Kategoriarkiv: Børn

Morfar bor i himlen

image// Fly me to heaven, please!

Der er dage, hvor jeg mærker savnet af min Far på en ganske særlig måde.
Jeg savner ham. Altid.
Men nogle dage bliver jeg ramt – som et lyn fra en klar himmel.
Det føles lidt som at gå på fast grund og pludselig træder man ud i ingenting. Man mister fodfæstet og mærker fysisk, hvordan kontrollen med ét forsvinder.
Halsen snører sig sammen, maven gør knuder og tårerne presser sig på.
Tankerne flyver rundt i et virvar, minderne vælter ind over mig og med ét føles det som at være blevet kastet tilbage til den dag han døde.
Jeg er – som årene er gået – blevet god til at “kontrollere” min sorg.
Bedre, om ikke andet.
Men nogle dage bliver jeg ramt – og når det sker, så mister jeg fuldstændig kontrollen.
Oftest er det en sang, en duft eller et sted, der får kontrollen sat over styr -lige i øjeblikket, hvor jeg allermindst venter det.
Jeg hader det. Altså at miste kontrollen over mine følelser og når tårerne uhæmmet begynder at trille ned af kinderne – på det, der føles som et splitsekund.
Forleden spurgte Bassi mig, hvorfor Morfar egentlig bor i himlen – hvorfor han ikke kunne vente med at dø til han var blevet født.
Av, av, av…. Lige der, skete det – igen. Min hals snørede sig sammen, maven gjorde knuder og tårerne pressede sig på.
Jeg fik genfundet kontrollen og forklarede Bassi, at man desværre ikke selv kan bestemme, hvornår man skal bo i himlen. Men, hvis man kunne, så var jeg dog sikker på at Morfar havde ventet mange år, så han kunne have mødt sine børnebørn.

“Hvordan lød hans stemme, Mor?” -spurgte den 5 årige tænksomt. “Jeg har jo aldrig rigtig mødt Morfar, jeg har kun set ham på billeder og nu tænker jeg på, hvordan det mon lød når han snakkede…”

Av, av, av!
Endnu en gang kunne jeg mærke halsen snøre sig sammen, maven gjorde knuder og tårerne pressede sig på.
Minderne væltede frem, jeg kunne høre min Fars dybe, let hæse stemme for mit indre øre og savnet væltede på ny op i mig.
Kunne jeg dog bare gengive hans stemme for min søn! Havde jeg dog bare haft en videooptagelse, et bånd eller andet, så mine børn kunne høre deres Morfars stemme.

Det gør ondt langt ind i mit hjerte, når jeg tænker på, at min Far aldrig nåede at være Morfar på jorden. At mine børn aldrig nåede at møde ham.
Døden er ikke er tabu herhjemme. Vi besøger Morfars have på kirkegården og jeg fortæller fra tid til anden små historier om den mand de aldrig nåede at møde.

Sorg er, i min optik, individuel.
Vi sørger alle forskelligt, på hver vores måde. Sorg har ikke en udløbsdato. For nogle kan den vare resten af livet. Sorg er kærlighedens pris; har man elsket og senere mistet, så er sorgen prisen man må betale.
Man kan vælge at leve med sorgen og acceptere, at den fra tid til anden dukker op. Nogle dage i form af tårer, andre dage forklædt som savn, der kan fremkalde smil og gode minder om den man mistede.

Minderne lever -heldigvis- og mine børn vokser op velvidende, at de har en Morfar.
En Morfar, der bor i himlen ♥

Velkommen!

imageEgentlig havde jeg håbet på, at jeg for længst var helt færdig med ungernes oase. Men præcis lige som alt andet jeg giver mig i kast med, så tager det længere tid end først antaget.. Mine fysiske udfordringer sænker mig og trækker projektets sidste gøremål i langdrag.

Ting tager tid. At gøre tingene ordentligt tager længere tid. Det kræver gå-på-mod, viljestyrke, energi og overskud og alt dette er -alt for ofte- en mangelvare hos mig. Men jeg kæmper. Småting hist og her, et hvil i ny og næ og tanken om at det i nok skal blive færdigt (før eller siden) gør at projektet stille og roligt skrider fremad.

imageMalerarbejdet var bare én af de opgaver jeg undervurderede. Godt og grundigt endda! Indtil videre er der brugt over 12 liter maling (og et utal af timer) på bare at male legehuset – både udvendigt og indvendigt. Der mangler stadig lidt hist og her og de sidste lister skal også have en klat, inden de skal sættes op, ligesom jeg skal have syet gardiner. Der skal også laves en ny (hel) dør og butiksvinduet mangler at få låger så der kan lukkes af for vind og vejr.

imageDer er dog blevet savet hylder, målt op så de passer bedst muligt ind i legehuset og dermed kan være rummelige og diskrete på samme tid. En vigtig faktor for mig har hele tiden været, at legehuset skulle ende med at blive brugbart OG praktisk -og naturligvis indbyde til leg!

imageimageimageEndelig er målstregen i sigte og hvorend jeg gerne vil, så ved jeg dog at der ikke bliver sat ind med lynspurt -det varer måske stadig en måned, måske to, inden jeg når helt i mål… Men det er okay -oprigtigt og ærligt okay. For ungerne elsker det allerede!

imageimageimageHylderne er fra Ikea, savet til og malet, det samme er det sorte metalophæng.
Legekøkkenet har nogle år på bagen, men et der minder om det kan købes hos Jollyroom.
Det blå emaljesaltkar er fra Rice, ligesom melaminskålene og krusene.
De hvide emaljegryder (og køkkenredskaber) er en gave fra Barnets Verden.
Metalkurvene og de malede trækasser er tilbudskup fra Netto.
Trælegemad er fra MaMaMeMo, HABA, Hapé og Tiger.

Som nævnt i indlægget
er grydesættet en gave
fra Barnets Verden.

Ja, jeg er en hønemor!

imageJeg kysser mine børn farvel. På munden!
Jeg fortæller dem, at jeg elsker dem og at Mor (eller Far) kommer og henter dem igen om eftermiddagen. Jeg krammer dem, lytter til dem, lader dem vide at jeg forstår dem og græder de, så trøster jeg. Nogle dage er afskeden svær, både for dem og for mig – andre gange går den legende let.
Ja, jeg fortæller mine børn, at jeg elsker dem. Flere gange om dagen. Hver dag. Ja, jeg kan knibe en tåre og mit moderhjerte kan briste, hvis jeg skal undvære dem. Af kærlighed.

Jeg indrømmer det gerne blankt; jeg ER en hønemor! Og ingen skal fortælle mig, at jeg ikke skal trøste mit barn, hvis det græder ved afleveringen i børnehaven. Måske er det nemlig lige præcis dét, at blive holdt lidt ekstra om af MOR, der kan give min søn en fantastisk dag, selvom afskeden var svær.
Det er så nemt at pege fingre, det er så nemt at ytre sig på andres bekostning.

Vi bør stoppe med at pege fingre. Vi bør lære at spørge, hvis vi undres. Forældrepolitiet -og en efterhånden ret så delt- artikel, har fået svar på tiltale, og dét glæder mig!

Læs artiklen her:

http://m.b.dk/kommentarer/kommentar-fri-os-for-foraeldrepolitiet?redirected=true

Ungernes oase

Bloggen har stået stille. Længe. Den fik en spontan ferie og jeg har ærlig talt nydt ikke at skænke den en tanke.

Hverdagens trummerum, den evindelige træthed samt smerterne, gør det umuligt for mig at køre en blog på samme vilkår som jeg gjorde for år tilbage.

Det har jeg accepteret. Tror jeg.

Overskuddet mangler, alt for ofte. Der må fortsat prioriteres og kategoriseres og selvom jeg ihærdigt øver mig, så har jeg endnu ikke helt hverken lært, eller accepteret, dén del. At jeg ikke kan alt det jeg gerne vil, og at livet primært leves på matriklen. Nogle dage for nedrullede gardiner -andre dage med mod på at få realiseret nogle af de mange drømme og tanker, der fra tid til anden flyver rundt inde i mit hoved.

Tidligt på sommeren var mine unger så heldige, at vinde et legehus i en konkurrence afholdt af Mamawise.dk præmien var sponsoreret af Jollyroom.dk. Det pustede liv i drømmen om en lille oase i haven til ungerne og da legehuset var velankommet, fik jeg for første gang i lang tid gjort brug af mine skills som handywoman. Legehuset blev samlet og ungerne var ellevilde!image // En følelse af sejr – H E L L  Y E A H !

image// To glade unger!

Efter en rum tid stod det dog klart, at der måtte laves en terrasse. Den idé var manden ikke helt med på, da vi i forvejen har mere end nok af igangværende projekter herhjemme. Han ved, at jeg kan meget selv men han ved også, at jeg er ret så begrænset rent fysisk og hurtigt bliver udmattet. Han gav grønt lys for at der kom en træterasse i haven, men var også ret klar i spyttet; “Det bliver DIT projekt, jeg rører ikke en finger før jeg er færdig med alt det andet!”

Da der skulle shoppes til projektet på trælasten var han dog med og i fællesskab fik vi hentet alle de nødvendige materialer -en dum begynderfejl gjorde, at jeg fik et mindre chok, da der skulle betales og jeg har nu lært at man skal huske at kigge på andet end meterprisen, når man regner ud hvad projektet løber op i rent prismæssigt 🙈😆

Well, jeg kastede mig ud i projektet. Legehuset blev skilt ad igen og takket være google fandt jeg frem til hvordan jeg bedst fik lavet bundrammen.

Jeg blev lettere panisk da jeg erfarede, at græsplænen var en hel del mere ujævn end først antaget, så bare det at få bundrammen i vater tog tid. Lang tid.

imageFlere gange nåede jeg at bande og svovle og gokke mig selv i nøden over, hvorfor f*nden jeg da også havde kastet mig ud i sådan et projekt!!

image// Da bundrammen endelig var i vater og terrassebrædderne endnu ikke var skruet fast.

Som projektet skred frem stod det klart; der var visse ting jeg MÅTTE have mandens hjælp til. De tunge terrassebrædder kunne jeg f.eks. ikke selv løfte op på bundrammen, og han forbarmede sig. Ligesom han forbarmede sig, da det stod klart at jeg havde regnet “en smule forkert” og stod og manglede 6 terrassebrædder… 🙈

image//Legehuset blev samlet – igen!

imageJeg kom i mål! Det lykkedes mig at bikse en træterrasse sammen! -til helvede med janteloven og min dumme krop; jeg gjorde det og jeg er skide stolt af mig selv!

imageSiden har legehuset også fået en gang maling og står nu og troner på en fin træterrasse i haven – og vigtigst af alt; ungerne er lykkelige!

Flying Superkids // bObles


image I lørdags var vi inviteret til Flying Superkids af bObles -og sådan en invitation siger man jo bestemt ikke nej tak til!

De børn er simpelthen for vilde!

Sidst vi var afsted var vi i Århus og denne gang var vi i Esbjerg. Ligesom sidst var der spækket med skønne aktiviteter for ungerne, som frit kunne slå sig løs på blandt andet hoppepuder, trampoliner og en stor misundelsesværdig bOblesbane.

I år havde vi medbragt en snackbox med blandet frugt -begge unger æder som var de teenagere i øjeblikket og med det aktivitetsniveau de lagde for dagen, var der ikke noget at sige til at der måtte lidt indenbords i de små mennesker.
Det første Bassi spurgte om, da vi trådte ind på pladsen var, hvornår han måtte få “en ristet pølle med brød og ketchup”!

imageKastearmen blev udfordret på boldvæggen, hvilket vakte stor begejstring hos både Bassi og Bella, der ikke lod sig slå ud af at hullerne var lidt svære at ramme -fnis!

imageMotorikken blev udfordret på den enorme bOblesbane -og selvom vi efterhånden har mange bObles herhjemme så kan de dog ikke måle sig med samlingen man bliver mødt af på pladsen -for bOblesfan som vi er, så er det jo et sandt bOblesparadis og i sandhed lykken, at få lov til at boltre sig på sådan en bane!

imageTid til en lille vandmelonssnack….

image…og endnu en….

image…og så blev det tid til den længe ventede “pølle med brød”!

imageDe kæmpestore bObleskrokodiller står stadig højt på ønskelisten hos Bassi – og Bella var også svært begejstret! -mon ikke den ville gøre det godt i vores have? Vi har jo i hvertfald pladsen til den….

Selve showet med de talentfulde unger var virkelig en fantastisk oplevelse, også selvom vi så dem sidste år. Bella var med ét fanget og sad nærmest paralyseret under showet, kun afbrudt af lidt numsevrikkeri og klapsalver. Da det blev tid til showets pause opdagede Bassi, at han kunne have Kia Family Park helt for sig selv og han nægtede at komme ind i teltet igen… What to do?! Vi endte med at splitte os op, så Farmand og Bella så showet og Bassi og jeg legede på pladsen. Når man er 5 år kan det være svært ikke at lade sig friste af store hoppepuder, der nærmest står og skriger efter at blive brugt – og det forstår jeg da egentligt også godt; hvor ofte har man lige muligheden for at have en kæmpe hoppeborg helt for sig selv?!

imageDet var to trætte unger vi havde med hjem. Mættet på fantastiske oplevelser og sjove aktiviteter!

image

Hvis du skulle have lyst til at opleve Kia Family Park og Flying Superkids så får du her programmet for resten af deres tour:

• Odense d. 29. Juni-3. Juli

• København d. 26. Juli-3. August

• Aarhus d. 13.-20. August

• Kolding d. 10.-11. September

Dette indlæg er bragt i samarbejde med bObles

 

#boblesartandfun – GIVEAWAY

Som nogle formentlig allerede ved, fylder bObles i år 10 år og i den forbindelse har jeg, i samarbejde med bObles, fået lov til at afholde en sjov og anderledes konkurrence til glæde for de, der har en profil på Instagram.

image

 

En heldig vinder kan frit vælge den seneste limited edition, nemlig flagermusen, der findes i ikke mindre end 10 forskellige farvekombinationer.
Den nye Flagermus er en del af bObles’ 10 års fødselsdagsserie af tidligere tumledyr i et opdateret design.
Flagermusen har en lang lige flade og et tippende balancepunkt, som inviterer til masser af motoriske tumlerier. Gør den stabil med de to tumletrekanter og gå på line på vingerne, gå tur på de små bakker, eller vend den om og balancer. Det føles næsten lige som at flyve!

Konkurrencen går ud på, at du laver enten en lille video eller et kreativt og anderledes billede indeholdende tumlemøbler fra bObles – Har du ikke nogen derhjemme endnu så tjek evt. dit lokale bibliotek, hvor der er gode chancer for at finde en lille fin samling til fri afbenyttelse for ungerne eller lav en tegning som dit bidrag til konkurrencen. Alle kreative bidrag er velkommen, så slip gerne kreativiteten løs!

Deltagelse skal ske på Instagram og du skal gøre følgende:

Når du har uploadet et billede eller en video på din Instagramprofil skal du huske hashtagge det med #boblesartandfun – husk at din profil skal være åben for at både jeg og ikke mindst @bOblesdenmark kan se dit bidrag til konkurrencen.

Del gerne konkurrencen med dine venner ved enten at tagge dem i kommentarfeltet på Instagram eller ved at reposte giveawaybilledet som du finder på min profil – dette er ikke et krav for deltagelse, men vi bliver så glade 🙂

For at hjælpe jer lidt i gang har jeg lavet et par eksempler på lidt anderledes og kreative billeder med bObles – der er indsat et link til de apps jeg har brugt – og samtlige forslag er lavet udelukkende ved brug af min mobiltelefon.

imageDette billede er lavet ved hjælp af en app, der hedder XN View FX – en gratis app, der er supernem at navigere rundt i og som byder på mange fede effekter. Du finder app’en HER

imageDette billede er ligeledes lavet ved hjælp af XN View FX – og har derudover fået en tur på min telefons redigeringsprogram – jeg har en Iphone 5S.

Denne´video er lavet i den app, der hedder Flipagram – en app, der egner sig både billeder og videofiler. Den er nem at navigere rundt i og jeg har flittigt brugt den privat også, til at lave små videoer med minder fra ungerne. Den er gratis, men som ved de fleste apps er der mulighed for tilkøb.

image

Her ses et andet eksempel på #boblesartandfun – et billede, der er blevet “tømt” for farve og nu fremstår som et billede lig dem mange af os formentlig lavede i formingstimerne i folkeskolen – gad vide om de har et specifikt navn?!?

Fælles for mine eksempler er som sagt at de alle er lavet på min mobiltelefon og med apps, der som udgangspunkt er gratis.  Jeg har tidligere skrevet lidt om de apps jeg typisk bruger, nemlig A Beautiful Mess og Rhonna Design -du finder dem HER.

Jeg vil glæde mig til at se jeres kreative påfund og ikke mindst jeres skønne unger i aktion med de fantastiske tumlemøbler!

Den heldige vinder findes i samarbejde med bObles d. 26. Juni 2016 og offentliggøres både her på bloggen og på Instagram.

Dette indlæg er lavet i samarbejde med bObles, der sponsorerer præmien.

Udsalgstip

Hvem elsker ikke udsalg? -og hvem elsker ikke udsalg med FRI fragt?

Jeg er fan, meget stor fan!

“Hvad der er sparet, er tjent!” -en devise jeg hører for mit indre øre under udsalg og selvom min mand ikke altid er lige glad for “de sparede penge”, så formår jeg altid at klikke lidt nyt hjem til ungerne alligevel… Ups!

Anyway, jeg vil lige dele lidt af mine udsalgsfavoritter med jer fra en af mine favoritshops når det gælder børnetøj ganske enkelt på grund af de fine priser og selvfølgelig fordi det er en af de få shops, der kører med fri fragt – ALTID – også under udsalg! 👏🏻🙌🏻👏🏻

Shoppen hedder Kids-World.dk og fører blandt andet mærker som MarMar, Mini Rodini, Sofie Schnoor, En Fant, Hummel og mange flere – Listen er lang, og der er virkelig mange lækre brands at shoppe amok i, også netop nu under deres udsalg. Faktisk er der over 10.000 nedsatte varer, så mon ikke der også er noget, der kunne friste hjemme hos jer?

Tilbage til nogle af mine personlige favoritter, overraskende nok er der flæser og rosa nuancer iblandt favoritterne til Bella 🙊:

imageBlandt favoritterne til Bassi er der (overraskende nok😜) leoprint:

image

Men mit livs lagkager har også deres deres helt egne favoritter og denne gang fik de lov til at vælge en bluse efter eget ønske: 
imageBassi faldt naturligvis for den “supersvedige T-Rex” fra Mini Rodini og for Bella var lykken gjort, da hun så T-shirten med  “Onke’ Y’reje” i “ysse’ød” fra Ramasjang Kluns by Green Cotton – og jeg tør godt vove at påstå at de bliver de nye favoritter herhjemme!

Som altid var leveringen superhurtigt; jeg bestilte mandag ved middagstid og vupti, i dag onsdag blev de leveret til døren – dét kalder jeg hurtigt ekspedit og supergod service!

image

 // To glade unger, der blev ellevilde!image// Flere gange måtte Bella lige lure en ekstra gang på maven af sig selv; jo den var god nok og så udbrød hun ellers begejstret; “Se, Mor! Det’ Onke’ Y’reje!”

Det er bestemt ikke sidste gang at mine unger får lov til frit at vælge, for at se begejstringen i deres øjne gjorde lykke i mit hjerte ❤️ -og når man vælger at lade dem vælge frit under udsalg, så bliver man jo heller ikke ligefrem ruineret😉

// Dette indlæg indeholder reklamelinks og er lavet i samarbejde med  Kids-World.dk

 

Samsovning

image

I over 2 år har jeg sovet side om side med Bella, hver nat, uden undtagelse.
Sådan har hun sovet bedst og dermed har min nattesøvn også kun været minimalt forstyrret, selv da hun var helt lille.
Et stort plus når man som jeg døjer med kroniske smerter, dårlig nattesøvn og en tilbyder altoverskyggende træthed.

Igår prøvede vi så noget nyt.
Bella har selv længe ytret ønske om at sove hos storebror og de gange jeg har været alene hjemme med børnene om natten, så har vi da også alle sovet i sammen i dobbeltsengen.
Men igår spurgte hun så igen, om ikke “Bella sov’ Bas’jans værelse?” -Jeg greb den og da det blev sengetid gik vi alle tre op på Bastians værelse.
Han sov i sin egen seng og Bella og jeg lagde os på en madras på gulvet ved siden af.
Putningen tog knap 30 minutter længere end normalt, for der skulle selvfølgelig lige puttes, nusses og fjolles lidt rundt.
Men hey! Knagme om ikke hun sov helt til kl 00.30 -på storebrors værelse!
Jeg var oppe at tjekke til dem flere gange i løbet aftenen og var ved at gå ud af mit gode skind… Det var så godt som fremmed for mig at ligge på sofaen helt alene, hele aften.
Idag gentog vi succesen, dog blev ungerne puttet sammen og de valgte selv, at de skulle sove på madrassen på gulvet og IKKE i sengen.
De faldt i søvn med armene om hinanden og da jeg tjekkede 15 minutter senere lå de henslængt, men dog stadig side om side på madrassen.
I skrivende stund har jeg tjekket til den 3 gange (ja, ja -jeg ER en hønemor) og det virker til at de begge finder en enorm ro ved at sove i samme rum, side om side.
Måske vi skulle genoverveje idéen om at lade dem dele værelse….

Dagens guldkorn

imageEfter en hård og tårevædet aflevering i børnehaven imorges blev Bassi hentet lidt før idag.
På vej hjem går vi og snakker om dagen, som er gået helt fantastisk efter han nåede udover sin ked-af-hed.
Jeg spørger ham om han godt ved, at det ikke er for at være hård ved ham når jeg siger, at han skal i børnehave selvom han er ked af det og ikke vil afsted om morgenen.
Han stopper op, kigger på mig, tager mig i hånden og siger så:
“Ja, Mor. Det ved jeg godt. Jeg ved også hvad du skal til at sige nu.”
Vi gå lige stille videre og jeg spørger hvad han mener, hvortil han svarer:
“Jeg ved at du ville til at sige, at du jo bare synes jeg skal op i børnehaven så jeg kan lege med mine venner og have en hyggelig dag og spise min madpakke sammen med alle de andre børn -og ved du hvad, Mor? Jeg har bare haft sådan en hyggelig dag i min børnehave idag, jeg var lidt ked af det, men lige pludselig så gik det bedre og så var jeg slet ikke ked af det mere!”

Lige dér! I samme øjeblik blev jeg bekræftet i, at den der “lorte-mors-følelse” jeg havde indeni imorges, blot var én af de mange følelser, der (desværre) også følger med morlivets store glæder❤️

Dansk design i Børnehøjde – Name It

imageApril måned nærmer sig med hastige skridt og allerede nu har forårsolen tittet frem et par gange og indbudt til leg i både haven og i skoven. Hvert år melder tvivlen sig; er det stadig flyvedragte-vejr, eller er det ved at være tid til at skifte ungernes garderobe ud med noget, der er bedre egnet til de lidt højere temperaturer?

Hvert år prøver vi os frem og i overgangsperioden er vi særligt glad for softshells.
Softshells er slidstærke, åndbare, komfortable og vind- og vandtætte og på denne årstid er de det helt perfekte valg til udeleg på de dage, hvor flyverdragten er for varm.

Da Bassi var omkring 1-2 år stiftede jeg første bekendtskab med softshells og jeg indrømmer gerne, at jeg faktisk var en smule skeptisk – for hvad var nu det for noget?
Det tiltalte mig dog med den vind- og vandtætte funktion som jeg savnede ved hans termotøj og jeg endte med at købe en heldragt og den gik hen og blev en fast del af garderoben, særligt i dagplejen hvor han havde stor glæde af den!
Siden er der kommet et bredt udvalg af softshells på markedet, men jeg vil benytte dette indlæg til at fremhæve de lækre softshells fra Name It, som med dette års kollektion virkelig har formået at fange min opmærksomhed.

image

Kollektionen af softshells fra Name It indeholder noget for enhver smag, og jeg var med ét solgt, da jeg så den småblomstrede dragt og vidste bare, at dén måtte Bella eje!
Jakken til Bassi passer perfekt til hans streetafslappede stil, og han blev heldigvis mindst lige så begejstret som moderen da bestillingen fra Name It landede på matriklen.

image// Bassi i Nitalfa softshell i denimlook, som kan købes HER 

Jakken som Bassi har på har et vandsøjletryk på 8000 mm, er vindtæt og åndbar. Derudover har den ribkanter og aftagelig hætte.

image// Bella i Mini Nitalfa softshelldragt, som kan købes HER

Bellas heldragt er ligesom Basssis jakke vind og vandtæt og med aftagelig hætte. Derudover har den justerbare fodstropper, refleksdetaljer og YKK lynlås og så har den det fineste tøsede blomsterprint og jeg tror ærligt jeg kan sige, at jeg aldrig før har set så fin og tøset en softshell! Noget jeg synes der er på sin plads at fremhæve, er det gennemtænkte design med den praktiske mørkegrå forstærkning på både knæer og rumpe. Det gør dragten knap så sart til trods for mønstret og det er jo noget man som “pletallergisk”-Mor sætter stor pris på.

image// Her ses forstærkningen på rumpen af dragten
-selv en tur i skoven har ikke sat sit præg på dragten!

Name it – Inspired by Kids 

Name It er et dansk brand, der siden 1986 har produceret tøj til børn. Det betyder, at Name It i år kan fejre 30 års fødselsdag!
Tøjet forhandles både online og i Name It’s egne fysiske butikker, ligesom det også forhandles hos udvalgte butikker og netshops. Det er gennemtænkt børnetøj for den prisbevidste forbruger, der ikke er villig til at gå på kompromis med kvaliteten.

I aften sætter jeg gang i konkurrence i samarbejde med Name It, hvor én heldig følger kan vinde et gavekort på 500 kr – så følg med hold øje med min profil på Instagram!

imageDette indlæg er lavet i samarbejde med Name It
-og indeholder affiliatelinks.