Pyntede julesmåkager – med opskrift

image

Det er efterhånden blevet en fast tradition at vi i slutningen af November måned bager julesmåkager, der bliver pyntet med rigelige mængder af farvet glasur og sukkerpynt. Sukkerchok? Åh ja, men det lukker vi øjnene for -nu er det jo december! ✌🏻️

image

Nogle af jer har efterspurgt en opskrift, og den vil jeg selvfølgelig gerne dele med jer…. Men, bare så I ER advaret, den er hverken for de kalorie eller sukkerforskrækkede forældre 😉

Julesmåkager med vanillesmag:

• 500 gram hvedemel
• 250 gram sukker
• 1-1,5 spiseskefuld vanillesukker
• 1 spiseskefuld lys sirup
• 2 æg
• 250 gram smør

Dekorering af småkagerne:

Flormelis
Frugtfarve
Sukkerpynt

Hak det kolde smør i mindre stykker. Bland herefter mel, sukker, vanillesukker, sirup og æg i en skål. Tilsæt smørret og ælt herefter dejen godt.
Den skal være fast og uden klumper.

Dejen skal nu på køl, så smørret kan stivne lidt. Dette gøres for at dejen er nemmere at arbejde med.
Vores dej står typisk på køl en lille times tid.
Nu skal dejen rulle ud – ca. 0,5 cm tyk – og så er det ellers bare at gå amok med en masse udstiksforme.
Kitchen4kids.dk har et fantastisk udvalg -hvis ikke I altså allerede har en samling bagerst i skabet 😉
Vi plejer at rulle dejen ud på bagepapir -husk at du skal bruge lidt mel ved udrulningen, da kagerullen ellers har tendens til at stikke af med den fedtede dej…

Småkagerne skal bages på midterste rille i ovnen ved 200 grader i ca 8-10 minutter -tiden svinger lidt, så hold øje og tag dem ud når du ser den flotte letgyldne farve.

Småkagerne skal nu afkøle og så snart de er helt kolde kan I påbegynde den absolut sjoveste og hyggeligste del af julebageriet, nemlig pynteriet med glasur og sukkerpynt!

Kagerne skal opbevares i tætlukket emballage med bagepapir omkring.

God fornøjelse og glædelig jul 🎄

December nærmer sig

Decemberens julerier har for længst indtaget hylderne i butikkerne. Der er glaskugler, nissehuer, plastikgran, guirlander og engle på rad og række. På slikhylderne bugner det med folieklædte chokoladejulemænd, brændte mandler og marcipangrise.
Julen har også indtaget mit hoved, det gør den som oftest allerede sidst på sommeren og jeg HADER det.
Men for mine børns skyld gør jeg mig umage -jeg strækker mig ud til der, hvor jeg ikke bryder mig om at være. For deres skyld. Mit største ønske er, at de forbinder julen med glæde. En tid fyldt med hygge og kærlighed, gaver og ikke mindst forventningens glæde.
Forventningens glæde har jeg ikke selv. Den er blevet afløst af en knude i maven og frygten for at blive skuffet og trist endnu en gang, melder sig hvert år.
Jeg synes ellers jeg har forsøgt og det er da også lykkedes, at skabe nogle gode og hyggelige traditioner som børnene husker fra år til år – traditioner som de glæder sig til. Heldigvis! Men jeg arbejder stadig med mig selv og mine følelser i det, der burde være “den søde juletid”.
Tristheden sidder i mig og butikkernes grådige udbud af julevarer giver mig kvalme.
Hvor ville jeg ønske, at jeg kunne glæde mig på samme måde som mange andre. At jeg kunne mærke kærligheden uden at savne og mindes. Uden frygten for diskussioner og konflikter over materielle ting.
imageJulen bør være en glædens stund, julen bør samle familien.
Min lille familie er samlet, jeg har mine børn og min mand omkring mig og det er jeg dybt taknemmelig for. Men minderne om splittelse sidder i mig. Diskussioner om, hvorvidt man holder jul her eller der, om man giver gaver eller ej.
Jeg elsker at give gaver – og synes da også det er dejligt at modtage.
I år har vi taget “tyren ved hornene” og for børnenes skyld har vi taget en beslutning om, at vi fremover holder jul hjemme. Alle de, der har lyst er velkommen. Indtil videre er vi vist bare os fire og de to firbenede – ved ikke helt om jeg skal grine eller græde… EJ, det er faktisk helt okay, hvis vi ender med kun at være vores lille familie -vi har været ret sent ude med vores “beslutning” og langt de fleste familier har jo deres faste og glædelige traditioner de holder fast i -heldigvis da!
På den måde håber jeg (vi) på, at juleglæden kan indfinde sig og at december -og de mange måneder op til- ikke skal gå med diskussioner om, hvor juleaften skal afholdes og om vi skal give gave til “den og den”.
Dermed ikke sagt, at vi ALDRIG kommer til at holde jul udenfor vores eget hjem igen engang, men som udgangspunkt holder vi det fremover hjemme. Giver det overhovedet mening?
Mine følelser sidder nærmest uden på tøjet og jeg er konfliktsky som bare pokker når det gælder juleaften – og julegaver. Gaver bør gives for at glæde -ikke med et håb om at “husfreden bevares juleaften”. En ønskeliste er fin, men bør aldrig gives som en “indkøbsliste”. Jeg giver gaver for at glæde, ikke for at træde nogen over tæerne og se hvor meget skuffelse jeg kan frembringe.
Hvis en gave er købt med kærlighed og en tanke bag, så kan skuffelsen over at blive mødt med “utaknemlighed” gøre ondt som bare pokker. Hvis det tak, der (efter min mening) bør være det første ord når gaven er givet, resolut bliver udskiftet med et spørgsmål om hvor den kan byttes, bliver jeg såret.

Er jeg for naiv og stiller jeg for store krav?

Julen bør ikke handle om de materielle ting. Den bør handle om at glæden og længslen til at få en hyggelig aften med dem man holder allermest af. Præcis dét er blevet det essentielle for mig. Det, at jeg har min lille familie omkring og at mine børn vokser op uvidende om alt den virak jeg selv har forbundet julen med det meste af mit voksenliv er for mig det allervigtigste.

imageJeg øver mig og prøver virkelig -idag er vi startet på årets første julerier med den obligatoriske pebernøddebagning og den var som altid et hit -i hvert fald blev der trillet 15 kugler med hjælp fra Bassi inden hans tålmodighed slap op 😉
imageHan var dog ikke sen til at finde tilbage til køkkenbordet, da glasuren blev fundet frem for dét er jo en hel del sjovere at pynte end at sidde og trille kugler… Jeg kan kun give ham ret!

imageEn lille tur i haven gjorde det også muligt at få lavet lidt forskellige kranse, der kan pynte rundt omkring herhjemme -og sørme om ikke den ellers så savnede julestemning fandt sin vej til mig!

Efter i dag er jeg lidt mere optimistisk og tænker faktisk nu, at der stadig er håb for at mit julehumør kan reddes og det siger vist ikke så lidt!

Pom Pom i Esbjerg

Fredag d. 28. oktober 2016 slog Pom Pom dørene op i deres nye butik på Kirkegade 20 i Esbjerg -den første fysiske Pom Pom butik nogensinde! Dermed blev ønsket om en fysisk butik med lækre brands -indenfor rimelig afstand- en realitet og jeg måtte naturligvis forbi for at ønske tillykke og lure på de fine sager.imageKlokken 14.00 blev dørene åbnet og der var gode tilbud til de fremmødte; 25% på alt tøj og sko, kollektionsprøver (300 kr pr. par og to par for 500 kr) og i anledningen af åbningen var der gemt gavekort rundt omkring i butikken. – men jeg var desværre ikke så heldig at spotte, hvor de var gemt, tsk tsk…

imageDa jeg trådte ind i butikken blev jeg mødt af smukt interiør og lækre brands i massevis. Mini A Ture, Wheat, Cam Cam og Bloomingville Mini er nogle af de brands, der er at finde hos Pom Pom. Derudover også lækkert fodtøj fra Pom Pom – naturligvis!

imageDe populære og elskelige ugler fra Soft Gallery hang smukt på bøjler og vidnede om, at Pom Pom uden tvivl kommer til at være en butik, hvor kunderne næppe går forgæves, hvis de vil have fingeren på pulsen når det gælder børnemode.

image//Lækre chelseaboots fra Pom Pom side om side med bukser fra Wheat.

imageBloominville Mini, Cam Cam og Rice i en skøn forening – herhjemme har vi i mange år været svært begejstrede for det fine melamin service fra Rice, så jeg blev ekstra glad da jeg erfarede, at også Rice er blandt de brands, der forhandles hos Pom Pom.

image

Et stort udvalg af fine kollektionsprøver fra Pom Pom tonede frem både i vinduet og på et bord bagerst i butikken – både sandaler, sko og vinterstøvler.

image// Fine bogstavskopper fra Bloominville Mini.

imageImens jeg var i butikken var den velbesøgt og jeg hørte flere udtrykke deres begejstring for de mange fine sager. De populære kopper fra Liebe og de lækre produkter var Milk var også at finde – helt ærligt så må jeg sige, at jeg var imponeret over at se SÅ mange af mine favoritbrands samlet på ét sted!

Butikken tilbyder prismatch og det betyder, at har man set en vare billigere andetsteds (gælder også netshops!), så matcher de prisen -hvilken fantastisk service!

Derudover har Pom Pom også en Kundeklub, hvor man får et stempel for hver 300 kr man handler for – 10 stempler udløser et gavekort på 300 kr til brug i butikken og med så mange lækre sager på hylderne er det med garanti en ordning rigtig mange kunder bliver glade for.

image// Lækkert og smukt sengetøj fra Cam Cam.

imageMange var mødt frem på Pom Poms første åbningsdag – og selvom Pom Pom først og fremmest er kendt for deres fodtøj, for mange nok særligt deres hjemmesko, så er jeg efter åbningen af deres fysiske butik ret overbevist om, at de nu også vil gøre sig bemærket for deres skønne butik i hjertet af Esbjerg.

image// De mange fine kollektionsprøver var stillet op i vinduerne, hvor de tiltrak opmærksomhed fra både børn og voksne.

image

Hvis du skulle have fået lyst til at vide mere om Pom Pom og holde dig orienteret om gode tilbud, konkurrencer og nyheder kan jeg varmt anbefale dig at følge med på deres profil på Instagram som du finder lige HER -netop nu kører de faktisk en giveaway, hvor man kan vinde et par af deres lækre vinterstøvler!

Det er bestemt ikke sidste gang jeg har været en tur hos Pom Pom i Esbjerg!

Dansk design i børnehøjde – small rags

imageJeg er VILD med den nyeste kollektion fra danske small rags, det er børnetøj med kant, det er lækkert OG så er det dansk designet kvalitetsbørnetøj!

imageDet er blevet tid til endnu et indlæg i mit tema om #danskdesignibørnehøjde og i dette indlæg håber jeg på, at I vil lade jer inspirere til at style jeres unger, så de er lækkert klædt på i efteråret!image

imageEfteråret byder -normalt- på våde og kolde dage og for mig er efterår lig med strik – lækkert strik! Det er der naturligvis også i efterårskollektion hos small rags – og en ret lækker en af slagsen, faktisk!image// Strik, skjorte og jeans fra small rags //
Tørklædet er et af mine gamle fra gemmerne // Sko fra Converse

image

De, der har fulgt mig gennem længere tid ved, at Bassi er ret glad for rockmusik og hans absolutte yndlingsfarve er SORT! “Det er nemlig en ægte rock ‘n roll farve!” Af samme grund var det naturligvis oplagt, at lave et par billeder med associationer til rockmusikken. Vi tog udgangspunkt i hans nye favorit t-shirt fra MollyogMy.dk, der ligeledes er fra small rags.

image// T-shirt fra small rags // Bukser fra Nordic Label
// Headphones med nitter fra Flying Tiger
// Tørklæde fra H&M Divided // Sneakers fra Converse

imagesmall rags er en del af Utoft Kids Group, der også står bag En Fant, Fixoni og seneste skud på stammen, Nordic Label. Et af de gennemgående elementer for small rags er kludedukken “Mr. Rags”, som går igen i print og detaljer. Derudover finder man et bredt udvalg af kvaliteter, hvor der er leget med efterbehandling og vaske for at give hver enkel style den helt rigtige finish.

image– “It’s all in the details!” –
// Nederdel og bluse fra small rags // Cardigan fra H&M
// Karrygule strømpebukser fra MP Denmark

image// Bella er også svært begejstret for den nye kollektion fra small rags og det skal ikke være nogen hemmelighed, at særligt lommerne(!) på nederdelen er et hit!  -hun hoppede op og ned af begejstring, så det var en anelse svært at få skarpe skud i kassen…

image// Lidt nemmere gik det, da hun fik lov til at lege med lyskæden og her kan den yndige blondekant på blusen lige skimtes.

imagesmall rags holder til i Give og fra tid til anden afholder de lagersalg på adressen, næste lagersalg er for nyligt annonceret og det bliver afholdt den 4. November 2016, kl. 12.00-17.00 på Bækgårdsvej 3, 7323 Give – Hvis du ønsker at være opdateret med nyheder, lagersalg og lignende kan du følge small rags på Facebook ved at følge dette link.image

// Dette indlæg er lavet i samarbejde med smallrags.dk
Du kan læse mere om reklamepolitik HER

 

 

For 150 kroners historie, tak!

Vi tog en spontan fridag igår, for uge 42 er jo efterårsferie for mange og det syntes jeg ikke mine børn skulle snydes helt for. Bilen blev pakket og for første gang i lang tid tog jeg på udflugt HELT alene med begge børn -til trods for en træt krop og et kedeligt og vådt efterårsvejr – turen gik til Ribe Vikingecenter.image

Bassi har længe talt om “Vikingerne i Ribe”, da en af hans bedste venner var der først på sommeren – Derfor var begejstringen stor, da jeg spurgte om vi skulle finde en anden dag til at samle kastanjer og istedet tage til Vikingecenteret!

Vi blev budt pænt velkomment og blev informeret om, at der netop i samme øjeblik skulle slagtes en ged (!) -jeg fik nærmest åndenød og nåede at tænke; “Shit mand, hvad er det her for et sted -ungerne bliver sgu da traumatiserede -Lorte Mor! Hvorfor har du ikke tjekket hvad det her er for et sted?!”

Jeg fik pænt fremstammet, at det nok ikke lige var noget for os, men den 5 årige, som jo har ører så store som elefanter, var hurtig og naturligvis nysgerrig; “Det vil jeg da gerne se, Mor! Kom, nu går vi!” Jeg måtte efter bedste pædagogiske evne forklare ham, at man altså skal være lidt større end han og Bella for at se sådan noget og det lod han til at acceptere.

Sandheden er, at sådan en oplevelse med al sandsynlighed ville give ham mareridt og alt for mange tanker og netop nu, hvor nætterne er stille og rolige er det bestemt IKKE en risiko jeg var villig til at løbe… Og hvad angår den dyreglade lillesøster, så ER man altså ikke helt stor nok til at overvære sådan et scenarie når man er knap 2,5 år – i hvert fald ikke efter MIN mening.

Vi gik pænt udenom -omend den 5 åriges øjne nærmest stod på stilke over menneskemængden for at få et glimt af geden, der skulle slagtes. Jeg fik ham distraheret med en kalv lidt længere henne og straks fik lillesøster øje på en lille kattekilling og det var i sandhed kærlighed ved første blik.image

Nu ønsker Bella sig en lille “katte-killer”, for den var bare så søøøød -havde jeg kigget den anden vej, så havde hun såmænd nok puttet den i lommen hapset den med hjem!

imageVi så også fugleshow, med både en ugle, en høgh og en falk og dét var noget ungerne var vilde med -selvom det var en smule skræmmende, da falken flere gange susede henover hovederne på os og så er det godt at have storebror ved sin side:image

En tur på legepladsen blev det også til og en tiltrængt kagepause (kaffepause for den trætte Mor!) og ungerne havde nærmest ikke tid til at komme videre, da de først blev sluppet løs på legepladsen.imageimage

På vej ud gik vi forbi et af vikingehusene og derinde var Bella ikke sen til at få sig slænget på halmmadrasserne, der var toppet med bløde fåreskind -næsten lige så godt som pallerne med toiletpapir i Netto!:image

Vi fik snakket om vikingetiden og både Bassi og Bella lyttede nysgerrigt – konklusionen hos Bassi på 5 år var klar; “Godt vi ikke skal leve som vikinger, hva’ Bella?! -det er da godt nok træls at de ikke engang havde ordentlige fliser at gå på!”

image

Av av av

image

Jeg er netop blevet sendt tilbage i tiden -til min barndom med #tv2dokumentaren. Jeg er vokset op som skilsmissebarn og husker tydeligt, da jeg fik at vide at mine forældre fremover skulle bo hver for sig. Følelsen af splittelse, loyaliteten, savnet og sorgen sidder stadig i mig – selv 7 år efter min Fars død. Det lyder måske skørt, men selv som voksen og selv om min Far ikke længere lever så sidder “tavsheden” stadig i mig. Der er visse ting man som skilsmissebarn ikke – enten tør eller vil- tale med hverken Far eller Mor om – savnet af min Far taler jeg stadig ikke med min Mor om. Det sidder dybt i mig at være loyal, både overfor min Mor OG min Far. Jeg elsker jo dem begge og når jeg ser en dokumentar, hvor små mennesker så ærligt formår at sætte ord på noget, der er SÅ svært så tænker jeg, at det er fantastisk at man endelig har fået fokus på, hvor stor betydning og konsekvens det har (kan have) for børn når de skal vokse op uden Mor og Far bor sammen.
For mig var det svært. Virkelig svært. En del af savnet til min Far oplevede jeg på ny, da han døde. Hans død havde jeg mareridt om som barn og frygtelige skrækscenarier dukkede fra tid til anden op. For 7 år siden blev hans død en realitet.
Jeg var også et af de skilsmissebørn, der drømte om at mine forældre skulle finde sammen igen -men dog realistisk nok til at indse at det var ren utopi.
I min barndom (uden at gå i detaljer og uden at pege fingre) voksede jeg op med en fantastisk stedfar og mindst lige så forfærdelig stedmor – jeg respekterede mine forældres valg af kærester, mødte mange bump på vejen, men nøjagtigt som børnene i udsendelsen så var dét; at se mine forældre glade, det vigtigste.
Jeg har aldrig bebrejdet mine forældre at de gik fra hinanden -de har uden tvivl haft deres grunde. Man skal jo heller ikke blive sammen for en hver pris, i yderste konsekvens kan det jo netop også skade børnene -måske endda mere, end hvis Mor og Far bor hver for sig…
Men som voksent skilsmissebarn kan jeg fra hjertet sige, at det var på høje tid at der kom fokus på så aktuelt et emne – må det fortsætte og må alle børn blive set og hørt, hvis ikke af Mor eller Far så af en udefrakommende, der kan handle hvis der er brug for det❤️ #avmithjerte

Morfar bor i himlen

image// Fly me to heaven, please!

Der er dage, hvor jeg mærker savnet af min Far på en ganske særlig måde.
Jeg savner ham. Altid.
Men nogle dage bliver jeg ramt – som et lyn fra en klar himmel.
Det føles lidt som at gå på fast grund og pludselig træder man ud i ingenting. Man mister fodfæstet og mærker fysisk, hvordan kontrollen med ét forsvinder.
Halsen snører sig sammen, maven gør knuder og tårerne presser sig på.
Tankerne flyver rundt i et virvar, minderne vælter ind over mig og med ét føles det som at være blevet kastet tilbage til den dag han døde.
Jeg er – som årene er gået – blevet god til at “kontrollere” min sorg.
Bedre, om ikke andet.
Men nogle dage bliver jeg ramt – og når det sker, så mister jeg fuldstændig kontrollen.
Oftest er det en sang, en duft eller et sted, der får kontrollen sat over styr -lige i øjeblikket, hvor jeg allermindst venter det.
Jeg hader det. Altså at miste kontrollen over mine følelser og når tårerne uhæmmet begynder at trille ned af kinderne – på det, der føles som et splitsekund.
Forleden spurgte Bassi mig, hvorfor Morfar egentlig bor i himlen – hvorfor han ikke kunne vente med at dø til han var blevet født.
Av, av, av…. Lige der, skete det – igen. Min hals snørede sig sammen, maven gjorde knuder og tårerne pressede sig på.
Jeg fik genfundet kontrollen og forklarede Bassi, at man desværre ikke selv kan bestemme, hvornår man skal bo i himlen. Men, hvis man kunne, så var jeg dog sikker på at Morfar havde ventet mange år, så han kunne have mødt sine børnebørn.

“Hvordan lød hans stemme, Mor?” -spurgte den 5 årige tænksomt. “Jeg har jo aldrig rigtig mødt Morfar, jeg har kun set ham på billeder og nu tænker jeg på, hvordan det mon lød når han snakkede…”

Av, av, av!
Endnu en gang kunne jeg mærke halsen snøre sig sammen, maven gjorde knuder og tårerne pressede sig på.
Minderne væltede frem, jeg kunne høre min Fars dybe, let hæse stemme for mit indre øre og savnet væltede på ny op i mig.
Kunne jeg dog bare gengive hans stemme for min søn! Havde jeg dog bare haft en videooptagelse, et bånd eller andet, så mine børn kunne høre deres Morfars stemme.

Det gør ondt langt ind i mit hjerte, når jeg tænker på, at min Far aldrig nåede at være Morfar på jorden. At mine børn aldrig nåede at møde ham.
Døden er ikke er tabu herhjemme. Vi besøger Morfars have på kirkegården og jeg fortæller fra tid til anden små historier om den mand de aldrig nåede at møde.

Sorg er, i min optik, individuel.
Vi sørger alle forskelligt, på hver vores måde. Sorg har ikke en udløbsdato. For nogle kan den vare resten af livet. Sorg er kærlighedens pris; har man elsket og senere mistet, så er sorgen prisen man må betale.
Man kan vælge at leve med sorgen og acceptere, at den fra tid til anden dukker op. Nogle dage i form af tårer, andre dage forklædt som savn, der kan fremkalde smil og gode minder om den man mistede.

Minderne lever -heldigvis- og mine børn vokser op velvidende, at de har en Morfar.
En Morfar, der bor i himlen ♥

Velkommen!

imageEgentlig havde jeg håbet på, at jeg for længst var helt færdig med ungernes oase. Men præcis lige som alt andet jeg giver mig i kast med, så tager det længere tid end først antaget.. Mine fysiske udfordringer sænker mig og trækker projektets sidste gøremål i langdrag.

Ting tager tid. At gøre tingene ordentligt tager længere tid. Det kræver gå-på-mod, viljestyrke, energi og overskud og alt dette er -alt for ofte- en mangelvare hos mig. Men jeg kæmper. Småting hist og her, et hvil i ny og næ og tanken om at det i nok skal blive færdigt (før eller siden) gør at projektet stille og roligt skrider fremad.

imageMalerarbejdet var bare én af de opgaver jeg undervurderede. Godt og grundigt endda! Indtil videre er der brugt over 12 liter maling (og et utal af timer) på bare at male legehuset – både udvendigt og indvendigt. Der mangler stadig lidt hist og her og de sidste lister skal også have en klat, inden de skal sættes op, ligesom jeg skal have syet gardiner. Der skal også laves en ny (hel) dør og butiksvinduet mangler at få låger så der kan lukkes af for vind og vejr.

imageDer er dog blevet savet hylder, målt op så de passer bedst muligt ind i legehuset og dermed kan være rummelige og diskrete på samme tid. En vigtig faktor for mig har hele tiden været, at legehuset skulle ende med at blive brugbart OG praktisk -og naturligvis indbyde til leg!

imageimageimageEndelig er målstregen i sigte og hvorend jeg gerne vil, så ved jeg dog at der ikke bliver sat ind med lynspurt -det varer måske stadig en måned, måske to, inden jeg når helt i mål… Men det er okay -oprigtigt og ærligt okay. For ungerne elsker det allerede!

imageimageimageHylderne er fra Ikea, savet til og malet, det samme er det sorte metalophæng.
Legekøkkenet har nogle år på bagen, men et der minder om det kan købes hos Jollyroom.
Det blå emaljesaltkar er fra Rice, ligesom melaminskålene og krusene.
De hvide emaljegryder (og køkkenredskaber) er en gave fra Barnets Verden.
Metalkurvene og de malede trækasser er tilbudskup fra Netto.
Trælegemad er fra MaMaMeMo, HABA, Hapé og Tiger.

Som nævnt i indlægget
er grydesættet en gave
fra Barnets Verden.

Ja, jeg er en hønemor!

imageJeg kysser mine børn farvel. På munden!
Jeg fortæller dem, at jeg elsker dem og at Mor (eller Far) kommer og henter dem igen om eftermiddagen. Jeg krammer dem, lytter til dem, lader dem vide at jeg forstår dem og græder de, så trøster jeg. Nogle dage er afskeden svær, både for dem og for mig – andre gange går den legende let.
Ja, jeg fortæller mine børn, at jeg elsker dem. Flere gange om dagen. Hver dag. Ja, jeg kan knibe en tåre og mit moderhjerte kan briste, hvis jeg skal undvære dem. Af kærlighed.

Jeg indrømmer det gerne blankt; jeg ER en hønemor! Og ingen skal fortælle mig, at jeg ikke skal trøste mit barn, hvis det græder ved afleveringen i børnehaven. Måske er det nemlig lige præcis dét, at blive holdt lidt ekstra om af MOR, der kan give min søn en fantastisk dag, selvom afskeden var svær.
Det er så nemt at pege fingre, det er så nemt at ytre sig på andres bekostning.

Vi bør stoppe med at pege fingre. Vi bør lære at spørge, hvis vi undres. Forældrepolitiet -og en efterhånden ret så delt- artikel, har fået svar på tiltale, og dét glæder mig!

Læs artiklen her:

http://m.b.dk/kommentarer/kommentar-fri-os-for-foraeldrepolitiet?redirected=true

Vi har alle et moralsk ansvar

Jeg er blevet snydt. Af en velkendt blogger. Én som jeg har fulgt i mange år. Én som jeg troede var et ærligt menneske.
Det lykkedes mig, via de få informationer jeg havde, at opspore navn(e), adresse og telefonnumre og familiære relationer på den kvinde, der mandag d. 15. august modtog knap 1200 kr fra mig via bankoverførsel.
Ikke at det ligefrem var raketvidenskab, for hun er blogger, har en profil på Instagram og en velbesøgt blogside på Facebook. Hendes navn havde jeg fra vores korrespondance på Facebook, men det viste sig dog at hun gør brug af to efternavne.
Aftalen var klar, så snart betalingen var modtaget ville hun sende to pakker afsted til mig med varer som jeg havde betalt for.
Mandag modtog jeg så en besked fra hende, hvor hun skrev at hun ikke havde modtaget pengene. Jeg sendte hende derfor et screenshot af min netbank så hun kunne se, at pengene altså VAR blevet overført. Hun meldte tilbage at de nok kom tirsdag så.

I mellemtiden falder jeg tilfældigt over hendes navn i en salgsgruppe på Facebook, hvor en person nævner hendes navn og fortæller, at der er op mod 10(!), der alle har betalt for nøjagtigt den samme vare, men aldrig modtaget.
Jeg tager hende i forsvar, da jeg har fulgt hendes blog(s) længe. Hun har dog slettet den første blog og alt indhold på blog nr. 2 er også slettet. I hvert fald er det ikke længere offentligt tilgængeligt. Jeg har også -indtil nu- fulgt hendes nuværende forholdsvis nye blog på Facebook. Med andre ord; jeg føler mig derfor ret sikker på, at hun da på ingen måde kan være så (Sorry but not Sorry!) dum, at snyde og bedrage folk på den måde.
Jeg lader tvivlen komme hende til gode -op til flere gange- og forsøger ihærdigt at få fat på hende – både telefonisk og via privatbeskeder på Facebook.
Hun svarer ikke.
Jeg kan dog se på hendes profil på Instagram (og på hendes blog), at hun har været aktiv – dog uden at svare mig, der på daværende tidspunkt stadig afventer at få oplyst trackingnumrene på de to pakker jeg har betalt for.
Jeg kontakter i mellemtiden både DBA og Bloggers Delight og sætter dem ind i situationen. Dette gør jeg mest af alt i håb om at få nogle kontaktoplysninger på hende, da jeg jo ikke kan komme i kontakt med hende, og da jeg på daværende tidspunkt er nærmest sikker på, at det da kun kan være et tilfælde af identitetstyveri; For en kvinde som hende, der har så stor en følgerskare og har været i blogverden i så mange år, kan da umuligt vælge at snyde og bedrage folk på den måde!
Først da jeg beder hende pænt om at svare på mine beskeder (på hendes blogside på Facebook, der har knap 41.000 følgere) reagerer hun. Men hun sletter derefter også min kommentar og blokerer mig også senere fra at kunne kommentere/like. Gruppen er dog offentlig tilgængelig og jeg har bekendtskaber, der er medlem som kan holde mig up-to-date from the inside.

Her får I et indblik i den korrespondance jeg har haft med hende via Facebook:image

image
Hun skriver herefter i en privatbesked til mig på Facebook med to trackingnumre og slutter beskeden af med at oplyse, at hun ikke vil være online mere idag, da hendes søn er blevet indlagt.
Jeg søger på numrene og erfarer, at der INTET er at finde.
Derefter tager jeg kontakt til Post Nords kundeservice og beder dem tjekke trackingnumrene. De oplyser at de ikke eksisterer og DER bliver jeg for alvor bekymret og får ondt i maven.
Senere kan jeg så se,  at hun har haft tid til både at opdatere sin blog OG sin blogside på Facebook..  for det har man åbenbart tid til selvom ens søn efter sigende er blevet indlagt på hospitalet og ikke har tid til at give respons til en, der sidder og venter på at glæde sine unger😳
Med oplysningen om snyd og bedrag i baghovedet er jeg mildest talt chokeret!
imageEn kvinde, der er Mor til tre, som har blogget om sine børn og som har været i medierne flere gange -med navn og by nævnt- kan da umuligt være “sådan et menneske”!
Jeg skriver med flere forskellige  via Facebook og får af flere oplyst, at hun har brugt de samme billeder på annoncer på DBA og at de alle enten har betalt via Swipp eller bankoverførsel og at INGEN af dem har modtaget det, de har betalt for.
Hendes navn står nævnt og hun har så specielt et navn, at der nærmest ikke kan være tale om andre end hende -og slet ikke da de oplyser bynavnet også.
En anden fortæller, at hun havde søgt på telefonnummeret som hun har betalt til via Swipp og her erfarede hun at der er tale om den samme person som jeg har handlet med -og at den pågældende ikke længere svarer.
Av for satan! I kan tro jeg fik ondt i maven! Tænk, at hun kan finde på det!

 

imageimageimageimageimageimageimageimage
Jeg skrev endnu en gang til hende via Facebook, hvor hun fik en frist til klokken 22 fredag aften (d. 19. august) til at kontakte mig telefonisk og ellers bliver hun politianmeldt, ligesom jeg oplyste hende om, at jeg naturligvis ville dele episoden på både min blog, min Instagram og på min private Facebook. Først lørdag kl. 10.56 modtager jeg en besked fra hende på Facebook til trods for at jeg flere gange har givet hende mit mobilnummer, så hun kunne kontakte mig direkte og jeg skriver derfor følgende tilbage til hende.

 

imageimage

imageimageimageJeg sender hende et skærmprint af hendes lukkede/private profil på Instagram – som nu har valgt enten at blokere mig fra eller lukket helt ned. Det har hun pudsigt nok ingen kommentarer til og skriver blot at hun bad om mit kontonummer. Herefter påstår hun så at der ikke er postet noget i flere måneder på den profil, til trods for at jeg har fået en af mine følgere, der også fulgte hende der, til at tjekke og vedkommende kunne oplyse at hun havde postet 2 billeder siden torsdag:

imageimage

Sent mandag aften (d. 22. august) modtog jeg langt om længe pengene fra hende, men de varer jeg troede jeg havde købt, er pudsigt nok endnu ikke dukket op – og man må jo, ud fra den manglende respons på de falske pakkenumre fra sælger formode, at de heller aldrig har været på vej til mig. Sælger var, da jeg skulle overføre penge til hende for varene, ikke sen til at informere mig om at man i dag kan lave det, der hedder en straks-overførsel ved bankoverførsel… Men selvom hun op til flere gange er gjort opmærksom på, at såfremt jeg modtager ikke mine penge lørdag ville hun blive politianmeldt, så vælger hun alligevel at vente med at tilbagebetale pengene til mandag aften. Her kunne jeg skrive mange knap så pæne ord – men jeg vælger at holde en sober tone og lade jer læsere drage jeres egen konklusion på, hvad dette kan skyldes….

Sagen blev meldt til politiet skriftligt i lørdags. Forud for anmeldelsen havde jeg brugt en uge på at skrive frem og tilbage med sælger og kunne fra sidelinjen se, at selvom hun påstod at hendes søn var indlagt på hospitalet og hun derfor ikke kunne ringe til mig, så havde hun altså ikke mere travlt end at hun kunne opdatere både Instagram, Blogsiden på Facebook og bloggen.

Jeg er naturligvis fuldt ud bevidst om, at man kan sætte blogs til at opdatere automatisk – facebookpages aner jeg ikke nok om det til at vide med sikkerhed- men jeg ved med sikkerhed, at man da for pokker ikke kan sætte autosvar på kommentarer til facebook-opslag!

Jeg har siden modtaget en besked fra sælger/kvinden bag Sundemadpakker.dk, hvor hun beder mig stoppe med at sprede injurier om hende og efter jeg har rådført mig med en advokat kan jeg så fortælle, at der på INGEN MÅDE er tale om injurier og at jeg derfor er i min gode ret til at dele min oplevelse i mit netværk og på de sociale medier:

imageFYI: Injurier er, kort fortalt, når der spredes æreskrænkende usandheder, der kan skade en persons omdømme.

At poste dette indlæg er, som I kan se på mine screenshots, ikke at dele usandheder. Man kan ikke blive straffet for at fortælle sandheden og for at mane al tvivl til jorden om, hvorvidt jeg gør det for at ramme hende, så har jeg valgt at dele mine screenshots med jer her på bloggen. Af respekt for hendes børn har jeg dog valgt at fjerne alle navne på billederne – selvom politiets servicecenter faktisk kunne informere mig om, at jeg var i min gode ret til at nævne hendes private navn, hvor end jeg måtte have lyst til at gøre det.

Men! Et rigtigt vigtigt MEN!:

Jeg deler blandt andet dette fordi jeg er blevet bekendt med, at det faktisk IKKE er første gang denne kvinde laver dette svindelnummer. Efter mit opslag på Instagram fik jeg kontakt til en anden uheldig køber, Ditte. Vi har siden talt sammen telefonisk og hun har sendt mig sine screenshots og en kopi af den politianmeldelse som hun har indgivet mod selvsamme sælger. Hun modtog heller aldrig det hun havde betalt for og ydermere så modtog Ditte også mange af de samme undskyldninger som jeg selv.

“Så var hendes søn indlagt, så var hun ikke hjemme, så var det Post Danmarks skyld” – undskyldninger var der nok af!

Ditte valgte til sidst, ligesom jeg selv, at melde hende til politiet og pudsigt nok, så fik hun så også sine penge retur efterfølgende. Varen har hun stadig aldrig så meget som set skyggen af og politianmeldelsen blev indgivet sidste år, altså i 2015.

Men kan det virkelig være rigtigt, at det skal kunne lade sig gøre i dagens Danmark?

Er det okay, at man anmelder en for bedrageri og hun så bare kan fortsætte sit one-man-show på uærlig vis et HELT ÅR efter den første anmeldelse?! NEJ! Det mener jeg bestemt ikke at det er, mennesker der (helt bevidst?) snyder folk på den måde skal stoppes. Omgående! Hun er en velkendt blogger, der har haft flere succesfulde blogs.  Hun blogger tilmed fra en af de største danske bloggerplatforme og har en enorm følgerskare på Facebook. Et faktum der gjorde, at jeg selv følte mig ret sikker, da jeg valgte at handle med hende.

Ja, jeg fik mine penge – efter lang tids pres, dårlige undskyldninger, manglende respons  og “tovtrækkeri”. Men faktum er, at jeg havde betalt for nogle varer jeg aldrig fik. Det økonomiske aspekt i denne situation er mindre vigtig, for jeg ville jo egentlig bare helst have haft de varer jeg havde betalt for! Jeg har brugt enorme ressourcer og enormt meget tid på denne episode. Mine børn har ikke modtaget det jeg havde købt til dem, og min tillid til min bekendtskabskreds på de sociale medier (og i blogverdenen) har lidt et enormt knæk. Et knæk, der aldrig vil gå i glemmebogen.

Blogverdenen (og de sociale medier i det hele taget) skal være et rart, ærligt og trygt miljø at færdes i – vi har alle et moralsk ansvar for at det ikke kommer til at sejle. Det ansvar tager jeg ganske alvorligt og derfor har jeg valgt at dele min oplevelse her på bloggen –  i håb om at det kan redde nogle fra at havne i samme situation som Ditte og jeg.

Jeg er vred, jeg er skuffet og jeg er chokeret. Dybt chokeret! 

-men jeg opfordrer til at I bruger den gode tone på trods. Sagen er overdraget til politiet og af respekt for hendes børn har jeg som førnævnt valgt at udelade hendes private navn her på bloggen og blot skrevet, at hende jeg har handlet med er kvinden bag Sundemadpakker.dk. (Tidligere Newka.dk og Shopping4kids.dk)