Samsovning

image

I over 2 år har jeg sovet side om side med Bella, hver nat, uden undtagelse.
Sådan har hun sovet bedst og dermed har min nattesøvn også kun været minimalt forstyrret, selv da hun var helt lille.
Et stort plus når man som jeg døjer med kroniske smerter, dårlig nattesøvn og en tilbyder altoverskyggende træthed.

Igår prøvede vi så noget nyt.
Bella har selv længe ytret ønske om at sove hos storebror og de gange jeg har været alene hjemme med børnene om natten, så har vi da også alle sovet i sammen i dobbeltsengen.
Men igår spurgte hun så igen, om ikke “Bella sov’ Bas’jans værelse?” -Jeg greb den og da det blev sengetid gik vi alle tre op på Bastians værelse.
Han sov i sin egen seng og Bella og jeg lagde os på en madras på gulvet ved siden af.
Putningen tog knap 30 minutter længere end normalt, for der skulle selvfølgelig lige puttes, nusses og fjolles lidt rundt.
Men hey! Knagme om ikke hun sov helt til kl 00.30 -på storebrors værelse!
Jeg var oppe at tjekke til dem flere gange i løbet aftenen og var ved at gå ud af mit gode skind… Det var så godt som fremmed for mig at ligge på sofaen helt alene, hele aften.
Idag gentog vi succesen, dog blev ungerne puttet sammen og de valgte selv, at de skulle sove på madrassen på gulvet og IKKE i sengen.
De faldt i søvn med armene om hinanden og da jeg tjekkede 15 minutter senere lå de henslængt, men dog stadig side om side på madrassen.
I skrivende stund har jeg tjekket til den 3 gange (ja, ja -jeg ER en hønemor) og det virker til at de begge finder en enorm ro ved at sove i samme rum, side om side.
Måske vi skulle genoverveje idéen om at lade dem dele værelse….

Du, som bor i himlen

image

Imorgen er det 7 år siden mit liv ændrede sig for altid. Det føles som var det igår og dog alligevel som en evighed siden.
En del af mit hjerte gik itu den dag og vil aldrig blive helt igen.
Nogle mener, at tiden læger alle sår -jeg er ikke en af dem.
Sorg er en underlig størrelse, på forunderlig vis lærer vi at leve med den -fordi vi skal.
Det gør ondt langt ind i sjælen, når man mister en man elsker. Men hvis vi kunne vælge, ville vi så have undværet kærligheden til den vi mistede?
En ting lærte jeg den dag jeg mistede min Far; Sorg er kærlighedens pris.

Hvis jeg havde fået valget, så ville jeg dog til hver en tid alligevel vælge kærligheden – også selvom den har en pris, der gør så forbandet ondt.

Jeg var 24 år da jeg mistede min Far, han blev 48 år og selvom det er 7 år siden imorgen så savner jeg ham hver dag.
Selvom mine børn aldrig nåede at møde deres Morfar, så ved de at han bor i himlen.
Imorgen skal vi en tur i Morfars have med blomster og traditionen tro, så tænder vi et lys til minde om et menneske vi aldrig vil glemme.
Et menneske, som lever videre gennem minder og små historier som børnene elsker at få fortalt.

Far på jorden, Morfar i himlen
-i hjertet gemt, men aldrig glemt ❤️

Den heldige vinder!

image

Det er blevet tid til at offentliggøre vinderen af et gavekort på 500 kr til Name It i den giveaway jeg har haft kørende på min profil på Instagram. Den heldige vinder blev…. Rikke! (@rikkelouiselarsen)

image

Stort tillykke! -jeg håber gavekortet vil bringe lykke i ungernes garderobe ✨

Send mig en mail med dine oplysninger, så sørger jeg for at Name It sender dig din præmie snarest muligt.

// Tak til Name It for at sponsorere præmien og tak til alle I, der deltog.

 

Dagens guldkorn

imageEfter en hård og tårevædet aflevering i børnehaven imorges blev Bassi hentet lidt før idag.
På vej hjem går vi og snakker om dagen, som er gået helt fantastisk efter han nåede udover sin ked-af-hed.
Jeg spørger ham om han godt ved, at det ikke er for at være hård ved ham når jeg siger, at han skal i børnehave selvom han er ked af det og ikke vil afsted om morgenen.
Han stopper op, kigger på mig, tager mig i hånden og siger så:
“Ja, Mor. Det ved jeg godt. Jeg ved også hvad du skal til at sige nu.”
Vi gå lige stille videre og jeg spørger hvad han mener, hvortil han svarer:
“Jeg ved at du ville til at sige, at du jo bare synes jeg skal op i børnehaven så jeg kan lege med mine venner og have en hyggelig dag og spise min madpakke sammen med alle de andre børn -og ved du hvad, Mor? Jeg har bare haft sådan en hyggelig dag i min børnehave idag, jeg var lidt ked af det, men lige pludselig så gik det bedre og så var jeg slet ikke ked af det mere!”

Lige dér! I samme øjeblik blev jeg bekræftet i, at den der “lorte-mors-følelse” jeg havde indeni imorges, blot var én af de mange følelser, der (desværre) også følger med morlivets store glæder❤️

Dansk design i Børnehøjde – Name It

imageApril måned nærmer sig med hastige skridt og allerede nu har forårsolen tittet frem et par gange og indbudt til leg i både haven og i skoven. Hvert år melder tvivlen sig; er det stadig flyvedragte-vejr, eller er det ved at være tid til at skifte ungernes garderobe ud med noget, der er bedre egnet til de lidt højere temperaturer?

Hvert år prøver vi os frem og i overgangsperioden er vi særligt glad for softshells.
Softshells er slidstærke, åndbare, komfortable og vind- og vandtætte og på denne årstid er de det helt perfekte valg til udeleg på de dage, hvor flyverdragten er for varm.

Da Bassi var omkring 1-2 år stiftede jeg første bekendtskab med softshells og jeg indrømmer gerne, at jeg faktisk var en smule skeptisk – for hvad var nu det for noget?
Det tiltalte mig dog med den vind- og vandtætte funktion som jeg savnede ved hans termotøj og jeg endte med at købe en heldragt og den gik hen og blev en fast del af garderoben, særligt i dagplejen hvor han havde stor glæde af den!
Siden er der kommet et bredt udvalg af softshells på markedet, men jeg vil benytte dette indlæg til at fremhæve de lækre softshells fra Name It, som med dette års kollektion virkelig har formået at fange min opmærksomhed.

image

Kollektionen af softshells fra Name It indeholder noget for enhver smag, og jeg var med ét solgt, da jeg så den småblomstrede dragt og vidste bare, at dén måtte Bella eje!
Jakken til Bassi passer perfekt til hans streetafslappede stil, og han blev heldigvis mindst lige så begejstret som moderen da bestillingen fra Name It landede på matriklen.

image// Bassi i Nitalfa softshell i denimlook, som kan købes HER 

Jakken som Bassi har på har et vandsøjletryk på 8000 mm, er vindtæt og åndbar. Derudover har den ribkanter og aftagelig hætte.

image// Bella i Mini Nitalfa softshelldragt, som kan købes HER

Bellas heldragt er ligesom Basssis jakke vind og vandtæt og med aftagelig hætte. Derudover har den justerbare fodstropper, refleksdetaljer og YKK lynlås og så har den det fineste tøsede blomsterprint og jeg tror ærligt jeg kan sige, at jeg aldrig før har set så fin og tøset en softshell! Noget jeg synes der er på sin plads at fremhæve, er det gennemtænkte design med den praktiske mørkegrå forstærkning på både knæer og rumpe. Det gør dragten knap så sart til trods for mønstret og det er jo noget man som “pletallergisk”-Mor sætter stor pris på.

image// Her ses forstærkningen på rumpen af dragten
-selv en tur i skoven har ikke sat sit præg på dragten!

Name it – Inspired by Kids 

Name It er et dansk brand, der siden 1986 har produceret tøj til børn. Det betyder, at Name It i år kan fejre 30 års fødselsdag!
Tøjet forhandles både online og i Name It’s egne fysiske butikker, ligesom det også forhandles hos udvalgte butikker og netshops. Det er gennemtænkt børnetøj for den prisbevidste forbruger, der ikke er villig til at gå på kompromis med kvaliteten.

I aften sætter jeg gang i konkurrence i samarbejde med Name It, hvor én heldig følger kan vinde et gavekort på 500 kr – så følg med hold øje med min profil på Instagram!

imageDette indlæg er lavet i samarbejde med Name It
-og indeholder affiliatelinks.

Sommerferie

Imens regner siler ned udenfor sidder jeg her og kigger tilbage på nogle af de sommerferieminder, jeg har med min lille familie. Åh, hvor jeg glæder mig til at give børnene flere af dén slags!

sommer2// Vi holder meget af Lalandia, det er børne- og hundevenligt og idéen om at man kan trække sig når alting bliver for meget, eller trætheden tager over, tiltaler os. Vi har været der 2 gange, og vi håber på at vi kommer afsted igen i år.

sommer4// Bellas første ferie var faktisk i Lalandia – hun var ikke meget mere end 1 måned gammel, da hun første gang blev “hevet med” og hun ELSKEDE det. -Hun er stadig en rigtig vandhund!

sommer7// Det er vist ingen hemmelighed at vi alle er hjemmemennesker, der elsker at tulle rundt indenfor husets fire vægge og når vejret tillader det så nyder vi havens mange smukke blomster -en uges ferie hjemme ville nu heller ikke været tosset!

sommer1// For et par år siden var vi i Djurs Sommerland og den 3-årige agerede selvudnævnt tourguide rundt i sommerlandet. Det var et stort hit, men jeg er ikke sikker på om jeg vil kunne klare turen uden diverse pitstops undervejs, for turen dertil er ret lang for os. Men Djurs Sommerland er bestemt med i overvejelserne – ligesom Legoland er det!

sommer5// Jeg glæder mig helt vildt til at holde sommerferie med to “store unger”, der begge nu kan få det ultimative ud af oplevelserne. Bella er endnu ikke fyldt to, så hun var jo stadig kun en lillebitte bebs med et stort søvnbehov sidst vi var i Djurs Sommerland og i sommerhus i Ebeltoft. Det bliver så fedt at se de to nyde godt af hinandens selskab i sommerens solskin!

sommer3// Hvert år bliver jeg overrasket over hvor mange jordbær vi har i vores have, det vrimler med dem! Da vi købte huset for omkring 4 år siden gik jeg bananas på planteskolen og købte en masse jordbærplanter – helt uden tanke på, at de små bitte planter ville formere sig som ukrudt… UPS! Men heldigvis er både ungerne og jeg meget glade for jordbær, så mon ikke de nok skal blive spist alle sammen alligevel!

Hvordan sommerferien ender for os vides endnu ikke – vi tager dagene som de kommer og undgår helst at planlægge for meget for langt ud i fremtiden. Det er desværre vilkårene når man som jeg lever i en krop, der fra tid til anden har sin egen vilje.

Én ting er dog sikkert; ferie det får vi, og jeg glæder mig!

 

Vind en Beemoo Travel Jogger!

Jeg har, i samarbejde med Jollyroom.dk fået lov til at udlodde en af deres lækre klapvogne på via min profil på Instagram. Du kan læse mere om klapvognens mange smarte funktioner ved at følge dette link.

image

Deltagelse skal ske på Instagram, hvor du nemt og gratis kan oprette en profil såfremt du ikke allerede har en. Du kan se min profil HER, hvor du på giveawayopslaget kan se hvordan du deltager.

Præmien er sponsoreret af Jollyroom.dk

Dansk design i børnehøjde – EN FANT

imageEt af de nyere børnetøjsbrands på det danske marked er EN FANT, og jeg må ærligt sige, at det er et brand, der har taget mig med storm!

Det superfine design og tøjets høje og lækre kvalitet tiltaler mig!
Designet giver mulighed for at mixe og matche, så man både kan opnå det fine girly look til pigerne og det cool og afslappede til drengene – tøjet egner sig både til hverdag og til fest og netop dét synes jeg er helt fantastisk.

image

I samarbejde med EN FANT har ungerne og jeg lavet lidt lækre billeder, hvor I kan se et af de cool og afslappede sæt til drengene og to af de fine girly sæt til pigerne. Jeg har indsat direkte links til de viste styles til vilkårlige forhandlere af EN FANT.

image

// Her ses Bella i Bright Tee med lange ærmer, som kan købes HER og strikkede overalls, der kan købes HER

Fællesnævneren for både drenge og pigekollektionen er, at der er øje for detaljerne -bemærk f.eks. bare den det fine mønster på strikcardiganen,  blondekanten på pigeblusen, der fremstår med fin kontrast til den douchede rosa farve – små detaljer, der giver det helt rigtige udtryk!

image// Her ses Bassi i Bright Knit Cardigan, som kan købes HER og Tucked Up Pants, som kan købes HER.

image

// Printet på t-shirten kendetegner EN FANT på fineste vis -t-shirten hedder Bright og kan købes HER.

image (3)// Bella var meget begejstret for den fine kjole! – faktisk så begejstret, at hun ikke kunne stå stille foran kameraet, så I får her en lille begejstret dansemus i et knap så velskudt øjeblik, men dog et øjeblik fyldt med glædesdans og bejstring. Kjolen kan købes HER

image (4)//De fine flæsedetaljer på kjolen kan lige anes på billedet og den langærmede blondebluse gør det godt til både kjolen og de strikkede overalls.

 Kollektionerne er bygget op omkring et klassisk farvebillede og et stærkt visuelt udtryk. I “The enfanted world” bor en række dyr, som er med til at skabe historien om en fortryllet verden, hvor kun fantasien sætter grænser. Denne verden er grundstenen i opbyggelsen af kollektionerne, og skaren af fortryllede dyr ekspanderer i takt med, at nye sæsoner kommer til.

image

 

Historien bag EN FANT

I foråret 2015 lancerede skomærket EN FANT den første tøjkollektion under samme navn. Mærket har siden da fået vokseværk, hvad angår antal styles og størrelser. Til efteråret vil man derfor opleve, at EN FANT kollektionen findes fra størrelse 50-140, hvor den tidligere gik fra størrelse 56-116.

Designteamet bag EN FANT består af Lene Rix og Susanne Olsen, som i fællesskab skaber det særlige og magiske, der er kendetegnet ved EN FANT. Oftest er det Lene, der fører pennen når de nye print kræver håndtegnede illustrationer, mens Susanne får de enkelte elementer til at fungere i en større sammenhæng.

Dette indlæg er lavet i samarbejde med ENFANT.DK
-og indeholder sponsorerede produkter.

 

image (3)

Særlig sensitiv -at være en følsom tænker.

Da Bella blev født for snart 2 år siden var jeg så godt som udvidende omkring, hvad det vil sige at være “særlig sensitiv”.
Det ændrede sig dog efter 3. besøg af sundhedsplejersken, for pludselig var der en forklaring på, hvorfor min lille pige reagerede anderledes – og til tider ret voldsomt, rent følelsesmæssigt.
Hun reagerer stadig voldsomt, med uro, ked-af-det-hed og afbrudt søvn, hvis der sker for meget omkring hende. Men ved at sundhedsplejersken åbnede vores øjne for hendes særlige sensivitet, fik vi fokus på det på en måde som vi nok ellers ikke ville have haft.
Bellas sensivitet åbnede også øjnene for sensiviteten hos Bassi, faktisk i en sådan grad, at jeg i starten nærmest skammede mig over, at vi ikke selv havde opdaget det før. Det burde vi da have gjort -vi er hans forældre!- hvordan pokker har vi kunne undgå selv at bemærke det?!?

Hvorfor har ingen nogensinde observeret, at JEG er særlig sensitiv? Jeg har altid været en følsom tænker… Men da jeg var barn, var det ikke en betegnelse hverken mine forældre, pædagoger eller jeg selv var bekendt med.

At være “særlig sensitiv” er ikke en diagnose, men et karaktertræk.
Det er ikke en kasse som nogen skal placeres i “bare fordi”. Jeg ser det på ingen måde som noget negativt, at være særlig sensitiv -hvis blot omverdenen er opmærksom og hvis blot man sørge for at anerkende den særligt sensitive for hvad han/hun er, fremfor at dømme og ville ændre.

Bella er særlig sensitiv, men hvis blot vi skærmer hende fra for mange indtryk på én gang og ikke bryder hendes velkendte rutiner, så trives hun og er den gladeste lille pige, fuld af spilopper. Mest tryg er hun dog stadig i min favn -Fars kan til tider bruges, men hvis hun er ked, træt eller overstimuleret, så er Mors favn dog stadig det bedste sted.  Netop fordi vi har haft stor fokus på det allerede i en tidlig alder, så har vi kunne hjælpe hende til at tackle verden uden for meget unødig ked-af-det-hed – hos både hende og os som forældre.

image

Det er omkring 1 års tid siden at jeg første gang fik tanken om, at Bassi (nok også) var særlig sensitiv, dog på en anden måde end Bella – og at jeg formentligt også selv er det.
Bassi har altid været en følsom og tænksom dreng, og vi har som førstegangsforældre blot troet, at det var sådan vores søn var; Følsom og tænksom ja, men helt perfekt og helt igennem dejlig!

Høje lyde kunne få han til at bryde ud i gråd og fare sammen af skræk -hvis vi har været ude har han aldrig været typen, der fiser og farer omkring, han har altid helst skulle have Mor eller Far indenfor rækkevidde og finder en tryghed i at kunne se os.
Han er en tænker, nøjagtig som jeg selv, og bruger ofte “store ord” af sin alder.
Alt skal helst være som det altid har været for Bassi. Ændringer i hans daglige rutiner eller spontanitet, kan vælte hans verden fuldstændig.

Hvis vi f.eks. har flyttet på en lille lysestage i stuen er Bassi den første til at observere det OG kommentere det. -også længe efter.
Et andet eksempel er, da vi skiftede vores gamle 3 dørs Toyota ud med en stationcar i forbindelse med familieforøgelsen – Af og til snakker han stadig om “den lille gule bil” og siger, at han savner den.
Han har været hjemme hos to legekammerater, begge drenge som han kender rigtig godt og leger meget med i børnehaven.
Den første gang var han næsten lige fyldt 3 år og jeg var med hjemme legekammeraten, hvor moderen og jeg sludrede og drak kaffe imens ungerne hyggede sig.
Det var super hyggeligt – så længe det varede.
Da vi skulle til at hjem reagerede Bassi på en måde, som jeg aldrig før havde oplevet. Han kunne slet ikke være i sig selv og var bundulykkelig. Han var -set i bakspejlet- overvældet og overstimuleret, ovenpå det han havde glædet sig så meget til, nemlig at lege med sin ven.
Siden har der været et par legeaftaler, hvor han selv har spurgt om han måtte komme med en fra børnehaven hjem ligesom mange andre har spurgt om han ikke måtte komme hjem til dem for at lege. Det er dog aldrig blevet til noget direkte fra børnehaven, da han har fået kolde fødder, ondt i maven og har selv bedt om at blive hentet som vanligt, nemlig af enten Far eller Mor – og det har vi selvfølgelig lyttet til og ikke mindst respekteret.

Det er jo ikke fordi han ikke gerne vil! Han kan bare ikke rumme spændingen, begejstringen og “det nye” og jeg er sikker på, at det på ingen måde gavner ham, hvis vi presser for hårdt på.
Han er en meget vellidt dreng, der har mange venner i børnehaven og kun sjældent når vi ind af døren i børnehaven, før de første 2-3 stykker står i nakken af hinanden for at spørge om Bassi har lyst til at lege med dem.
Det er ret overvældende at være så populær og dén form for opmærksomhed gør, at han trækker sig.

Men åh altså, det gør sgu ondt i mit moderhjerte at min lille dreng har arvet min sensitivitet. Måske er der netop derfor, at jeg har gjort det til en af mine fornemmeste opgaver at hjælpe ham på bedste vis. At lade ham vide, at jeg forstår ham, at det er okay, at sige fra og blive ked af det, hvis han ikke er klar på at prøve noget nyt. At jeg kender følelsen af ikke at kunne rumme mere og at jeg ved hvordan der er når tankerne stikker af og fiser derudad med 180 km i timen -selv 14 dage efter. Men samtidig prøver jeg at hjælpe ham på vej, give ham et kærligt skub og lade ham vide, at jeg altid står klar med kærlighed, kys og kram hvis han har brug for det. At jeg gør mit ypperste for at lytte til det han fortæller mig, både med og uden ord, når alting bliver for meget og at sørge for at hans særlige sensivitet bliver en positiv styrke, fremfor en hæmsko.

Mit lille menneske er super sensitiv, han er filosofisk sensitiv og følelsesmæssigt sensitiv -han suger omverdenen til sig, på godt og ondt. Han er genert, mere introvert end ekstrovert og så trækker han sig, hvis folk bliver for nærgående -ligesom jeg nævnte med vennerne i børnehaven.
Heldigvis er han god til at sætte ord på sine følelser -og dét er for mig en positiv og ikke mindst stor styrke at besidde i en alder af 5 år!  ♥

At leve med kroniske smerter

Når man bliver ramt af kroniske smerter kan omgivelserne i den grad have svært ved at forstå.
Man ser jo ikke nødvendigvis syg ud. Lidt ligesom med de mange tabubelagte psykiske sygdomme mange mennesker må leve med -en brækket arm kan man forholde sig til.
Det kan jo ses…
Mange er hurtige til at dømme en, der ikke har et 8-16 job. En, der ofte må melde fra til sociale sammenkomster fordi mange mennesker kan virke angstfremkaldende eller drænende eller en, der ofte er udmattet og træt. Mange har tendens til at komme med dumsmarte bemærkninger, der mellem linjerne siger; “Hvorfor tager du dig ikke bare sammen?!”
Andre siger det lige ud af posen; “Pjat med dig, du skal baaaare lige gøre dit og dat og så er der styr på det!”.
Ofte er kommentarer som disse (heldigvis!) velmente, men når man har fået “gode råd” en milliard gange, så bliver det sgu ærlig talt lidt belastede gang på gang, at skulle ligge øre til endnu en svada om, hvad man “baaaare lige” skal gøre.
Hvis det var så simpelt, så havde jeg jo nok gjort det, tror du ikke?
Noget andet er, hvis man som pårørende, hvad enten det er familie eller venner synes det er hårdt at være “vidne til” en, der er ramt af kroniske smerter så prøv at forestil dig, hvad man som “ramt” må gennemgå…image
Ikke nok med, at man må leve med sorgen over at have mistet sit gamle jeg. Det i sig selv er svært nok at acceptere. Man ryger også ud på en følelsesmæssig rutsjetur, hvor man hverken kan finde hoved eller hale i noget som helst.
Man kæmper for at stå på sine ben, at holde panden oprejst og for at være der for sine nærmeste samtidig med, at man må slås med smerter som ingen kender årsagen til. Smerter, der fra tid til anden er altoverskyggende og imens man bliver sendt frem og tilbage i systemet i årevis, gennemgår den ene udredning og undersøgelse efter den anden og mister man mere og mere af sig selv.
Hold jeres dumsmarte bemærkninger og mistroiske blikke for jer selv, de siger mere om jer end de giver mening for os, der er ramt…
Jeg tør godt vove at påstå, at alle med kroniske smerter hellere end gerne ville have et 8-16 job, deltage i sociale sammenkomster eller leve et liv, hvor man ikke er begrænset af udmattelse, træthed og smerter -mange ville gøre næsten hvad som helst, hvis bare de kunne leve et liv uden smerter.

Derfor vil jeg til de, der har så travlt med at smide dumsmarte bemærkninger eller sende mistroiske blikke blot sige;

Tænk jer om næste gang I møder en, der ikke har et 8-16 job -du kender ikke nødvendigvis historien bag og du bør være knap så fordømmende.
For er der noget mennesker med kroniske smerter er gode til, så er det at bide tænderne sammen – det er en overlevelsesmekanisme og desværre lever vi i et samfund, hvor lige netop dén mekanisme er altafgørende for, at vi kan overleve og komme levende ud på den anden side af det cirkus mange af os må trækkes igennem fra smerterne opstår og langsomt forværres, til vi står på den anden side – iturevne og udmattede med en diagnose, der ikke i sig selv giver et fripas til at blive accepteret.

imageJeg har gode dage og jeg har dårlige dage. På de gode dage ser du mig måske på cyklen, i Fakta, på biblioteket eller til en sammenkomst af en art – På de dårlige dage ser du mig ikke.
Den pris jeg betaler når jeg, på en god eller knap så dårlig dag, bevæger mig ud i samfundet kender du ikke – kun jeg og min allernærmeste ser den del. Gør mig derfor den tjeneste, at lade være med at dømme mig eller give mig dårlig samvittighed over viljen til at ville leve så normalt et liv som muligt.
Dårlig samvittighed, frustration og ked-af-det-hed er allerede en stor del af mit liv med kroniske smerter og jeg har ikke brug for at blive dunket i hovedet af omverdenen.

Det er ikke et valg at leve et liv med kroniske smerter
-men det er et valg at lære at LEVE på trods af smerterne.