Bella 3 år

bellaTiden flyver afsted med hastige skridt og jeg forsøger, efter bedste evne, at følge med, stoppe op og frem for alt nyde. Men jeg kan ikke lade være med at blive en smule sentimental, for hvordan kan der være gået 3 år allerede?

Jeg mister ofte sans for tid og sted – Bella’s fødselsdag var (desværre) ingen undtagelse, og hvilken l*rtemor jeg fik følelsen af at være! Hvem kan være så distræt og have hovedet så meget under armen, at man køber et TO-TAL til sin egen datters TRE-ÅRS fødselsdag?!
Det værste var faktisk, at jeg først bemærkede fejlen aftenen før hendes fødselsdag – og nej, jeg havde ikke bare “taget forkert”; jeg stod omhyggeligt og valgte et sølvfarvet OG et guldfarvet TO-TAL, for jeg var i tvivl om hvilket der passede bedst! Oh crap altså!
Heldigvis havde jeg købt rigeligt med folieballoner og Bella anede jo intet om at planen var, at hun skulle have haft en folieballon formet som et tre-tal…. Men alligevel; ØV!

IMG_9876I går startede vi -traditionen tro- morgenen med fødselsdagssang og den glædelige overraskelse det er, at komme ned til et fint pyntet bord med gaver og flag – Bella blev SÅ glad, særligt over at se de lyserøde folieballoner  -og gaverne, selvfølgelig!
Storebror stod naturligvis klar med en hjælpende hånd, da gaverne skulle pakkes ud  – når man har fødselsdag her i huset, så mangler der aldrig hjælpende hænder til gaveudpakningen!

IMG_9812Glæden var stor, da hun fik sit største ønske opfyldt; et billede magen til det Far har stående på sit skrivebord. Søskendekærligheden er ikke til at tage fejl af!

IMG_9831Jeg havde klippeklistret en fødselsdagshat (med et 3-tal på! – det må da også tælle for noget?!), men fødselsdagsbarnet var ikke videre imponeret…. (selv tak min skat!) og jeg måtte overtale hende til at få et billede med den på. Da jeg spurgte om hun var klar kvitterede hun med trutmund -åh Bella altså♥

IMG_9875Om eftermiddagen kom den nærmeste familie for at fejre 3 års pigen. Farmand stod for bollerne og med lidt hjælp fra Bassi fik jeg tryllet en lagkage frem… Med jordbær på toppen, præcis som Bella havde ønsket! Først da jeg skulle fotografere kagen opdagede jeg at der havde været en lille pilfinger på spil… Perfekte kager er en by i Rusland, men selvfølgelig skulle fødselsdagsbarnet da lige have en smagsprøve på flødeskummet inden gæsterne gjorde deres entre! Åh, Bella! ♥

IMG_9833Puuuuuust! -det fine fødselsdagslys havde Momse hjembragt fra Spanien -altid noget at min Mor har styr på hvor gammel Bella bliver, tsk tsk 😉

IMG_9877Lille søde, smukke menneske mit – i 3 år har du beriget os med kærlighed. Jeg er taknemmelig, glad og stolt over at kunne kalde mig din Mor ♥

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *