Kategoriarkiv: Giveaway

And the Winner is…

Jeg har jo den seneste tid kørt en fornem konkurrence i samarbejde med skønneste bObles -En anderledes konkurrence, der krævede en lille indsats fra de deltagende, idet man for at deltage skulle dekorere 3 Design Editions og herefter uploade sit bidrag på enten Facebook eller Instagram under hashtagget #boblesartandfun. Det er der kommet nogle superfine bidrag ud af – og tusind tak til jer, der har deltaget!
Selvom vinderchancerne var gode, så kan der jo desværre kun findes én heldig vinder.

Vinderen er fundet via tilfældig lodtrækning og den heldige vinder blev dette skønne bidrag:

IMG_0521

Stort tillykke til @littlehugelove fra Instagram !

Send mig en mail (inden 24 timer ellers trækkes der en ny vinder) med dine adresseoplysninger og dit ønske om, hvilken af de 3 skønne farvekombinationer du ønsker dine 3 Design Editions i, så sørger jeg for at videreformilde dem til bObles <3

Præmien er sponsoreret af bObles

#bOblesartandfun – Konkurrence

Det er efterhånden ved at være nogle år siden vi anskaffede os de første tumlemøbler fra danske bObles, siden er samlingen vokset og på magisk vis så gør den det stadig. Man kan aldrig få for mange bObles!

Både Bassi og Bella elsker at lege med dem og bruger dem da også til praktiske gøremål i hverdagen.

Da jeg blev spurgt om jeg kunne have lyst til at lave et anderledes projekt med ungerne var jeg hurtig til at sige ja, for inde i mit hoved er det altid fedt at kunne sætte sit eget præg på tingene.

Projektet gik ud på at dekorere nogle af de nye Design Editions med tusch og straks efter at have modtaget første sample gik jeg igang, det skulle vise sig at være lidt af en tidsrøver, men et rigtig hyggeligt og sjovt projekt. Dernæst var det ungernes tur, men der løb jeg ind i en udfordring jeg ikke lige havde set komme; Bassi nægtede simpelthen at tegne på bObles, for det er MEGET forbudt”!

IMG_0236

-what to do?! Drengen havde jo helt ret og siden han var helt lille har han fået at vide, at man ikke må tegne på tumlemøblerne og bingo; den bombe valgte han så lige at smide bedst som vi skulle igang med projektet…. Okay, jeg indrømmer gerne at jeg faktisk blev lidt stolt og at jeg hellere end gerne tager credit for dén del af opdragelsen!

IMG_0249

Efter noget tid, og flere snakke, lykkedes det mig dog alligevel at forklare ham at det ville være okay på de grå og sorte bObles og baksede en forklaring sammen om, at det blandt andet var derfor de er blevet kaldet “Design Edition” – “Design? Må jeg så helt selv bestemme hvad jeg laver på den?” spurgte han og SÅ var han klar!

 IMG_0248Han valgte at lave alfabetet på den ene side og på den anden side lavede både han og Bella trekanter – vi brugte klæbefolie som “skabelon” til trekanterne, for at gøre det lidt nemmere for dem begge.

Jeg er blevet godt tilfreds med slutresultaterne -tænker at den Bassi har lavet nok løbende får et nyt lille kunstværk tilføjet, for som han selv sagde; “Ægte kunst kan faktisk godt tage meget lang tid!” -og det har han jo helt ret i 🙂

IMG_0252De nye lækre Design Editions passer perfekt ind på deleværelset, som netop nu er ved at få den helt store make-over -noget jeg poster mere om på et senere tidspunkt i et andet blogindlæg – men på billederne kan I få et sneak peek af hvordan der ser ud indtil videre -endnu ikke helt færdigt, men godt på vej! IMG_0259

I har – i samarbejde med bObles – nu muligheden for at vinde de skønne Design Editions, der fåes i 4 forskellige størrelser og i farverne grå/sort, lilla eller blå – I kan se udvalget HER 

IMG_0258For at være med i konkurrencen skal I finde de kreative sider frem – og en printer! I skal nemlig printe og dekorere en bObles Design Edition som I forestiller jer at den kunne se ud. Det er naturligvis også helt okay at lade børnene gøre det, for bObles er lavet til børn og selvom vi forældre nok kan tiltuske os at bruge dem fra tid til anden, så er det først og fremmest børnenes – sådan er det i hvert fald herhjemme!

 Når I har printet og dekoreret billedet (som er at finde nederst i dette indlæg), så skal I blot uploade det på jeres åbne Instagram og huske at hashtagge det med #boblesartandfun og tagge mig @lortoglagkage.dk på billedet – hvis I har en privat profil kan vi desværre ikke se jeres bidrag.

Har du ikke en profil på Instagram, så er det også muligt at deltage via Facebook, hvor man kan uploade sit bidrag på væggen , der skal du blot huske at hashtagge billedet med #boblesartandfun og skrive adressen: www.lortoglagkage.dk  Skriv gerne i en kommentar på dette indlæg om du deltager via Instagram eller Facebook, så har vi en chance for at vide hvor vi skal kigge og kan samtidig se om dit bidrag er tilgængeligt for os. Du finder bObles på Facebook, ved at trykke lige HER

IMG_0266Du finder filen i en printervenlig version som pdf her: farvelæg Design Editon 1

Den heldige vinder offentliggøres her på bloggen den 15. Maj – efter klokken 20.00 -husk at sende kontaktoplysninger via mail inden 48 timer, ellers findes der en ny vinder.

Dette indlæg er lavet i samarbejde med bObles og indlægget indeholder produkter, der er fremsendt til projektet.

#boblesartandfun – GIVEAWAY

Som nogle formentlig allerede ved, fylder bObles i år 10 år og i den forbindelse har jeg, i samarbejde med bObles, fået lov til at afholde en sjov og anderledes konkurrence til glæde for de, der har en profil på Instagram.

image

 

En heldig vinder kan frit vælge den seneste limited edition, nemlig flagermusen, der findes i ikke mindre end 10 forskellige farvekombinationer.
Den nye Flagermus er en del af bObles’ 10 års fødselsdagsserie af tidligere tumledyr i et opdateret design.
Flagermusen har en lang lige flade og et tippende balancepunkt, som inviterer til masser af motoriske tumlerier. Gør den stabil med de to tumletrekanter og gå på line på vingerne, gå tur på de små bakker, eller vend den om og balancer. Det føles næsten lige som at flyve!

Konkurrencen går ud på, at du laver enten en lille video eller et kreativt og anderledes billede indeholdende tumlemøbler fra bObles – Har du ikke nogen derhjemme endnu så tjek evt. dit lokale bibliotek, hvor der er gode chancer for at finde en lille fin samling til fri afbenyttelse for ungerne eller lav en tegning som dit bidrag til konkurrencen. Alle kreative bidrag er velkommen, så slip gerne kreativiteten løs!

Deltagelse skal ske på Instagram og du skal gøre følgende:

Når du har uploadet et billede eller en video på din Instagramprofil skal du huske hashtagge det med #boblesartandfun – husk at din profil skal være åben for at både jeg og ikke mindst @bOblesdenmark kan se dit bidrag til konkurrencen.

Del gerne konkurrencen med dine venner ved enten at tagge dem i kommentarfeltet på Instagram eller ved at reposte giveawaybilledet som du finder på min profil – dette er ikke et krav for deltagelse, men vi bliver så glade 🙂

For at hjælpe jer lidt i gang har jeg lavet et par eksempler på lidt anderledes og kreative billeder med bObles – der er indsat et link til de apps jeg har brugt – og samtlige forslag er lavet udelukkende ved brug af min mobiltelefon.

imageDette billede er lavet ved hjælp af en app, der hedder XN View FX – en gratis app, der er supernem at navigere rundt i og som byder på mange fede effekter. Du finder app’en HER

imageDette billede er ligeledes lavet ved hjælp af XN View FX – og har derudover fået en tur på min telefons redigeringsprogram – jeg har en Iphone 5S.

Denne´video er lavet i den app, der hedder Flipagram – en app, der egner sig både billeder og videofiler. Den er nem at navigere rundt i og jeg har flittigt brugt den privat også, til at lave små videoer med minder fra ungerne. Den er gratis, men som ved de fleste apps er der mulighed for tilkøb.

image

Her ses et andet eksempel på #boblesartandfun – et billede, der er blevet “tømt” for farve og nu fremstår som et billede lig dem mange af os formentlig lavede i formingstimerne i folkeskolen – gad vide om de har et specifikt navn?!?

Fælles for mine eksempler er som sagt at de alle er lavet på min mobiltelefon og med apps, der som udgangspunkt er gratis.  Jeg har tidligere skrevet lidt om de apps jeg typisk bruger, nemlig A Beautiful Mess og Rhonna Design -du finder dem HER.

Jeg vil glæde mig til at se jeres kreative påfund og ikke mindst jeres skønne unger i aktion med de fantastiske tumlemøbler!

Den heldige vinder findes i samarbejde med bObles d. 26. Juni 2016 og offentliggøres både her på bloggen og på Instagram.

Dette indlæg er lavet i samarbejde med bObles, der sponsorerer præmien.

Den heldige vinder!

image

Det er blevet tid til at offentliggøre vinderen af et gavekort på 500 kr til Name It i den giveaway jeg har haft kørende på min profil på Instagram. Den heldige vinder blev…. Rikke! (@rikkelouiselarsen)

image

Stort tillykke! -jeg håber gavekortet vil bringe lykke i ungernes garderobe ✨

Send mig en mail med dine oplysninger, så sørger jeg for at Name It sender dig din præmie snarest muligt.

// Tak til Name It for at sponsorere præmien og tak til alle I, der deltog.

 

Vind en Beemoo Travel Jogger!

Jeg har, i samarbejde med Jollyroom.dk fået lov til at udlodde en af deres lækre klapvogne på via min profil på Instagram. Du kan læse mere om klapvognens mange smarte funktioner ved at følge dette link.

image

Deltagelse skal ske på Instagram, hvor du nemt og gratis kan oprette en profil såfremt du ikke allerede har en. Du kan se min profil HER, hvor du på giveawayopslaget kan se hvordan du deltager.

Præmien er sponsoreret af Jollyroom.dk

Dansk design i børnehøjde – Fuzzies

imageVinteren er over os – frosten bider i kinderne og ungernes fødder skriger på hjemmesko, i hvert fald hvis du spørger moderen, der meget gerne vil holde snue og feber fra døren. Netop derfor er det jo oplagt at sætte fokus på et dansk brand, der producerer både hjemmesko, strømper og strømpebukser.

imageDet er vist ingen hemmelighed, at vi er ret begejstrede for leoprint herhjemme – i hvertfald ikke for de af jer, der følger med på Instagram-  så da jeg så, at Fuzzies netop har lavet strømpebukser med leoprint i hele TO forskellige farver måtte Bella selvfølgelig eje et af hvert par!

image

image

Udvalget hos danske Fuzzies er stort og der er i sandhed noget for en hver smag. Bellas hjemmesko er af den tøsede slags med glimmer -selvfølgelig!

image

Hvem elsker ikke glimmersko? -Både Bella og jeg er solgt! De er SÅ fine og selvom man kunne fristes til at tro at glimmersko med tiden vil drysse, så er det ikke tilfældet selv efter snart 1,5 måneds dagligt brug.

Annette fortæller:

“Fuzzies er dansk design og produceres ud fra en ganske særlig filosofi: god pasform, lækkert skind, fleksible materialer og samtidig er der ikke gået på kompromis med funktionen.

Fuzzies startede med at producere hjemmesko i skind i 2007, og har i dag en stor kollektion til både drenge og piger. Hjemmeskoene har alle de rette egenskaber et barns fødder har brug for, samtidig med at der er kræset for detaljerne fra design til komfort.

Firmaet Fuzzies blev oprindeligt grundlagt af Mona, tilbage i 2007, men i oktober 2013 skiftede Fuzzies ejere – Den gode ånd af kvalitet, design og komfort har vi fortsat uden tøven. Tanken omkring en større helhed gjorde, vi efter kort tid tilføjede en stor serie af strømper og strømpebukser til sortimentet. Alt Fuzzies er i dag basisvarer, der som udgangspunkt altid er på lager til forhandlerne kan supplere.”

Designerne bag de fine nye serier og farver hedder Anne & Annette.  Anne er kreativ, opmærksom og fuld af ideer når det gælder nye prints og mønstre – alt i mens Annette sørger for de helt korrekte farvetoner og match mellem skindsko og strømpebukser.

Fuzzies har altid størst fokus på børnene, der ligesom de to kvinder bag elsker de glade figurer og farver, som deres printede serier indeholder.

Hos Kids-World.dk kan du se det store udvalg af Fuzzies og jeg har i samarbejde med dem, fået lov til at afholde en giveaway. Konkurrencen afholdes på min profil på Instagram og hvis du klikker HER bliver du sendt direkte til min profil, hvor du kan deltage.

Dette indlæg er bragt i samarbejde med Kids-World.dk
og indeholder sponsorerede produkter.

 

Dansk design i børnehøjde – MaMaMeMo

image MaMaMeMo er af de fleste forældre kendt for deres legemad, og de seneste år har de virkelig gjort indtog på mange børneværelser som en fast del af inventaret i enten børnenes legekøkkener eller købmandsbutikker. Deres genkendelige design af gængse dagligvarer som børnene kender fra hverdagen er blevet utroligt populære og det overkommelige prisniveau gør, at langt de fleste kan være med.

image

Firmaet blev startet i 1965, under navnet AM Konfektion, hvor varesortimentet kun var dukketøj og dukketilbehør. Produktionen forgik ved brug af hjemmesyersker og varerne blev efterfølgende pakket på firmaets lager i Holstebro. Dette sortiment blev hvert år udviklet med nyheder og fortsatte frem til 1997, hvor Anette og Poul Erik Pedersen overtog firmaet. For at signalere et større udvalg af legetøj, blev navnet ændret til AM Leg A/S og sortimentet blev udvidet kraftigt med specielt trælegetøj, som blev særdeles populært fra ca. år 2000 og frem.

image

Anette og Poul Erik fortæller:

“I 2005 blev vort eget brand indenfor trælegetøj lanceret under navnet MaMaMeMo og dette brand har siden været særdeles kendt både i ind- og udland. Produktionen af dukketøj og dukketilbehør er forsat sideløbende og sælges under vort eget brand Mini Mommy. En ny stor artikel på salgssiden er salg af pop-up telte, som primært er til eksport.

Som noget nyt er MaMaMeMo blevet udvidet med trælegetøj med udgangspunkt i skovens dyr. Indtil videre omfatter dette forskellige spil, såsom Ringspil og Kroket, men også filtmasker og produkter til at udforske naturen med bl.a. Lup, insektbokse og blomsterpressere. Dette går nu under navnet MaMaMeMo Forest Friends.

Da vi skulle finde på et navn til vores nye brand, valgte vi at tage udgangspunkt i vores 4 børn Marie, Mads, Morten og Mette. Vi ønskede ikke at det bare skulle have et tilfældigt navn, det skulle være et navn med betydning. Tager man de første 2 bogstaver i børnenes navne og ændrer en smule i rækkefølgen, så kommer man frem til MaMaMeMoDet har taget noget tid at lære folk at sige navnet MamaMeMo, men efterhånden har det sat sig fast, og bliver nu forbundet med især legemad i træ.”

Herhjemme er vi meget begejstrede for legemad i træ, og særligt Bella bruger meget tid på at lege med det. Selvom hun først fylder 2 år til april, så har hun allerede nu en ret fin samling, der byder på timevis af god og lærerig leg. Jeg var derfor ikke i tvivl, da jeg gjorde mig tanker om årets pakkekalendre til børnene; Bellas skulle selvfølgelig indeholde legemad!

Jeg har i samarbejde med AM LEG A/S fået lov til at afholde en konkurrence på Instagram, hvor de har været så søde at sponsorere en virkelig fin pakke med deres lækre legemad til en heldig vinder. Pakken indeholder 24 stk trælegemad og har en samlet værdi af over 600 kr.

image

Kig forbi min profil, hvor jeg snarest skyder gang i konkurrencen.

Dette indlæg er lavet i samarbejde med AM LEG A/S
-indlægget indeholder sponsorerede produkter.

 

 

Dansk Design i børnehøjde – RAM’N

image (2)

De fleste forældre kender det; poden tegner det ene mesterværk efter det andet – køleskabet er klistret til med fantastifulde streger fra arvingens hånd, og når køleskabslågen er fyldt op har man to valgmuligheder; man piller sirligt de fine tegninger ned og erstatter dem af nye eller man kigger sig om efter endnu en skabslåge egnet til formålet.

Et vigtigt formål,  hvis du spørger mig. Jeg er nemlig af den overbevisning at ved at lade tegningerne hænge frit fremme i hjemmet, så er man med til at inspirere -og dermed udvikle- barnets kreative evner.  Samtidig anerkender man barnet og styrker dets selvtillid. Men sagt mellem os, så kan køleskabstegningerne godt være en smule irriterende og selvom man er stolt af lilleguttens seneste streg så er halvkrøllede og flagrende A4 ark på køleskabet ikke just en fryd for øjet….

Som barn tegnede og malede jeg selv utrolig meget – noget kønnere end andet – og i takt med jeg blev ældre udviklede mine evner, inden for det kunstneriske, sig til noget som andre end mine forældre ville have hængende. Jeg havde en superdygtig billedekunstlærer, der formåede at videregive sine teknikker i en grad, så jeg som voksen ofte har sendt hende mange taknemmelige tanker. Kreativitetens glæde er i den grad noget jeg håber, at kunne videregive til mine børn. Men tilbage til børnetegningerne – for hvordan kan vi på smukkeste vis integrere børnenes kunstværker i vores hjem? Det er her RAM’N kommer ind i billedet!image

Bag RAM’N står Thomas, der er uddannet møbelsnedker og industriel designer og hans kone Marie-Louise, der er uddannet indenfor økonomi, marketing og shipping men som i dag arbejder med børn og unge. Her fortæller Marie-Louise historien bag RAM’N:
“Thomas har altid troet på den skæve streg og på det originale. Gerne så lagt væk som muligt fra det perfekte. Thomas er en, der får ideer nærmest som vi andre trækker vejret. I sommeren 2012 hørte jeg for første gang Thomas tale om en ramme til børnetegninger, og min første tanke var endnu en fiks ide… Da havde vi kendt hinanden i 10 år og det var jo ikke ligefrem den første smarte ide han var kommet på i løbet af årene… Men han var meget fokuseret på denne og lavede den første prototype i akryl, hvorefter vi gik til en producent med den, som han altid har gjort med sine tidligere projekter. Men han var ikke tilfreds med kontrakten og fordybede sig i kælderen vinteren over og udfra hvad han kunne finde der opstod RAM’N -næsten som den ser ud i dag.
I Januar 2013 røg Thomas ud af dagpengesystemet – som så mange andre- og blev derefter ramt af en depression, der senere resulterede i en ADHD diagnose. Dette var en kæmpe lettelse for os begge og noget, der i den grad forklarede hans turbohjerne. Med den viden gik han i gang med den første produktion  – med stram deadline fra mig – og de første 20 stk RAM’N blev færdige til foråret.
De første blev solgt til venner der var meget begejstrede. Vi var dog begge stadig skeptiske om de nu også holdt i den “rigtige verden”.
Vi fik kontakt til et dansk snedkeri, der lavede de første 100 yderrammer henover sommeren 2013. Thomas laver fortsat hele mekanismen, der til at starte med bestod af cykeldæk og tæppestykker, der havde ligget i kælderen fra de første prototyper blev lavet. Disse er dog idag blevet udskiftet med meget stærk gummi og lækre filtstykker for at lette arbejdsgangen og for vores overlevelse.
Æskerne blev foldet af Thomas’ forældre og der blev limet forside på. Min mor på 80 år strippede plastikken af akryl stængerne, og det gør hun stadig den dag idag.
Æskerne bliver i dag lavet hos HKI, der er et værksted for udviklingshæmmede. De er super flotte og slidstærke og er tænk som beholder til tegningerne, så vi tænker hele produktet ind.
I oktober 2013 tog Thomas en RAM’N under armen og gik op til Louisiana, hvor han spurgte om det ikke var noget for dem. De var meget begejstrede! Derefter blev prisen fastsat og´det var dén blåstempling der betød at vi fik et rigtig fint julesalg.
Vi fik først en webshop i December 2014, hvor man hidtil havde skulle sende mig en mail, hvis man ville bestillle en RAM’N, hvorefter jeg sendte en manuel faktura tilbage og først når varen var betalt blev varen afsendt.
Siden er det gået slag i slag, og vi har fået meget fine tilbagemeldinger.
Da hverken Thomas eller jeg er forretningsdrivende har der været meget at lære. Vi har ikke lånt en krone og har derfor heller ikke kunnet lave de vilde investeringer med RAM’N.
Vi har skulle vokse sammen og det synes vi bestemt vi har gjort – med nogle fantastiske kunder og følgere i ryggen hele vejen!
Vi har lige kastet os ud i pink, mørkeblå og hvid og en helt ny RAM’N SORT og det er de første officielle nyheder vi er kommet med i de 2 år vi har været rigtigt i gang.
Vi har fået en del henvendelser fra USA, Australien og det meste af Europa,  så vi tror at 2016 betyder at vi kan gå til næste level.
Vi har stadig en masse at lære, men vi tror mere og mere på det og er blevet bedre til at spørge om hjælp og vores erfaring er, at tør man spørge så vil folk jo faktisk rigtig gerne hjælpe!
Thomas er fuldtid på RAM’N og jeg er på deltid og selvom det er ikke blevet til mange aftener foran fjernsynet de seneste 2 år, så synes vi stadig det er rigtig sjovt – og så længe det går den rigtige vej, så følger vi med!”
RAM’N fåes i 16 forskellige varianter og med julen lige om hjørnet så må den siges at være den oplagte julegaveidé til f.eks. bedsteforældrene. RAM’N koster 599,- og køber du online er det fragtfrit ved køb over 750 kr. Det fine udvalg kan ses HER.

image

Vores model er den, der hedder sortlakeret fyrretræ og med to tegneglade, kreative sjæle i huset, vil RAM’N uden tvivl følge os mange år ud i fremtiden og blive rammen for et utal af fine kunstværker. En af de virkelig gennemtænkte funktioner ved RAM’N er at den, selvom den er skruet fast på væggen, kan vendes efter hvilket kunstværk, der skal pynte i den. Har man et vandret motiv kan den sidde på langs og kommer poden med et lodret motiv så drejer man blot den fastmonterede RAM’N så den passer – wauw!
RAM’N kan rumme op til 50 tegninger og de placeres nemt med et lille tryk på selve billedefladen og når man slipper så sørger kanterne og fjedermekanismen for at holde tegningen på plads.
Det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg er meget begejstret for det gennemtænkte design og jeg vil varmt anbefale alle forældre (eller sågår bedsteforældre) at anskaffe sig en!
image
I samarbejde med RAM’N har jeg fået muligheden for at udlodde en RAM’N efter eget valg. Konkurrencen afholdes på Instagram, så hvis du ønsker at få fingrene i din helt egen fantastiske RAM’N så smut over på min profil på Instagram.
Dette indlæg er lavet i samarbejde med RAM’N.dk
og præmien er sponsoreret af RAM’N

Den heldige vinder – update

Update! Da vinderen ikke gav lyd fra sig indenfor tidsfristens udløb (18. November) er den pågældende Zoomer Dino -i samråd med sponsoren- istedet blevet udloddet i en konkurrence på min profil på Instagram. For jeres egen skyld anbefaler jeg, at I sørger for at være opmærksomme på om I vinder og evt tilmelder jer emailfunktionen på kommentarer ved giveaways -de kan altid afmeldes når konkurrencen er slut.

 

Det er blevet tid til at finde en vinder og om man er blevet den heldige eller ej; vinderchancerne må siges at have været store i denne giveaway! (*fnis)

Stay tuned, det varer ikke længe inden der kommer endnu en lækker præmie på højkant -en præmie som både børn, forældre OG bedsteforældre kan have stor glæde af!
imageStort tillykke Kathrine! Send mig en mail med din adresse inden d. 18. November, så kommer der en Zoomer Dino afsted til din Villum 💚

Zoomer Dino (+giveaway)

Når man som Bassi på 4,5 år er meget betaget af dinoer er det svært ikke at blive begejstret, når man bliver tilbudt at teste Zoomer Dino.

imageHan jublede og glæden var stor da den ankom, den blev nærmest flået ud af æsken!

image

Efter 15 minutters udforskende leg –drenge på 4,5 år læser jo ikke manualer– måtte Dinoen dog lægges til ro ved Fars computer. Den måtte med andre ord lades op. Opladningen sker via et medfølgende USB-kabel og i et hjem med småbørn, hvor IPads og smartphones for længst har vundet over laptops og stationære computere, så er dén løsning ikke ideel. Det havde været perfekt, om der havde været er ganske almindeligt strømstik til stikkontakten -men måske vi bare er lidt for forvænt…

image

Efter en times tid var Zoomer Dino klar til leg igen og vi havde imellemtiden fået læst i manualen og set lidt forskellige youtube-videoer med den berømte Dino.
Videoerne var klart det mest effektive for den 4 årige, der ihærdigt forsøgte at få den frække og temperamentsfulde dino til at lystre.
Dinoens øjne skifter farve efter hvilket humør den er i. En funktion, der for så vidt er smart nok, men lidt dog lidt svær for et børnehavebarn at huske på, særligt mens legen er godt igang. To farver hang dog ved; de røde øjne, der betyder den er sur og de grønne øjne, som betyder den er sød -ifølge Bassi selv.

image

Med lidt hjælp -fra Far- fandt han ud af funktionerne og snart var lillesøster også med i legen.
Zoomer Dino fes rundt på stuegulvet efterfulgt af to hvinende unger der trods bevidstheden om at den havde en tænd/sluk-knap, alligevel blev skræmte når den kom for tæt med på med sine vrede røde øjne.
Inden længe opdagede de funktionen ved at hive den i halen; et vredesudbrud og dét fik også de firbenede hundetøser på banen!

Man kan roligt sige, at Dino er blevet testet af hele familien – og vores konklusion er klar; den er et sjovt stykke legetøj!

imageI får nu mulighed for at vinde jeres helt egen Zoomer Dino -hvem ved måske du kender en dinofan du ønsker at glæde juleaften?

For at deltage skal du blot følge bloggen via Bloglovin’ og derefter skrive en kommentar til dette indlæg -husk at holde øje med om du bliver den heldige.

Vinderen trækkes d. 15. November og offentliggøres her på bloggen.
OBS!: Har jeg ikke hørt fra vinderen senest d. 18. November trækkes der en ny.

Dette indlæg indeholder et test-produkt og præmien er sponsoreret.