Kategoriarkiv: Vores have

Ungernes oase

Bloggen har stået stille. Længe. Den fik en spontan ferie og jeg har ærlig talt nydt ikke at skænke den en tanke.

Hverdagens trummerum, den evindelige træthed samt smerterne, gør det umuligt for mig at køre en blog på samme vilkår som jeg gjorde for år tilbage.

Det har jeg accepteret. Tror jeg.

Overskuddet mangler, alt for ofte. Der må fortsat prioriteres og kategoriseres og selvom jeg ihærdigt øver mig, så har jeg endnu ikke helt hverken lært, eller accepteret, dén del. At jeg ikke kan alt det jeg gerne vil, og at livet primært leves på matriklen. Nogle dage for nedrullede gardiner -andre dage med mod på at få realiseret nogle af de mange drømme og tanker, der fra tid til anden flyver rundt inde i mit hoved.

Tidligt på sommeren var mine unger så heldige, at vinde et legehus i en konkurrence afholdt af Mamawise.dk præmien var sponsoreret af Jollyroom.dk. Det pustede liv i drømmen om en lille oase i haven til ungerne og da legehuset var velankommet, fik jeg for første gang i lang tid gjort brug af mine skills som handywoman. Legehuset blev samlet og ungerne var ellevilde!image // En følelse af sejr – H E L L  Y E A H !

image// To glade unger!

Efter en rum tid stod det dog klart, at der måtte laves en terrasse. Den idé var manden ikke helt med på, da vi i forvejen har mere end nok af igangværende projekter herhjemme. Han ved, at jeg kan meget selv men han ved også, at jeg er ret så begrænset rent fysisk og hurtigt bliver udmattet. Han gav grønt lys for at der kom en træterasse i haven, men var også ret klar i spyttet; “Det bliver DIT projekt, jeg rører ikke en finger før jeg er færdig med alt det andet!”

Da der skulle shoppes til projektet på trælasten var han dog med og i fællesskab fik vi hentet alle de nødvendige materialer -en dum begynderfejl gjorde, at jeg fik et mindre chok, da der skulle betales og jeg har nu lært at man skal huske at kigge på andet end meterprisen, når man regner ud hvad projektet løber op i rent prismæssigt 🙈😆

Well, jeg kastede mig ud i projektet. Legehuset blev skilt ad igen og takket være google fandt jeg frem til hvordan jeg bedst fik lavet bundrammen.

Jeg blev lettere panisk da jeg erfarede, at græsplænen var en hel del mere ujævn end først antaget, så bare det at få bundrammen i vater tog tid. Lang tid.

imageFlere gange nåede jeg at bande og svovle og gokke mig selv i nøden over, hvorfor f*nden jeg da også havde kastet mig ud i sådan et projekt!!

image// Da bundrammen endelig var i vater og terrassebrædderne endnu ikke var skruet fast.

Som projektet skred frem stod det klart; der var visse ting jeg MÅTTE have mandens hjælp til. De tunge terrassebrædder kunne jeg f.eks. ikke selv løfte op på bundrammen, og han forbarmede sig. Ligesom han forbarmede sig, da det stod klart at jeg havde regnet “en smule forkert” og stod og manglede 6 terrassebrædder… 🙈

image//Legehuset blev samlet – igen!

imageJeg kom i mål! Det lykkedes mig at bikse en træterrasse sammen! -til helvede med janteloven og min dumme krop; jeg gjorde det og jeg er skide stolt af mig selv!

imageSiden har legehuset også fået en gang maling og står nu og troner på en fin træterrasse i haven – og vigtigst af alt; ungerne er lykkelige!

Sommer i Danmark

IMG_1692Sommeren er over os, havens skønheder står i fuldt flor.
De dage, hvor jeg er i underskud af energi og overskud gør sol fra morgenstunden en markant forskel. Det er fantastisk så stor indvirkning solen har på mit humør. Tankevækkende som jeg bliver præget af det, der omgiver mig.
Havens blomster bliver nøjsomt plukket og bragt indendøre, hvor jeg kan nyde synet fra sofaen, når energien ikke er til andet.
Jeg suger solens stråler til mig. Nyder til fulde, at sommeren endelig  er kommet til Danmark♥

Forår (+giveaway)

 

IMG_0643Endelig er foråret er her!
I haven pibler det frem med spirer. De grønne blade er så småt begyndt at finde sig til rette på havens træer og buske. Blomsterbedene skriger efter at blive luet og krukkerne trænger til at blive plantet til med nye blomster.
Min krop skriger efter at få styr på haven, men desværre må det foregå i sneglefart, da min krop ikke helt er med på idéen om de helt store haveudfoldelser. Men sommeren bliver forhåbentligt lang og solskinstimerne mange, så jeg håber (og tror på) at jeg nok skal nå det meste alligevel.

IMG_0649

Indendøre har jeg fået pottet stuens planter om, passet og plejet små spæde spirer, og de er nu så småt ved at være klar til at blive sat ud under åben himmel.
Takket være pleje fra Bayer Gardens Vitality serie har de fået den bedste start på livet, og jeg glæder mig til at kunne fortsætte planteplejen hele sommeren.
Det her med at gøde helt fra start er nyt for mig, men at dømme ud fra hvad mine små frø allerede har præsteret at blive til, så er det slet ikke så dum en idé!

IMG_0638IMG_0627

Jeg har fået muligheden for at lade én af mine læsere løbe af med et fint forårskit, venligst sponsoreret af Bayer Garden, og det har jeg naturligvis sagt ja tak til.

Reglerne for deltagelse er som følger:

1 lod for at skrive en kommentar

2 lodder for ovenstående OG være tilmeldt som læser af denne blog via bloglovin’
(Tilmeldelse sker nemt, lige HER)

Den heldige vinder trækkes d. 1. Maj 2015 og vil blive annonceret her på bloggen.

 

præmie Dette indlæg er bragt i samarbejde med Bayer Garden