabetet på den ene side og på den anden side lavede både han og Bella trekanter – vi brugte klæbefolie som “skabelon” til trekanterne, for at gøre det lidt nemmere for dem begge.

Jeg er blevet godt tilfreds med slutresultaterne -tænker at den Bassi har lavet nok løbende får et nyt lille kunstværk tilføjet, for som han selv sagde; “Ægte kunst kan faktisk godt tage meget lang tid!” -og det har han jo helt ret i 🙂

IMG_0252De nye lækre Design Editions passer perfekt ind på deleværelset, som netop nu er ved at få den helt store make-over -noget jeg poster mere om på et senere tidspunkt i et andet blogindlæg – men på billederne kan I få et sneak peek af hvordan der ser ud indtil videre -endnu ikke helt færdigt, men godt på vej! IMG_0259

I har – i samarbejde med bObles – nu muligheden for at vinde de skønne Design Editions, der fåes i 4 forskellige størrelser og i farverne grå/sort, lilla eller blå – I kan se udvalget HER 

IMG_0258For at være med i konkurrencen skal I finde de kreative sider frem – og en printer! I skal nemlig printe og dekorere en bObles Design Edition som I forestiller jer at den kunne se ud. Det er naturligvis også helt okay at lade børnene gøre det, for bObles er lavet til børn og selvom vi forældre nok kan tiltuske os at bruge dem fra tid til anden, så er det først og fremmest børnenes – sådan er det i hvert fald herhjemme!

 Når I har printet og dekoreret billedet (som er at finde nederst i dette indlæg), så skal I blot uploade det på jeres åbne Instagram og huske at hashtagge det med #boblesartandfun og tagge mig @lortoglagkage.dk på billedet – hvis I har en privat profil kan vi desværre ikke se jeres bidrag.

Har du ikke en profil på Instagram, så er det også muligt at deltage via Facebook, hvor man kan uploade sit bidrag på væggen , der skal du blot huske at hashtagge billedet med #boblesartandfun og skrive adressen: www.lortoglagkage.dk  Skriv gerne i en kommentar på dette indlæg om du deltager via Instagram eller Facebook, så har vi en chance for at vide hvor vi skal kigge og kan samtidig se om dit bidrag er tilgængeligt for os. Du finder bObles på Facebook, ved at trykke lige HER

IMG_0266Du finder filen i en printervenlig version som pdf her: farvelæg Design Editon 1

Den heldige vinder offentliggøres her på bloggen den 15. Maj – efter klokken 20.00 -husk at sende kontaktoplysninger via mail inden 48 timer, ellers findes der en ny vinder.

Dette indlæg er lavet i samarbejde med bObles og indlægget indeholder produkter, der er fremsendt til projektet.

3 tanker om "#bOblesartandfun – Konkurrence"

  1. Annika Friis

    Ej hvor er jeres bObles blevet fine! 😲😍 Tvillingerne og jeg har eftermiddagshygget med at tegne – jeg har delt et billede på Instagram med vores vældig blå resultat 😊

    Svar
  2. Maria Bang

    Hvor er de blevet fine! Glæder mig så meget til at kunne være kreativ med min lille dreng (når han bliver ældre). Vi følte os håbefulde og har deltaget vis Instagram.

    Svar
  3. Pingback: Motoriksjov for børn i alle aldre – LittleHugeLove

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *