Kategoriarkiv: Tester

[genbrugsguld] ♻️

IMG_0815Kender I Kirppu? Et ret genialt koncept, hvis du spørger mig -både som sælger, men sandelig også som køber👏🏻
Jeg hoppede med på vognen første gang, da Kirppu kørte tilbud på deres standpriser -et tilbud, der var svær at modstå, når nu jeg havde overvejet det siden jeg første gang hørte om konceptet.
Da min lejeperiode udløb lavede jeg et lille samarbejde med Kirppu, der gjorde det muligt for mig at forlænge min stand-tid, dette med et lille håb om, at jeg kunne lukke min stand ned og kun skulle pakke meget få ned igen, den dag perioden udløb. Sådan gik det ikke helt, desværre!

Det var helt nyt for mig at overlade salget af mine og børnenes ting til fremmede hænder og særligt prissætningen gav mig lidt udfordringer, da det jo ikke er muligt at “prutte” om prisen med hverken sælger eller køber når salget foregår via en tredjeperson.
Derfor gik salget da heller ikke som forventet, men okay, måske jeg også bare var lidt for optimistisk fra start…. Min kære mand mente at jeg skulle prissætte alt til “lige under halvdelen af det jeg normalt ville sælge det for”!?! Et råd jeg ikke valgte at lytte til, da det i mine øjne ville være alt for stort et arbejde, at skulle prissætte alt og ikke tjene det man egentligt synes tingene eller tøjet var værd. Havde jeg kun haft, hvad der svarede til en flyttekassefuld, så havde jeg måske lyttet lidt mere… men ja, jeg havde virkelig meget i gemmerne og mit krejlergen kunne på ingen måde tillade, at jeg skulle prismærke alt til halvdelen af hvad jeg synes det var værd. Det skulle jeg måske nok have gjort alligevel – set i bakspejlet….
Men måske det var det netop dét, der var mit problem – altså mit krejlergen.
Jeg havde ved lejeperiodens start en klar forventning om, at jeg som udgangspunkt ville sælge mindst én vare om dagen -hvis det blev mere end det, så ville jeg jo bare blive gladeligt overrasket. Sådan gik det desværre heller ikke.
Der var dage, hvor jeg solgt 6 varer på en dag og dage, hvor jeg intet solgte. Som i ingenting overhovedet!
På mine besøg dernede forsøgte jeg at finde ud af hvorfor og jeg spottede hurtigt, at det måske nok ikke var de rette priser og/eller varer jeg havde. Min vurdering i forhold til prissætning og kundekredsen var simpelthen for høj. Som sælger ærgrede jeg mig når jeg så, at nogle af de andre sælgere solgte for billigt. For den lave pris de havde sat på deres varer, var med til at vanskeliggøre mit eget salg – men som køber gjorde det mig også suspekt, hvis det sat “for billigt”, og jeg gennemtjekkede varen for fejl eller mangler…
Tag nu en børnejakke i str 5 år -i en stand der kan beskrives som “nærmest som ny”- fra eksempelvis Danefæ, som er et velkendt brand i den dyre ende. Hvad er en rimelig pris? -og hvad med de 15%, der ville blive taget i kommission?
Som køber ville jeg selv være villig til at give lige omkring halvpris af nyprisen, måske lige under med forbehold for udsalgspriserne også. Men når en sælger prissætter sådan en jakke som denne til 50 kr, så føles det lidt som at få en mavepuster, og da særligt hvis man selv har prissat en helt identisk til 200! Av av av!
Okay, indrømmet havde jeg været køberen, der lige stod og manglede sådan en jakke i så fin stand, så havde jeg da uden tvivl følt at jeg havde gjort årets kup!
Mit bedste råd til dig, der overvejer at sælge via Kirppu må derfor være, at sætte priserne lavt fra start, hvis dit mål er at komme af med varerne og dermed også undgå at skulle slæbe dem med hjem igen….

Men hvad er en god handel egentlig? For mig er det den, hvor både køber og sælger er glade og i sidste ende må det være det, der er det vigtigste!

IMG_9485// En billig cowboyvest til Bassi – købt i Kirppu for 20 kr – fik nyt liv med fede strygemærker.

Som køber gjorde jeg -særligt i min lejeperiode, hvor jeg kom oftere for samtidig at tjekke min egen stand- rigtig mange finde fund! Ikke så fordelagtigt at man som sælger ender med at købe for dobbelt så meget som man har tjent, altså rent økonomisk… min kære mand var i hvert fald ikke så begejstret for dén faldgrube!

Jeg har svært ved at udpege ét enkelt fantastisk scoop fra Kirppu, for jeg har virkelig gjort mange fine køb i alt fra børnetøj til nips  -meeen det absolut bedste må alligevel nok være tallerkenerne fra B&G!  De passede perfekt ind i samlingen af musselmalet og blåmalet service herhjemme og bliver dagligt brugt. De blev købt til 45 kr stykket og med en rabat på 50%, da sælgerens lejeperiode var ved at udløbe. Billigt? Ja! For billigt? Ja! Men sælgeren fik solgt dem og jeg var en glad køber!

IMG_0787

Smukt blåmalet service fra henholdsvis B & G, Lyngby og Royal Copenhagen – nyt og gammelt genbrugsguld i hvad jeg vil betegne som en smuk harmoni!

Et andet fantastisk scoop var en vasen fra Kähler øverst i indlægget. Den måtte jeg betale 10 kr for! Alt alt for billigt -men igen, sælger fik den solgt og jeg var en meget glad køber!

Jeg vil klart anbefale et besøg i Kirppu, hvis du ligesom jeg elsker genbrug! Der er noget for enhver smag, alle aldre og i alle prisklasser. Når muligheden byder sig smutter jeg også selv forbi og jeg har købt alt fra nips til børnetøj – jeg er jo en krejler og mit hjerte banker for genbrugsguld! <3

OBS!: Indlægget indeholder et delvist sponsorat,
men ord og billeder er – som altid – helt mine egne!

Dansk design i børnehøjde – Manostiles

Endnu et skønt dansk brand har fundet sin vej til mit projekt med fokus på lækkert dansk design til børn. I dette indlæg sætter jeg fokus på et brand, der på smukkeste vis formår at bringe skønhed ind i de danske hjem – både for børn og voksne – nemlig Manostiles!

imageManostiles er unikt dansk design til både børn og voksne. Filosofien bag Manostiles er, at skabe børneprodukter og boliginteriør med et personligt præg, hvor der er fokus på enkelthed og høj kvalitet. Hvert produkt er gennemtænkt til mindste detalje.

Jeg faldt selv pladask for de mange smukke sager via Instagram, hvor Mette – kvinden bag Manostiles- fremviser fine produkter til børn -og voksne.

image// Sengetøj og uro er fra Manostiles, lampen er fra Lapin & Me, krukken (som her er brugt som planteskjuler) er fra Bloomingville Mini, lyskæden på væggen er fra Flying Tiger, stolen er fra Jollyroom, Facedebogstavet er fundet på DBA og lysboksen er fra A little lovely Company.

Design og farver i Manostiles’ kollektion er produktet af en tid, hvor vores børn og vores hjem og de ting vi omgiver os med, er en central del af vores identitet. Børn og Boliginteriør skal være personligt, smukt for øjet og samtidigt tåle at blive brugt. Alle produkter fra Manostiles er økologiske og den bedste kvalitet på markedet.

imageInspirationen fra naturen ses i Manostiles’ prints og går igen i farver og formerne på alle designs, samtidigt er der en klar grafisk kant, som gør det muligt at bruge Manostiles’ design på tværs af stil og integrere med eksisterende børn og boliginteriør.
Manostiles forhandles blandt andet hos Baby Sam, men samtlige produkter kan også købes på brandets egen webshop: www.manostiles.dk

image// Den smukke uro fåes i 4 forskellige varianter, Bella’s hedder “White Dream” og kan købes HER.

Skaberen bag Manostiles

Manostiles er ejet af CEO Mette Lindeberg, som startede firmaet i 2011. Før det, kom hun fra den finansielle verden, hvor hun havde været i 15 år, men tog springet og fik igennem Manostiles mulighed for at arbejde med sin passion – at skabe æstetisk, personligt og funktionelt design til børn og det moderne hjem.

Privat er Mette mor til 6 skønne børn, hun er bosat på en gård på landet i Solrød sammen med Casper, der er læge. Alle 6 børn er piger, hvoraf den ældste er 13 år og den yngste er 2 år – og struktur er selvsagt en nødvendighed med så mange børn, en mand der arbejder som læge og egen virksomhed. Mette beskriver sig selv som en kvinde, der er helt nede på jorden og har hjertet på det rette sted. Hun vægter nærhed og  åbenhed højt og så elsker hun et godt grin!

Dette indlæg indeholder testprodukter
-læs om min reklamepolitik HER

 

 

 

Dansk design i børnehøjde – Müsli by Green Cotton

imageBella har den seneste tid testet tøj for Müsli by Green Cotton – et forholdvis nyt dansk brand, der er en “lillesøster” til det velkendte brand by Green Cotton – lækkert økologisk børnetøj!

 

imageMüsli er by Green Cotton’s nyeste varemærke, der blev lanceret i efteråret 2015.
Müsli er designet omkring nøgleord som æstetik, autentisk, beroligende charme og harmoni.

Müsli er en serie af kvalitetstøj, som gavner både børn og forældre og som naturligvis ikke går på kompromis med den høje kvalitet hvormed mærket, ligesom by Green Cottons øvrige brands, er GOTS-certificeret, som er den strengeste mærkningsordning på markedet i dag.

imageKvaliteten er superlækker og både farve og form holder vask efter vask – det smørbløde bomuld er simpelthen så lækkert – og vi har uden tvivl fundet en af vores fremtidige favoritter når det kommer til lækkert harmonisk basis til garderoben!

imageEn af sommerens kjolefavoritter er blevet denne fine stribede sag med den fineste blondekant – super simpel, men ovenud lækker og perfekt på en kølig eller lidt luftig sommerdag, hvor den bløde bomuld både tillader huden at ånde og skærmer de sarte buttede barnearme for solens stråler.

imageSelv om natten har Bella været i gang med at teste, men det var jo ingen sag i dette lækre sæt bestående af en fin stribet body og lækre bløde bomuldsbukser med fine små sløjfedetaljer.
En detalje, der så absolut er værd at fremhæve på bodyen er de lækre ærmer, der gør det muligt at bruge den både med og uden opsmøg – jeg er stor fan af bodyer, der har lige netop den detalje og på denne model er jeg helt vild med kontrasten det giver til den grå og hvidstribede.

Prisen på kollektionen fra Müsli by Green Cotton er sat så de fleste kan være med – f.eks. koster leggings fra 99,- og en kortærmet body koster 149,- Virkelig fine priser for en høj og helt igennem lækker og langtidsholdbar kvalitet!

Historien bag by Green Cotton

Novotex er virksomheden bag by Green Cotton. Den blev etableret i 1983 af Leif Nørgaard, og har arbejdet med miljøvenlige tekstiler siden slutningen af 1980’erne. Alle disse år har Novotex været en pioneer på området, og modtaget et væld af priser, som bevis for det seriøse stykke arbejde der er lagt i at gøre industrien mere miljøvenlig.

In 1988 fik Novotex prisen EBAE (European Business Awards for the Environment) – en EU pris som i dag kaldes EBEAFI (European Better Environment Awards for Industry). En anden pris blev givet fordi de deltog i dyrkningen af den første økologiske bomuld nogen sinde som blev certificeret af et uafhængigt institut, og efterfølgende blev lavet til verdens første T-shirt lavet af certificeret økologisk bomuld. 

I dag er Novotex, og herunder datterselskabet by Green Cotton, certificeret i overensstemmelse med ISO 9001 (kvalitetsledelse) og ISO 14001 (miljøledelse). Virksomheden er også certificeret til GOTS, Oeko-tex 100 og EU’s miljømærke Blomsten.

Formålet med selskabet by Green Cotton er at udvikle og markedsføre brands by Green Cotton, hvor Green Cotton er fundamentet, afsenderen og garantien for, at produktet er dokumenteret det mest miljøvenlige af sin art. Siden 1983 er by Green Cotton vokset med Fred’s World og nu også Müsli.

Dette indlæg er lavet i samarbejde med Müsli by Green Cotton
og indeholder testprodukter, du kan læse om min reklamepolitik HER.

 

 

Dansk design i børnehøjde – EN FANT

imageEt af de nyere børnetøjsbrands på det danske marked er EN FANT, og jeg må ærligt sige, at det er et brand, der har taget mig med storm!

Det superfine design og tøjets høje og lækre kvalitet tiltaler mig!
Designet giver mulighed for at mixe og matche, så man både kan opnå det fine girly look til pigerne og det cool og afslappede til drengene – tøjet egner sig både til hverdag og til fest og netop dét synes jeg er helt fantastisk.

image

I samarbejde med EN FANT har ungerne og jeg lavet lidt lækre billeder, hvor I kan se et af de cool og afslappede sæt til drengene og to af de fine girly sæt til pigerne. Jeg har indsat direkte links til de viste styles til vilkårlige forhandlere af EN FANT.

image

// Her ses Bella i Bright Tee med lange ærmer, som kan købes HER og strikkede overalls, der kan købes HER

Fællesnævneren for både drenge og pigekollektionen er, at der er øje for detaljerne -bemærk f.eks. bare den det fine mønster på strikcardiganen,  blondekanten på pigeblusen, der fremstår med fin kontrast til den douchede rosa farve – små detaljer, der giver det helt rigtige udtryk!

image// Her ses Bassi i Bright Knit Cardigan, som kan købes HER og Tucked Up Pants, som kan købes HER.

image

// Printet på t-shirten kendetegner EN FANT på fineste vis -t-shirten hedder Bright og kan købes HER.

image (3)// Bella var meget begejstret for den fine kjole! – faktisk så begejstret, at hun ikke kunne stå stille foran kameraet, så I får her en lille begejstret dansemus i et knap så velskudt øjeblik, men dog et øjeblik fyldt med glædesdans og bejstring. Kjolen kan købes HER

image (4)//De fine flæsedetaljer på kjolen kan lige anes på billedet og den langærmede blondebluse gør det godt til både kjolen og de strikkede overalls.

 Kollektionerne er bygget op omkring et klassisk farvebillede og et stærkt visuelt udtryk. I “The enfanted world” bor en række dyr, som er med til at skabe historien om en fortryllet verden, hvor kun fantasien sætter grænser. Denne verden er grundstenen i opbyggelsen af kollektionerne, og skaren af fortryllede dyr ekspanderer i takt med, at nye sæsoner kommer til.

image

 

Historien bag EN FANT

I foråret 2015 lancerede skomærket EN FANT den første tøjkollektion under samme navn. Mærket har siden da fået vokseværk, hvad angår antal styles og størrelser. Til efteråret vil man derfor opleve, at EN FANT kollektionen findes fra størrelse 50-140, hvor den tidligere gik fra størrelse 56-116.

Designteamet bag EN FANT består af Lene Rix og Susanne Olsen, som i fællesskab skaber det særlige og magiske, der er kendetegnet ved EN FANT. Oftest er det Lene, der fører pennen når de nye print kræver håndtegnede illustrationer, mens Susanne får de enkelte elementer til at fungere i en større sammenhæng.

Dette indlæg er lavet i samarbejde med ENFANT.DK
-og indeholder sponsorerede produkter.

 

image (3)

RedGreen Kidswear – Test

Jer, der følger mig på Instagram er vist ikke i tvivl om at Bassi er lidt af en rock ‘N roller -i det omfang en 4 årig nu kan være det😉

Han elsker rockmusik og t-shirts med dødningehoveder, guitarer og noder er en stor del af hans garderobe sammen med et hav af leggings, og selvfølgelig en masse leoprints. Derfor synes jeg det var fedt at han, via Testfamilien.dk, fik mulighed for at hoppe over i en HELT anden boldgade. Overraskende nok var selv HELT med på idéen, hvilket formentligt nok skyldtes moderens fantastiske overtalelsesevner 🙊😇🙊

image

Han blev bedt om at teste RedGreen Kidswear for Lottesklaedeskab og allerede ved modtagelsen af tøjet var moderen positivt overrasket: striktrøjen med anker-print er superblød og lækker og skjorten har det fineste knapdetaljer og en fantastisk smuk blå farve.

imageMin seje rockunge blev med ét forvandlet til en velklædt ung herre og som han selv sagde, da han så billedet: “Årh, wauw! Jeg ligner jo faktisk en, der er 6 år!”
-Jeg måtte give ham ret, han så pludselig SÅ stor ud, min smukke 4 års dreng og resterne af den sorte rockneglelak er blot et bevis på at selvom man ligner en artig 6 årig skoledreng, så kan man stadig godt have musik i blodet…. 😝

imageSe bare hvor uskyldig og pokkers artig han kan se ud….

image…men det varede nu ikke længe….

image…. slet ikke særlig længe!

Alle vores tests og anmeldelser på testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier: Lege/nytteværdi, holdbarhed, pris og kvalitet. Vi bruger 5 ratings, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG.

NYTTEVÆRDI:

Alle børn har brug for tøj, men hvilket navn der står i nakken er op til forældrene. Jeg er på ingen måde snobbet omkring mærkevarer og køber både dyrt og billigt – det vigtigste for mig er, at det falder i min – og selvfølgelig også- børnenes smag og at det tåler at blive brugt til almindelig hverdagsbrug.  Det gør tøjet fra REDGREEN!
Det får derfor karakteren: MEGET GOD

HOLDBARHED:

Tøjet vi har testet er i en super lækker kvalitet. Striktrøjen med ankerprint er blød og lækker og stadig pæn efter flere ture i vaskemaskinen. Skjorten er også i en rigtig lækker blød kvalitet med en super pasform og fine knap-detaljer. Skal jeg være lidt kritisk, så er skjorten lidt svær at stryge med mindre man gør det straks den kommer ud af vaskemaskinen -dette er dog ligeså meget en note til moderen om at strygetøj altid er nemmere at stryge straks det kommer ud af maskinen.
Det får karakteren: MEGET GOD

PRIS:

Prisen er i den høje ende, men bestemt også sat efter den gode kvalitet. Men i en børnefamilie som vores, med mere end et enkelt barn, er der ikke budget til at garderoben udelukkende skulle bestå af REDGREEN. -desværre, for det ville bestemt ikke være dårligt!
Det får derfor karakteren: MIDDEL

KVALITET:

Som tidligere nævnt er jeg meget begejstret for kvaliteten af både striktrøjen og skjorten, det til trods for den første gang jeg skulle stryge skjorten…. Siden har jeg gjort det direkte efter vask og så går det bare SÅ meget nemmere. Pasformen holder perfekt, selv efter vask og tøjet fnulrer ikke særlig nemt.
Det får derfor karakteren: MEGET GOD

Dette indlæg er bragt i samarbejde med Testfamilien.dk

Test af Friends flyverdragt

imageBassi og Bella har den seneste tid testet flyverdragter for Kvickly og faktisk er det ikke første gang Bassi prøver det. Sidste år testede han også flyverdragt for Kvickly og da meldte han ud, at den ikke var helt så rock ‘N roll… Den skulle have været med stjerner! 🙊
Måske Kvickly har taget dén bemærkning til efterretning, for dette års kollektion indeholder en grå flyverdragt med stjerneprint og det er naturligvis netop dén model Bassi har testet!

image

Bella har testet en superfin udgave med leoprint -og jeg må sige, at designet på denne års kollektion bestemt trækker point hjem hos den leopard-elskende familie… Hvem elsker ikke leoprint?

image

Holdbarheden på dragterne er fantastisk og selv efter flere vask allerede -Bassi er et udebarn, der ikke lader sig holde tilbage af hverken vand, mudder eller andet snavs- så er den stadig pæn og nærmest som ny, på trods af gentagne ture i både vaskemaskine OG tørretumbler.

imageHvis jeg skal se på flyverdragterne med kritiske øjne -måske egentlig mest som et forbedringsønske til næste års kollektion- så er der een ting jeg kunne ønske anderledes; velcroen ved flyverdragternes hat!
Den er simpelthen ikke hverken kraftig nok (eller stor nok) til at blive siddende ved brug -jeg løste problemet ved at give den et par sting med nål og tråd, for det er hverken pænt for moderen at se på eller særlig rart for ungerne, at hatten hænger og flagrer efter 15 minutters leg.

Men når det er sagt, så vil jeg til hver en tid anbefale flyverdragterne. De er for det første helt fri for kemi, de er varme og tillader alligevel børnene at ånde, de har en god pasform, der tillader fri bevægelse under leg, forstærkning på numsen, tappede sømme og kvaliteten er i top! -og ja, så har de påsyede refleksbånd. Sidstnævnte er noget jeg sætter stor pris på, da vi af og til cykler til og fra institution på veje, hvor der ikke er opsat gadelys. I denne mørke tid er det fantastisk ikke at skulle tænke på at huske at udstyre børnenes overtøj med reflekser!

Du kan læse en fuld beskrivelse af flyverdragten ved at klikke HER.

Dette indlæg er lavet for Kvickly,
der har stillet flyverdragterne til rådighed for test.

Velbekomme! (test af legemad)

image

Bella har den seneste tid testet trælegemad for Legefeen.dk via Testfamilien.dk og det er langt fra første gang Bella stifter bekendtskab med legemad af træ.
Sidste år til jul, havde vi købt en masse forskelligt til hende, da moderen her tænkte, at vi jo lige så godt kunne starte samlingen i god tid. Det er dog først for nyligt hun for alvor er begyndt at lege med det, men sikke en glæde hun har af det! Vi får ofte serveret både sandwich, rugbrødsmadder, juice og yoghurt og imens hun leger får hun også lært lidt nye ord – win/win!
Allerede nu har jeg forberedt Bellas pakkekalender, som indeholder en masse lækkert trælegemad, men det må I høre nærmere om snarest, i et andet indlæg, her på bloggen.

image

Testpakken fra Legefeen indeholdt både is fra MaMaMeMo og et morgenmadssæt fra Goki -isene fra MaMaMeMo er lavet i 3D, hvorimod sættet fra Goki er lavet mere fladt og tyndt. Det er første gang vi stifter bekendtskab med det mere “tynde” trælegemad, og selvom jeg var lidt skeptisk omkring det så har det vist sig at være et ligeså stort hit som det ellers vante 3D-legemad. Dog kræver det lidt mere finmotorik at håndtere, da det nemmere smutter mellem fingrene og aldersmæssigt er Bella måske nok lige lille nok -endnu.

image

Alle vores tests og anmeldelser på testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier: Lege/nytteværdi, holdbarhed, pris og kvalitet. Vi bruger 5 ratings, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG.

NYTTEVÆRDI:
Legemad indbyder til kreativ leg, der udfordrer fantasien. Der er timevis af god underholdning og leg i legemad til børn. Det taler til fantasien og kreativiteten og det er noget jeg vægter højt i en verden, hvor elektronikken har gjort indtog på børn i alle aldersgrupper.
Det får derfor karakteren: MEGET GOD

HOLDBARHED:
Der er ingen tvivl om at trælegemad holder til mere end eksempelvis plastik- og pap-legemad. At det så også er en del kønnere at se på, trækker også gevaldigt op på karakteren.
Det får derfor karakteren: MEGET GOD

PRIS:
Prisen for trælegemad er som oftest lidt dyrere end plastiklegemad -men der er til gengæld kælet for detaljerne og materialet er 100% iorden.
Det får derfor karakteren: MEGET GOD

KVALITET:
Jeg er fan af trælegemad, det vil jeg ikke lægge skjul på! Det tåler at blive leget med, dog vil jeg altid anbefale at det kun bruges af børn der forstår at det ikke skal i munden -just in case. Trælegemaden fra MaMaMeMo og Goki er kram og selvom både Bassi og Bella har leget flittigt med det så bærer det ikke synligt præg. Lidt patina er uundgåeligt med tiden, men det synes jeg også er en del af charmen ved trælegetøj.
Det får derfor karakteren: MEGET GOD

Dette indlæg er bragt i samarbejde med Testfamilien.dk

Den heldige vinder – update

Update! Da vinderen ikke gav lyd fra sig indenfor tidsfristens udløb (18. November) er den pågældende Zoomer Dino -i samråd med sponsoren- istedet blevet udloddet i en konkurrence på min profil på Instagram. For jeres egen skyld anbefaler jeg, at I sørger for at være opmærksomme på om I vinder og evt tilmelder jer emailfunktionen på kommentarer ved giveaways -de kan altid afmeldes når konkurrencen er slut.

 

Det er blevet tid til at finde en vinder og om man er blevet den heldige eller ej; vinderchancerne må siges at have været store i denne giveaway! (*fnis)

Stay tuned, det varer ikke længe inden der kommer endnu en lækker præmie på højkant -en præmie som både børn, forældre OG bedsteforældre kan have stor glæde af!
imageStort tillykke Kathrine! Send mig en mail med din adresse inden d. 18. November, så kommer der en Zoomer Dino afsted til din Villum 💚

Zoomer Dino (+giveaway)

Når man som Bassi på 4,5 år er meget betaget af dinoer er det svært ikke at blive begejstret, når man bliver tilbudt at teste Zoomer Dino.

imageHan jublede og glæden var stor da den ankom, den blev nærmest flået ud af æsken!

image

Efter 15 minutters udforskende leg –drenge på 4,5 år læser jo ikke manualer– måtte Dinoen dog lægges til ro ved Fars computer. Den måtte med andre ord lades op. Opladningen sker via et medfølgende USB-kabel og i et hjem med småbørn, hvor IPads og smartphones for længst har vundet over laptops og stationære computere, så er dén løsning ikke ideel. Det havde været perfekt, om der havde været er ganske almindeligt strømstik til stikkontakten -men måske vi bare er lidt for forvænt…

image

Efter en times tid var Zoomer Dino klar til leg igen og vi havde imellemtiden fået læst i manualen og set lidt forskellige youtube-videoer med den berømte Dino.
Videoerne var klart det mest effektive for den 4 årige, der ihærdigt forsøgte at få den frække og temperamentsfulde dino til at lystre.
Dinoens øjne skifter farve efter hvilket humør den er i. En funktion, der for så vidt er smart nok, men lidt dog lidt svær for et børnehavebarn at huske på, særligt mens legen er godt igang. To farver hang dog ved; de røde øjne, der betyder den er sur og de grønne øjne, som betyder den er sød -ifølge Bassi selv.

image

Med lidt hjælp -fra Far- fandt han ud af funktionerne og snart var lillesøster også med i legen.
Zoomer Dino fes rundt på stuegulvet efterfulgt af to hvinende unger der trods bevidstheden om at den havde en tænd/sluk-knap, alligevel blev skræmte når den kom for tæt med på med sine vrede røde øjne.
Inden længe opdagede de funktionen ved at hive den i halen; et vredesudbrud og dét fik også de firbenede hundetøser på banen!

Man kan roligt sige, at Dino er blevet testet af hele familien – og vores konklusion er klar; den er et sjovt stykke legetøj!

imageI får nu mulighed for at vinde jeres helt egen Zoomer Dino -hvem ved måske du kender en dinofan du ønsker at glæde juleaften?

For at deltage skal du blot følge bloggen via Bloglovin’ og derefter skrive en kommentar til dette indlæg -husk at holde øje med om du bliver den heldige.

Vinderen trækkes d. 15. November og offentliggøres her på bloggen.
OBS!: Har jeg ikke hørt fra vinderen senest d. 18. November trækkes der en ny.

Dette indlæg indeholder et test-produkt og præmien er sponsoreret.

Super Nova – når baby sover….

… i et andet rum! Herhjemme dyrker vi samsovning, ikke moderen og faderen vel at mærke, men Mor og datter. Jo. du læste rigtigt. Og nej, jeg fortæller det ikke for at starte en debat om emnet for jeg ved, at der er lige så mange meninger om emnet, som vi er mødre (og fædre) i det ganske land. Så den lader vi ligge.

Tilbage til det, jeg ville frem til ved at røbe at jeg sover sammen med min datter. Vi har klaret os længe uden brug af babyalarm herhjemme – i hvert fald ved Bella. Årsagen er, at den har været mere eller mindre overflødig, for lillepigen har været en vaskeægte sofaprinsesse lige siden hun blev født. En tryghedsnarkoman, der sov som en sten, hvis bare hun lå ved min side – og jeg sover som oftest på sofaen grundet mit helbred. Mine fysiske udfordringer har gjort, at det er vanskeligt for mig at komme ned af trappen om morgenen og da vores soveværelse ligger på 1. salen har det været ganske naturligt -med begge børn- at jeg sover i stuen indtil de har nået den alder, hvor de selv kan komme op og ned af trappen kun ved at holde Mor (eller Far) i hånden.  Jeg er ganske enkelt bange for at falde med dem i favnen pga. manglende kontrol over min krop efter jeg har hvilet eller sovet.

IMG_1733

Da jeg via Testfamilien.dk blev spurgt om jeg havde lyst til at teste babyalarmer for Super Nova blev det en oplagt mulighed for at ændre lidt på sovevanerne herhjemme, og det har været en bragende succes!

image

Jeg sover stadig i stuen, og Bella kommer stadig over til mig i nattens løb – men har nu lært at sove ALENE i sin barnevogn, hvor vi dagligt har brugt babyalarmerne. Trygheden ved at kunne høre hende har gjort at hun ikke længere står i stuen og sover, men hun ligger i et rum for sig selv -uden at have mig ved sin side. I hvertfald indtil midnat, hvor hun som oftest vågner op og derefter kommer over til mig blot for straks at sove videre. Det fungerer fantastisk for os begge, og med mit ofte manglende energiniveau og overskud, så er det en løsning vi begge kan forene os med. -og jo, selvfølgelig er det også smadderhyggeligt stadig at kunne ligge med min mindste i favnen♥

Her beskrivelsen af alarmen fra producenten selv:

Ingen pulserende stråling – ingen risiko for at eksponere dit barn for skadelig stråling.Vælg din personlige kanal enkelt blandt 128 muligheder med NOVAs Digital Information Chanel System (DICS) – giver maksimal beskyttelse mod forstyrrelser fra andre babyalarmer. Avanceret teknologi giver lang battertid op til 35 timer – dobbelt af de fleste mærker. LCD display viser alle sikkerhedsfunktioner og batteriniveau. Sleep timer viser hvor længe dit barn har sovet. Rækkevidde op til 800m i fri sigt, afhængig af lokale forhold

  • Varsler med lyd og lys hvis rækkevidden overskrides
  • Forældreenheden viser batterinivauet for begge apparaterne og varsler med lyd og lys for svagt batteri
  • Viser temperaturen fra barnets omgivelser (-20º  til 45º C). Temperaturalarm med valgfri nedre og øvre grænse..
  • Varsler om lyd fra barnet i display og med vibrator. 
  • VOX – Lydaktiveret overvågning med justerbar følsomhed
  • Natlys i babyenheden
  • Tastaturlås
  • Li-ion genopladeligt batteri i begge enheder
  • Intelligent hurtigladning
  • Batteri-backup sikrer forbindelsen mellem apparaterne ved strømbrud
  • Touch panel – brugervenlig
  • Plug & Play
  • Ny og kompakt model udviklet for nordisk livsstil blandt dagens forældre
  • Indhold: Babyenhed, Forældreenhed, Li-ion batteri x 2, håndstrop x 2, adapter x 2, manual, hurtigstart.

De lever til fulde op til deres egen beskrivelse af babyalarmerne! -jeg er meget begejstret for den klare lyd, der blandt andet gjorde muligt at smuglytte på en fræk 4-årig, der ikke mente lillesøster skulle sove mere:

11357844_815136261900839_29942725_n
“Hej min lille skatterpige, er du vågen nu? -Bellaaa, sover du? Du skal altså vågne nu, du har sovet MEGET længe og du kan sove når du bliver gammel” -der lyder lidt knagen og knirken fra den gamle Silvercross, Bella rører på sig og er tydeligvis vågnet….
“Åh, godmorgen min lille putte-lutter, har du sovet godt? Hvor var det godt at du kunne vågne nu, men vi siger ikke til Mor at jeg har vækket dig, vel? Skal storebror lige komme op i barnevognen og putte med dig?”
-og lige dér turde moderen ikke længere at stå i køkkenet og lytte gennem babyalarmen og da Bassi hørte jeg var på vej ud til dem lød det: “Så, skynd dig at sove igen, Bella -nu kommer Mor!”

 

Alle vores tests og anmeldelser på testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier: Lege/nytteværdi, holdbarhed, pris og kvalitet. Vi bruger 5 ratings, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG.

NYTTEVÆRDI:
Alle småbørnsforældre bør have t sæt  babyalarmer. Trygheden ved at kunne høre barnet når det sover middagslur i haven er uundværlig. Særligt for en hønemor som mig! At der så tilmed er temperaturmåler på alarmerne fra Baby Nova er en kæmpe bonus. De fleste ved, hvor varmt der lynhurtigt kan blive i en barnevogn og jeg ser det som en ekstra tryghed at kunne holde øje med hvor varmt lillepigen har det, da hun  – ligesom sin storebror- er et ret varmt barnt, der lynhurtigt for det alt for varmt.
De får derfor karakteren: MEGET GOD

HOLDBARHED: Alarmer virker robuste i deres design, og har da også modstået en tur på gulvet i et uopmærksomt øjeblik, hvor Bella fik fingre i dem. De er på genopladelige li-ion batterier. hvilket betyder at de holder godt på strømmen og vi har erfaret at de snildt kan bruges op mod 30+ timer.
De får derfor karakteren: MEGET GOD

PRIS:
Prisen er hvad man kan forvente af babyalarmer af den høje kvalitet som disse har. Hvis man lægger vægt påIKKE at udsætte sit barn for pulserende stråling er Super Nova D8 uden tvivl det helt rigtige valg – og de er hver en krone værd!
De får derfor karakteren: MEGET GOD

KVALITET:
Som tidligere nævnt virker de meget robuste i designet, og har uden den mindste skramme klaret en tur på gulvet herhjemme. LCD displayet med touch-funktion viser samtlige af alarmens funktioner og vha. en sleeptimerfunktion er det muligt at se, hvor længe barnet har sovet. Det er også muligt at lydtilpasse efter eget ønske, og så er det sågår muligt at sætte den på lydløs, så den blot vibrerer hvis barnet giver lyd fra sig. Jeg er meget begejstret, for Super Nova D8 modellen, og der er virkelig sket en udvikling, både funktionsmæssigt og designmæssigt siden vi første gang havde Super Nova babyalrmer herhjemme, hvilket er 4,5 år siden.
De får derfor karakteren: MEGET GOD

Dette indlæg er bragt i samarbejde med testfamilien.dk